Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap·x··» » Oln Steen-meer 503
De andre store Strømme, som enten sindes iRorge eller andre Steder-
liggegierne saa, at der er Jlid- og Udgang til dem fra Havet, thi feiler dette, saa
at Strommen gaaer ind i en Fiord, bliver den ikke gierne synderlig stor og bety-
delig. AsStromme som ere asmaadelig Storrelse, kan anforesKinds Strøm-
men , hvor igiennem de Fagter, som setle Norden fra til Bergen har at lobe.
Denne kan vel ikke ligne-3 med Mofkoestrsommen allerhelst den synes at have baade
temmelig bredt og dybt Vaiid efter sin Situation ; den bliver dersore ikke saa syn-
derlig«stor, dog bliver den saa stor, at de Farteier, som seile der igiennem, maae
passe paa den Tid, naar den er beqvem. J Besynderlighed er den vanskelig at
seile»imodz thi omendskient Vinden kunde være saa sterk, at man kunde stræbe
igjennem , saa er dog et Fartoi derved i saa sterkt Arbeide , at det kunde være far-
ligt, at en Planke. kunde springe, eller skee- anden Skade derved. J disse Strøm-
me, som ere ikke saa brusende, kanman nesten altid fare igiennem med beavemme
Fart-eier De andre meget smaae Stromme, kan ofte ikke være storre, end man
fra Land til Land kan kaste derover, ja paa nogle Steder end ikke et maadelig Steen-
kast: nogle kan være temmelig dybe, og især-, hvor der falder Flod og Ebbe, maae
de paa den Tid af Dagen naar Vandet er helest, væt·e nogenledes dybe , og sol-
: Kinds
Strøm
gelig, siden Landet gierne gaaer overlangt ud, ogsaa noget brede, efterdi det Land ·
overlkylles; men derimod paa de Steder hvor ingen Flod og Ebbe er , ere de ofte
saa smaae, at der er ikke stort over en Alen eller lidt mere dybt, og paa de fleste
Steder staaer Stenene oppe af Vandet, saa at de i alt seer kun ud som en
liden Elv.
Om Morild.
JR
Arv-« -
R EYanskiont man iVandet merker ikke saa mange Phoenomena som iknfg
II FF ten, haver det dog ogsaa Sine, hvoriblant kan især regnes den saa kal-
MMHIJH dede Mai-rid. Navnet er egentligen Norskt, as den Aarsag, at det
s- viser sig der meer end i Danmark. Detkunde være, at det kommer
af det Ord Mere eller Moor·, og skulle være det sammesin Ild eller Lysning i
Havet, eller Hav-Ild. Ved Morild forstaaes det Skin og Glimtfomi
Marker sees i Vandet naar det beveges, saa sont af Aarer, Skibets Gang og des-
lige
Navnet.. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
