Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C–xp.v11.’ Vin Rordlysetx 461
vel kan komme af Solen, Maanen og Stjerner som as Isen ved Gronlanch
Dette besvares med Experimenter, som gaae ud paa at vise, at Farverne som sees
kan ikke tillade Lys fra oven men neden fra. Herpaa fortmdrer han sig over at-
Mufchenbroclcs Observationer om Nordlyfets Farver ere nesten tvert imod hans,
hvilket han slutter at Stedens Forandring maae-glem At Nordlysset viser sig syd-
ligt i Gronland, kan allene komme deraf, at Isen er der og kaster Skinnet for fig,
da de ogsaa har Is Østen og Sonden sor. Iltgemasade falder hans Mening , at
der kan gjerne være aabet Hav længst nnder Rovd, fordi det længere Sonden ved
andre Aarsager fryser. Tilsedst viser han, hvorledes al Forandring og Ustadighed
ved Nordlyset kan komme, ligesom der er Snee eller ingen paa Isen, eller at der
kait være Skyer langt borte iVeien for Rordlyset , som hindre at Isens Skin ei
kan brydes i Luften, efterdi der er Skjul for. Som et Anhang til detsorige an-
fører han et blodrvdt Phoenomenon, som af ham nogle Gange er see-d, og anseed
som særdeles Dampe der ei vare Nordlys, men eti tynd Snee som hengde iLuften
og havde Lys oven fra af Nordlyset. Dette er just det samme som tilforn er her-
fra anfort som et Slags Nordlyst — «
Dette er et kort Indhold as Hr. Barhovs Menin.gec— om Nordkysek» Me-
get saa af dem ere tvungne til hans Slutning og Hypothesin— At han er af de
Tanker , at Nordlyset har været meget mindre og ukiendt i de nordiske Lande paa
fine Tider, deri solger han Strømmen, endskient det er neppe troeligt, om end flere
i de Lande havde ikreved om Landene, men tier om Nordlsyset Det kadcr ak Vært-,
et uomstodeligt Bev-is i denne Sag, som ogsaa Hr.Iustitsraad Ramus anfarcc
af Cellio, at der findes et trykt Calendariusm af 1588. efter een ved Navtt Jijk-
gen Olfen , hvor denne ikke allene taler om de mange Mord-lyse som da faaes, men
legger dette til: fra Verdens Begyndelse ere saadanne Lysninger ikke saa ofte seede
som udi vor Tid, besynderlig fra 1560, indtil det nn’ værende Aar 1588. Ingen
Vinter er gaaen forbie at der jo nesten hver Nat, naar det har været klart Veir;
har ladet sig see ndi Luften siyvende Flammer ligesom Krigshære der stridede imod
hinanden, saa at Lyden deraf kunde grant høres, særdeles naar man geiv noie Agt-
derefter- Heraf giør Hr. Justitsraad Ramu—s—" den Slutning, at Hr. Peder Clauls—
fezn , som- da boede i Undal og vasr i sin beste Alder, maatte nødvendigen selv have
seet dem , onstendskiont han i sit Skrift relegerer dem til Nordland·ene. Hr. Bar-
hovsTvilsmaalt at der ei skulle findes IssNordeiis for Gronlemd«, synes at hen-
sigte til hans Hypothesin Iligemsaade vil det og være en stor· Vanskelighed ak
faae det asgiorr,- at saa ofte som Rordlyss sees, er Isen blot i Gronland og har« in-
gen Snee paa sig. Den Grund hvorpaa han bygger sm Mening o·m«——Nordlyset
er ikke nye , men en gammel eensoldigs Mening-, og saa godt som den almindeligste
Af Alle Dem soln i de nordiike Lande giore sig nogen Tanke derom. Den sajdck
ikke saa kismstig som asndr—e Philosoph-ers-, efterdi den synes mest at legge en simpel
Erfarenhed til Grund. Naar der i det svenske Academiev Skrifter bliver talt
om denne Mening ,· lader det lige som der mest hensisgtes til Hr. Barnosvs Bog og
Observationer, som og tillige af Hr. Wargentjn er citeret« HansMening atchn
kan Liij Reflcxiotlec iLUftM- staaer der anfort iblant dem som ere mest rim.e1ig.e,
Mmin 3 » os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
