Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deles i to
Dele.
470 Om Norgee Hav. Cep.v111.
–
Farten paa Soen seer legge Navne paa hvert Sted; dogda de have andre Navne
paa Have som ere nordligere, troer jeg ligesaa gietne at Navnet er as Morge,
ligesin den spanske See as«Spanien. Vil man udlede Norges eget Navn as
Notden, er Meningen den samme. Veddette Hav maae man ellers ikke tageseil og
regne det for det som kaldes paa Latin mere feptenrrionale eller Notdhaveh hvil-
ket er det samme som ellers kaldes Jshavet: derimod kaldes Nordsoeit paa Latin
mere germattiscum, og indbefatter Havet sra Canalen imellem Storbrittanniem
Nederlandene, Danmark, Morge, og regnes hen til Hetland. DetteHav haver
dog ikke allesteds og altid samme Navn: J Henseende til Østersøen bliver en Deel
deraf kaldet Vesterhavet, ligesom uden for Jylland det jvdfke Hav. Saavidt
som det stoder paa Norge gior og en Deel Forskiel paaNavnet, og kalder det Ve-
sterhavet som egentlig rekker Østeit for Lindesneeo, hvilket i Henseende til Navnet
er dog ikke det vigtigste ·
Men ellers er der en kiendelig Forfkiel i Beskaffenheden med Nordsoen
ved Morge, saa den derfor maae afdeles i to Dele Den første er den Partimeb
lem Lindesnces og Skagen, som skyller paa Landet Østen for Lindesntes. De
Svenike kalder deres Deel deraf Vigen, og det som fra Lindesnces krutnmer ind
til Fridrichshald paa den ostlige og sydlige Kant as Norge, og er et betydeligt
- Stykke deraf, kaldes i Rorge Vester paa. Om denne Deeler at agte, at Ha-
vet er her mere indelttkt end i den øvrige Deel. Fra Skagen og hen over til Lin-
desnces er ikkun hen ved 24. Mile; desuden gaaer det jydste Riv langt ud iSoen,
derover opretes ikke Havet her saa sterkt, efterdi det er kun faa Vinde der have
den fulde lange Strekning herind, og desuden brydes Bølgerne her i Forveienpaa
det jydskeRiv naar de egentlig stulde indkomme fra det længsteSted· Soen gaaer
her altsaa som Sesesolk tale , mere kræp, endog naar der er det verste Havveir,
og saasnart Veiret efter dets ustadige Art dreier lidt til Siderne, legger Soen sig
snart, efterdi der er strax et Slags Landskiul, om det end er langt borte.
Denne Deel as Nordseen ligner meget Østerfoett, dog falder den dybere,
haver ujevnere Bund og øses ogsaa mere op med større Bolger· Jsar falder Sei-
ladsen her forsmaae Skibe vanskelig nok, thi de Bølger her falde, toppe sig meget
spidse og bryde stetkt, saa at et lidet Skib maae derved stingre meget , og naar
Stormen er tillige sterk, staae Fare for at brækkes og lide Skade af de mange bry-
dende Bølger Der erog Forskiel imelletn denVind som falder her og i den
ovrisge Deel af Nordfoenx» Det er ikke rakt, at Vinden, Notden sorLindesnces,.
kan i den vide Nordsoe mange Dage i Rad vare- Notdvestelier Notde.n, men der-.
imod Østen for Næsset’staa·e med bestandig Østen eller Sydost, da den nordlige
Viitd kommer ud fra detstore Hav Norden fra, og den Ostltge ud af Østersoen,
og begge rekke hver fra stn Kant til dette Sted. Og om der end blotser Vind lige-
som fra en Rad igiennem begge Strekningerz bøiet den sig dog for Landet, faa at
den holder ikke samme Streg paa Contpasset, men kan veereSodvest Østeti sor
Ncesset, naardener Nordvest Notdenfor. .·. - - · ,-; ·. ·
Idenne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
