Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 534 Om Havsiden. , cap.xlll.
der dog et Slags Skint; men det beste Skiul er hvor der ligger Øer uden om, der
kan aftage Stormen og det verste for Landet. —
All den Forskiel der er anmerket, horer endnu egentligen til Havsidejt al-
lene ; men en merkeligere Forskjel er imellem Havsiden og Fiordene, og den kiem
deligste imellem zavsiden og Fiejdbygdesie midt i Landet. Begge de to første
Dele ere Soestrekninger, men foer ulige. Hvor Havet staaer lige paa Landet ska-
der dets Uddampninger. Det er bekjendt at visse Øer ide varme Lande ere de
frugtbareste, og de fuldkomneste Verter falde der, hvilket ganske vist Havdamvene.
hjelpe meget til ; thi der er Clima saa varmt- at alt hvad der kan kiole og svale
befordrer Frugtbarheden; derimod er Clima i Norge saa koldt, at visse kolde-Dam-
pe skade Landet , afklcede Bakkertie, i seer hvor de bratte imod Soen og gior dem
skallede. J Fiordeiie der imod ere ikke Dampene saa overflødige, ere derfor ikke
heller saa skadelige, saa at Fiorden maae langt anderledes ansees end Havsiden.
De fleste Fremmede, der enten fare forbi Norge, eller tage der en Havn, eller og
· losfe og lade paa de fleste Steder , kiende ikke stort mere end Havfiden, og derfor
giore Slutningen om Landet derefter, hvilket er dog ktm som at ville beskrive de
danske Øer efter Sproe, eller hele Sicelland as Stevens Klintz thi den der feiler
uden for Norge, eller i de yderste Havne, seer intet uden de blotte og afpillede Ste-
der, da dog Fiordene inden sore kan ofte være meget gode: hvorfor der ogsaa maa
merkes i seer den Forskiel imellem Havsiden og Fiordene. Naar Havstden næv-
nes, forstaaes derved alt det Land hvorhen de kolde Havdampe naae. Disse naae
ikke alleneste til det nærmeste Land ved Havet, men til alt det Stykke Land der
staaer blot imod Havet uden Skiul.
Det er bekiendt at Norges Land er allevegne ujevnt,. Bierge og Klipper
falde ulige , nogle storre, nogle mindre , det er paa faa Steder at de høie Klipper
ligge lige ude ved Havet, men de bliver alt høiere og høiere op ad Landet. Alt det
Land og de Toppe der stige over de uden for liggende, kan ivisse Maader kaldes
Havsiden endskiont de ikke ligge Havet faa ganske nær,. men have hoit Land uden
for, og smaae Dale eller Soe der imellem; thi. baade Havdampene og den kolde
Strekning i Luften, ere begge for de Steder til Skade , faa en. saadan Knoll kan
staae nogen og due til intet , da dog uden for er et Sted hvor der kan dyrkes Jord
og vore adskilligt.
J almindeljghed er Havsiden baade den ringeste Deel, og et Stykke der
seer fælt ud. De mange blotte Skier og Hollner, som enten har den naturlige
Steenfarve, eller og den Fugle har sat derpaa, eller ere sorte af Tang og Skiel:
ligeledes de blotte Øer, og torre Stene der krybe frem allevegne ved Havfiden, de
ujevne Knuder, Toppe og Tinder giore Landet ubehageligt.
Det er ikke nok, at Anseelsen er slem uden fra op ad Landet; men den der
kommer i Land , seer og i Begyndelseit, erend han kommer længere ind iLandet,
intet synderlig smukt.· Paa de fleste Tider af Aaret er Veiret uroligt ogsstormende,
hvilket giorHavet fatt, og Landet ikke meget bedre. Forandringen bestaaer mest i
at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
