Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. xl. Om Morilo 597—
om Natten sidde paa et Sted og lure, at deres Øine skal vare ligesom brændende;
ligesaa naar man kommer ind paa et Loft eller i en Loe, hvor en Ugle har sin
Vildbane, og paa en Bielke lurer efter de fremkommende Mus, falder det under-
ligt at see allene tvende gloende Øine Derimod er det bekiendt med en Kat, og
ligesaa med andre-Dyr, at der paa andre Tider intet Skin sees af Øinene.
Dette Lys troe Philosophi, som sagt er, trekkes ind iOiet af det Lys der
er tilbage i Luften, saa at mange troe at om en Kat kom ind i et Camera— obscura
der var vel tilhyllet, skulde dens Øine ikkejkunde lyse. Det er merkeligt at Almuens
Folk ere bange for alt saadants Lys som Ormes eller deslige, ja mange have end og-
ligesom en Slags Gysen for de Øine der skinne. Mange troe, at formedelst enfol-
dige Tanker om Spogelser fra de morke Tider, henger saadant tilbage; men jeg
troer heller atsden vise Skabere, der har lagt Lys ilde glubskeOine for at silide sit
Rov«, har lagt Frygt og Forsigtighed ned hos andre for at skye og siye fra ali det
der ligner det Farlige.
- Men endnu kan anføres et Slags overalt bekiendt Morild der ogsaa
glindser iMesrkey nemlig naar man stryger en Kat, Buk, Hest og Fleresaadanne
Dyr med Haanden- temmelig haardt, udkommet derfra en Hob Gnister, det see
nesten ud ligesom Gnister der sprette ud af en Brand, allene de ere, ligesom alt
saadant som skinner iM—orket, kun blege. Disse Gnister komme af Dyrenes Sveed
der damper ud. sDet er vel ikke alle Dyr som disse Gnister vises paa , dog vises
det paa de fleste, endskion·t mere og mindre , hvilket kommer af Svedens Art, der
er mere eller mindre feed-og svovelagtig. ] Nogle holde for, at de ved Bevegelsen
virkelig-antændes, ligesom ellers andre Luftsyn. Meningen er rimelig, efterdi her
er en svovelagtig Damp og Dunst hos; dog synes det gierne efter Partiklernes
Figur at kunde allene have den Beskaffenhed, at de vise deres Kanterfrem, som
saavel kan glimte ·i Øiet som andre Ting i Morkct, hvorom for er meldet. Den
Lydman derved horer, lader ligesom det kunde være as noget som var antændt,
men er dog ikkun afdetat Haarene rore sterkt vid hinanden , hvorved det lader
ligesom noget sprettede i Ilden; og synes dette meget at have overtalt til at troe, at
det var saadanne Dampe som virkelig ved Bevegelsen lod sig tænde.
Ved Sukkerk Silke og andre deslige Ting sees og ved Gnien Glands.
Det besynderligste er ved carbunkelagrige Ædelstene, og især ved den saa kaldede
bononiske Steen, der trekke Lys til sig og skinne der med. Den sidste er især
merkelig, og det ville vcere utroligt kunde det ikke aabenbare fremvises, at naar den
legges i Solen og har ligget til den varmes noget og derpaa bæres ind i en mork
Vraae, skinner den, men dette Lys gaaer efter Haanden ud, indtil det efter en foie
Tid er udtrekket, ligesom en Steen der tages af Jlden efter Haanden giver Var-
men ’fra sig indtil den bliver ganske kold. » . -
Men af al Morild er ingen der mere ligner Morild i Seen, og staaer og
nærmere iForvandtskab dermed, end den der sees at skinne as Fisk »so»m er ophengt
og begynder at corres, eller somdet heder iSiNorga’ aiden boknesz iltgemaadenaar
— - ss 2· «·man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
