Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Om Nordlyset. cap. vll.
at Materien kan anstikkes, give en Slags fnbtil Rog og Flamme, hvoraf Rovd-
lyset virkeligen kan faae de mange Farver , allerhelst man kunde slutte, at det er
ikke alt Nog, Flamme og Jld som man seer; men at der ogsaa er Luft og Dampe
imellem, som kan vise Syne for Øinene, naar de opklares og faae Lys af de an-
tændte Dampe· En stor Mængde lette Materier, der ere samlede og komnei
Gang, kan her give Anledning til stort og langvarigt Nordlys. Alt dette lader
sig ved Chymien bevise, og de mange Slags Phosphori og iMorket lysende Sa-
ger, der kan lade sig antænde af Luft, Vand, Gniden vise oiensynlige Prover
herpaa. Andre holde for, at Materien ikke behover at antændes, men at kantede
Partikler kan skinne alligevel i M-orket, thi endskivnt de ietbell morkt Kammer
· neppe kunde lyse, kan man aldrig ligne dette med Luften , hvor det altid er noget
som giver Lys , saasom Stierner oven fra, og Vandet, Snee, Js og desligeTing
neden fra. Hvorledes man ved Kunsten veed —at samle Lyset i Sol- og andre priß-
matiske Glasse er bekjendt: her feiler altsaa intet andet end at vise, at Dunstene
have denneSkikkelse, hvilket er ikke urimeligt, men af de Partikler, der kan folge
med Opdampningen, troligt at saadanne ere til. For nu at bevise Dunstene gaae
endog nogle af de Nyeste saa vidt, at de ville paastaae, at de har erfared en saadan
opstigende Damp, der har lignet en hvid sgraae og kold Taage, den har været
saa tynd imellem Bjergene, at ihvorvel man har kundetfole at den var skarp og
igiennemtrcengende, har man dog seed Biergene der igjennem; siden har man mer
merket den naar den er steget op i Luften, hvor den har giort Luften tykkere og er
forvandled til Notdlys« Dette har man især fra Hr. stler i det svenske Aca-
demies Afhandlinger, endskiont man virkelig troer, at Hr. Gisler her har holdt
Nordlyset for at staae for nær ved Jorden, og at dette uden Tvil har været andre
Dampe sont har steget op og adspreder sig i Luften, hvilke kunde være oplyste af
?ordlyfet, thi Luften meddeler Lys i stor Vidtloftigl)ed. J dette Tilfælde er det
ikke saa let en Sag at see og giore Forskiel imellem de Dampe som har tilforn væ-
ret saa hoit oppe i Luften , og dem som da stige op, og ere langt neden for.
Deri Bragett og Brusen som nogle mene de hore, haver just til Grund,
at det er antændte Dampe, der ikke med det Knald kan nedbryde som skeer med
Tordenveir: men efterdi der skal være en virkelig Ild, kunde heri ikke allene være ethm
lighed, men og en sterk Formodning Denne Mening om de opstegne Dunste,
som enten ere antændte eller lyse, har sine saa storeVanskeligheder, at derformaiige
ere faldne derfra, og sinde ikke nok deri til at oplose de svare Knuder som mode.
Man sporger her med Billighed: hvad er da det for Dunster der kan stige saahoit
op i Luften sont Notdlyset? Kunde man end en og anden Gatig have den Formod-
nian at det skulle ikke staae saa hoiti Luften, saa har man dog de fleste Gange Be-
vis derpaa at det staaer meget hoit: saa at det er rigtigt nok truffet, som den ofte
ommeldte Hr. Hjorter siger , at det er den hoieste Befkaffenhed som er os bekiendt
i vor Luft. Hvorledes Luftens Tykhed tager afveed man, og den Erfarenhed har
man ved Solens Op- og Nedgang, at Lysets Skin og Straaler kan ikke brydes
et halvt Snees Mile oppe i Luften. Her er det vist nok , at de som paastaae at
det er Dunste, have ikke fornodent at tilstaae Nordlyset at være saa hott oppe,dat
et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
