Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
csp.Xll. · Om Øer og fast Land.’ 531 —
et Skiul af disse for andre Steder, derfor er Kulden ikke saa sterk der, og Solens
Straaler samler sig, saa at noget kan vore: paa nogle Steder helder denne·Bierg-
Klynge og stikker ikke saa heit i Veiret, der kan den og vcere lidt bedre og nyttigere.
J Krigstider ere disse Fielde de Nyttigste; thi hvor vanskeligt det er med en Armee
at fare over dem, og allerhelst paa ubeleilige Tider af Aaret , vidner Thydalo
Fieldet ved Trundhiem, ihvorvel Passagen paa de Kanter er ikke endnu den verste.
Havde derfor Sineseriie havt saadan en Mur imellem sig og det store Tartarie,
havde nok deres kostbare Mur blevet ubygget. —-
J denne Betragtning har man endnu intet svnderligt got eller anseeligt seet
hos Morge, Uden allene nogne Klipper og vilde Fielde. Men inden for disse Skal-
ler ligger Kierneii af Landet; thi omendskient Landetsudvortes Anseelse endog
saa herinde imellem er biergig og ujevn, saa at man moder hoie Fielde, dybe Dale,
store Fiorder, langt udstikkende Ncesse eller Pynter; saa møder man og her tillige
Skove, Agte, Enge og dyrkede Steder, hvoraf der findes en Deel hele Egner
og Districter, som ere smukke og. behagelige, og om ikke hele Egnen er lige smuk,
findes der dog mange deilige Gaarder, ja- hele Boygder. ’
Vil man nu giore sig et fuldkommet Begreb over hele Riger, saa maae
man først erindre , at uden for paa den hele Længde ligger Haver, det forste man
faaer af Land, er Skier og Holmer der ligger uden for det rette Land, saavel som
og paa sine Steder Øer; derpaa stiger man i Land, hvor man i Begyndelsen
treffer Øer og fast Land ligesom om hinanden, saa at man ei i en Hast kan vide
hvad der er en Øe, og hvad der er detfaste Land; thi her stikker et Naes eller Pynt
ud af en Øe, og der een ud af det faste Land. Naar man nu beseer dette Land,
«saavel Øerne som det faste , er alt det som stikker i Veiret og ligger blot for Havet,
afklcedt og —bare, saa at den første Anseelse er Stenklipper og Knuder,· ved hvis
Rod der kan stndes en og anden gren Plet , ligesom ogsaa imellem dem; og bag
ved kan sindes et Stykke Jord undertiden saa stort som en Have, og undertiden
ikke storre end etinarter deri , der er besaaet eller haver lidt Engeland— Endelig
gaaer man disse forbi, der dog ikke ere alle Steder, som for er viist, da sinderman
Fiorder der skiere sig ind i Landet, nogle mere, nogle mindre, nogle neppe een eller
to Mile, ja paa sine Steder neppe en halv Mil: andre derimod 12. til 16. norlke
Mile-( J disse Fiorder sinder man store Øer og smaae Holmer, eller andre min-
dre Øer-. Disse Fiorder bugter sig ind i Landet, og undertiden deler sigimange
Aarer; naar de møder enten en Øe, eller at en Aare stierer paa en Side ind af
det faste Land, og den anden paa en anden Side, og gior en halv Øe af et Stykke
Land.· Paa denne Maade kan en Fiord som sgaaer ind af Havet udbrede sig og
skpde mange Grene fra sig, der hver tager stn Vei og gaaer ind i Landet. Ved
disse Fiorder sinder man bebygged Land, og undertiden de beste Egner,da Gaar-
dene ligge ikke allene smukt, men til Fordeel sttuerede ved begge Sider af Fiorden.
Naar nu Fiordeiie faae Ende, begynder Oplaiider. Her maae dog ferst agtes,
at der er de Steder hvor Landet saaledes moder, at der er ingen Flord som ind-
gaaer af Ser paa et temmelig langt Stykke Vei, hvilket sielden regnes for det
beste, og til nogen synderlig Fordel, ethersom der ei kan veere bebygged og dLyrked
( · irx 2 and.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
