Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4589 Om Ebbe og Flod. - . Cep.«1x.
Aarsagen so-
ges fornemt-
lig fra Maa-
nen men ved
adskilligeFot«
klar-ingen
csrtelii
Setning
Hede, give sig ud over og lobe op paa Bredden, men ttekke sig tilbage naarVar-
men, formedelst Solens Fraværelse , var ikke saa stærk
Alle disse med flere Meninger ere satte tilside i vor Tid, men derimod haver
den allene Overhaand, som udledet Aarsagen fra Maanen ; thi Overeensstemniele
sen imellem Maanens Bevegelse med Flod og Ebbe er saa stor, at den tvinger en-
hver som agter paa begge, til at holde den Menilig for den sikkerste. Knuden som
skal opløses-, er allene, best at kunde forklare, hvorledes det gaaer til? Den for
- citerede Athau» Kircherus tilskriver Maanen Flods og Ebbes Aarsag saaledes: at
der er n særdeles Sympatie mellem begge disse Kloder, hvilken i alle Tilfælde paa
begge ider yttrer sig. Ligesom der er nu en Saithed iHavet, saa skulde der være
i Maanen noget saltagtigt og salpetrisk, der giorde at der kom en Slags Gier og
Bevegelse i vort Hav , naar Maaiielt kom derover, og at Vandet ved denne Lei-
lighed udvidedes, og derfor maatte vore op paa Bredden, saa at denne Autor her
tilstriver Maanen den udvidende Kraft, som Voljjus og flere for ham har tillagt
Solen. Kjrcherus stræber med adskillige Experimenter at bevise sin Setning, i
sæt derved, at den der setter et vidt Fad fyldt med Vatid, hvori er kommen Sal-
peter og Salt, om Aftenen iMaaneskin, skal strax see det begynde-at kaage og kom-
me l Bevegelse.
Endeligen har ogsaa Carrellus frembragt en Setning om Ebbe og Flod,
hvilken af mange blev antagen, og holdt som den beste. Det er bekiendt, at han
efter en mechanisk Maade vilde udsinde alt iNaturen: Hati havde giort sig det
Begreb at alle Planeter gik omkring Solen, og Planeternes Maaner om dem,
hvorledes hver havde sin Hvirvel, Solen havde den storste, hvori alle Planeter
svomtnede og bleve af den ligesom af enStrom bortfortez Planeterne havde deres,
men mindre. Bevegelserne i disseHvirvler gik alle fraVester til-Øster. Nu siger
him: var der ingen Maane i Jordens Hvirveh blev den fast i sin Middelpnnct, og
man havde ingen Ebbe og Flod. Men da det er bekiendt at Maaiten staaer just .
hen imod det yderste af Jordens Hvirvel, og opfylder et stort Rum deri, saa bli-
ver Rummet mellem ham og Jorden saa meget mindre paa den Katte , som Mart-
nen staaer i Sammenligning mod det yderste af Hvirvelen hvor den da ikke
er, som Maatten med hans Athmosphære er stor: følgeligen maa Æther derunder
trykke sterkere, ja saa sterkt, at Jorden selv maae flyttes lidt fra sit Centro: denne
trykkende Kraft maae helst kunde vise sin Magt paa Vandet, sont er et flydende
Element, og i det denne Trykning skeer paa det store Hav, maae det nodvendigen,
i det det tvinges ind midt paa, lobe op paa Breddene: merkes nnFloden paa sam-
meTid hos vore Antipoder, kommer det asdeti Modstand der skeer, naar Jor-
dett skulde, efter den forigeSetning, trykkes fra sit Eenrro Naar nu forst dette er
blevet sat og antaget, kan det øvrige iFlod og Ebbe indrettes efterMaanetis Gang.
Meti Cartelius» som Hr. Wargentini de svenske Videnskaber-3 Afhandlinger
i denneMaterie siger, kjendte just ikke Naturens Drivefier, og tog sig heller ikkeTid
til at udsorske den. Det var en Lyst at vare en Naturkyndig paa hans Viis; thi
der giordes ikke mere forn-odent, end at tneditere iflt Studerekammer, hvor man
strax fandt hvorledes det«kunde gaae til i Verden. Og da det kunde gaae saadtan
!-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
