Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Om Rotdlyset. cap. Vll·
skyder det Jorden op naar det kommer i Bevegelse og bliver antcendt af Luften.
Dette synes- dog mere at bevise Tordeii end Nordlys, og man kan ikke nægte , at
Borgemesterens Mening om Svoveldampene kan vel ikke blive den rigtigste, thi
Nordlyset blev da for meget bundet til Jsland, som da skulle saa godt sont egentlig
blive dets rette Hjem. Det maatte ogsaa mest sees over Vesuvius, tha og
Cordilleras, hvilke ildsprudende Bierge har meget Svovel i og om sig. - De
lange og morke Nætter paa de Steder vilde og hielpe til at det den meste Tid af
Aaret kunde sees. «
Nogle faa usædvanlige Tanker over Nordlyset har man fra en kiek See-
mand Eapitaine Helten-itu Haii setter forst: at Luften fra Jorden af ligger lige-
som i sine Lag; de underste ere de vaadeste og tyng-este, dernest bliver de alt lettere
og lettere, og ligesom hvert Lag bliver lettere, bliver det mere kort, efterdi det er
Fugtigheden som gior Luften tung. Ligesom det nu gaaer til at nærmest ved Jor-
den ere de vaadeste og tyngste Dampe, saa gaaer det ogsaa til at oven for bliver
Dampene eller Lagene alt lettere, saa at naar Salpeter, Svovel, Mercurius op-
dampe, skille de sig i Luften fra hverandre, og det letteste stiger hoiest op , ligesom
man ellers gior et Experiment med at blande ved Skulpen adskillige lettere og tyn-
gere smaae Materier om hinanden iVand i et Glaß , og ved at lade det staae stille,
besindes hver at ligge i sit Lag. Saaledes er hans Menitig om Luften. Denne
Fordeling iLuften ligner han med Regnbuens Farver , hvor det Nedrigste er van-
-digst og det Overste fyrigt. Deraf udleder hait Meteora saaledes, at de ere asBe-
skaffenhed ligesom det Lag eller Region i Luftett er hvor de have deres Oprindelse i,
saaledes falder der Regn, Snee 2c. i det Nederste eller Fugtigste; der falder bræn-
dende fvovelagtige hvor Svovelet har sit Lag; der falder salpeteragtige hvor Sal-
peteret ligger. Nu setter han de salpeteragtige Dampe mest overeensstemmende
’med Kulden og som den rette Hovedaarsag dertil: han taler om at Luften mest
pakkes sammen ved Polerne formedelst Kulden, saa at al Luft synker der nærmere
ned til Jorden. Nu viser han igien at Vindene stige hoiest iVeiret i de kolde
Lande , og altsaa kan sette det salpeteragtige Lag i Bevegelse, som derved præsente-
rer Skin paa samme Maade fom Morildetii Seen. Nordlyfet sees ikke alletider,
men naar Saltighederne ovgicrste sig. Derester viser han Merke af Nordlyset
paa viß Slags Vind og Veir. Hans Mening er ellers at Nordlys allene sees
imod sugtige og ligesom varme Vinde, ligeledes at det ikke merkes synderligen i de
Vintre det er sterk Kuld; men dette har han nogenledes retted efter sin Menitig,
for at faae Luften til at udbrede sig paa den Tid Nordlyset skinner; thi dette er
imod al anden Erfarenhed , har dog gived Anledning til at andre har havt samme
Tanker. Ellers er der artige Tingi denne Mands Speculationer.
Man kan ikke sige, at hans Mening oploser saa vel alle Vanskeligheder ,
thi omendskiont den underste Luft er fugtigere end den overste , kan man ikke vel
.sette, at der skeer saadan Prcetipitation i Luften , at hver Materie skiller sig for sig
selv; thi hvorledes vilde de torre og lette Materier synke ned igjennem de- tunge og
falde ned igjen, alle lette Dunster maatte blive liggende oven i Luften, og sooms
mende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
