Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øer inde i
Fiordene.
Det faste
Land.
-528 Om Øer og fast Land; «cap. xll.
hvor det hender sig undertiden at Soen gaaer langt op paa Øen. Disse Steder
blive dog bebyggede, og det synes for deres Jndbyggere som de leve vel, da de kan
have deres Livs Ophold og god Næring af Havet uden ringeste Mangel.
Men inde i Fiordene, og paa sine Steder ud vedHavsiden, ere Øerne
af ganske god Beskaffenhed; thi man skal især indei Fiordene finde Øer, der ikke
allene ere deilige, men og frugtbare, de bære deres Skov, de have deres Gaarder
med underliggende Agre og Enge. Nogleaf disse Øerere meget høit Land, hvorpaa
findes temmelig høie Fielde. Paa store Øer, af nogle Miles Længde, pleier
Hjorter have deres Ophold , især paa den Tid naar Ulvene ere i Landet , thi de
svømme over temmelig brede Fiorder, men Ulven holder sig ved Lande Jorden.
Nogle Øer ere temmelig vidtløftige som den Øe Carmen i Stavanger Ami, og
andre; men i almindelighed ere de af een eller to Miles Længde, meer eller mindre.
De sont ere Elskere af Jagten, pleie forsyne saadanne Øer med Haver for derved
at tage en Fornøielse Paa de store Øer pleier og Biorneii undertiden at aflegge
en Visite, men til de smaae vover han sig ikke; dog pleier han undertiden besøge
Fugle Holmer- naar de ligge nær ved det faste Land, eller midt i hans Vei, naar
han agter sig fra et Land til et andet.
Naar alle Øer i Norge vare enten sammenfoiede eller laae samlede tæt ved
hinanden ville det udgiore et stort Land og tage temmeligt Rum bort. Man agter
i almindelighed ikke Øerne stort i Norge, fordi de ere ikke ialmindelighed ret bety-
delige. Dog maa man legge Merke til deres Mængde; thi Tallet er stort, og om-
endskiont man vilde udslette dem af Listen sont ere ikke en Mil iCircumference, bliver
der dog et stort Tal tilbage; ja inde iFiordene ere Ørene nesten i almindelighed
bedre end der faste Land, thi de have den lindeste Vinter, og dertil gierne Bequeln-
tnelighed af Fiskerie. Rojus auf-øver idet første og korte Udcog af sit Skrift,
at det faste Land og Øerne ligger i den ganske Verdeii paa en saa lige Maade om
hinanden, at de holde hverandre i Ligevegt, og at Middelpuncterne af Bevegelsen,
Tyngden og Storelseit løbe sammen i eet. Det havde været at ønske, at han
havde udført denne Tanke, thi det vilde især vise den synderlige Nytte af Øertiei
den almindelige Bygning. · .
Den anden hoved Inddeling er det faste Land. thorvel Øerne i
alle Fiorde og uden for udgior en stor Deel af Morge, og naar de vare samlede
under et ville blive et betydeligt Land; saa er det dog ikke at regne mod det faste
Land, der strekker sig saa langt, og paa sine Steder har en betydelig Brede. Lan-
det er overalt fuld af Klipper og Bierge, dog med en stor Forskiel;’ de høieste
Bieigetopper ere nesten midt iNorge, eller i Bergens og først iTrundhiems
Stift; siden blive de alt mindre og mindre paa begge Sider. Efter all Anseelse
for Rasende, eller de som feiler uden for Landet, synes Norge som et stedsevarende
Bierg, hvilket kommer deraf, atde kan see det høie Land og de høie Toppe; men
om de end have fladt Land nærmere ved Sem, kan det ikke sees, uden man kom-
mer nær under Landet; derfore ere de største Bierge , omendskiont de ligge nesteii
— en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>