Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.xlll. Om Havsiden. 537
end forstaae at svomme vil det lidet nytte, thi Havet er for oprort og driver dem
med Magt mod Stenene, saa at de strax slaaes ihiel.
Foruden de store Fiorde der indgaae fra Havet, ere ogsaa ved Havsideii
Bugter der krumme ind. Den saa kaldede store Viig, eller Biigt fra Liims-
ncee til Hvalaerne, er bekiendt; men der sindes allevegiie smaae Bugter, hvor
Landet krummer ind, og har en Slags Judhuling. Saadan en Bugt ligger alle-
tider imelleni et par Rees eller Odder, der stikke længere ud; naar Veire·t ikke
staaer lige paa Land, er der altid indei saadanne Bugter lidt stillere, de udstik-
kende Rees bryde og afholde Vinden. Jseer ere Bolgeriie ikke der saa store , fordi
Strommen er der stillere. Denne , naar den falder Vindeii imod, oprorer altid
Havet mere , og foraarsager de storste Bølger, her gaaer den uden for og tcet ved
Landet, er heller med end mod, derfor’ udvelges helst saadanne Steder til Boliger.
Ligge Skier eller smaae Øer uden for , ere disse Bugter just beqvemme og gode;
thi det er merkeligt, at saa snart der indgaaer en Bugt, er gierne Landet
inderst deri ikke saa blot og bart, det synes ligesom de udstikkende Naes skiule dog
noget hvor lidtdet er, saa at Landet er ikke der saa blot for alle Slags Veir, og
derfor kan Stenen paa adskillige Steder beholde en liden Jordhinde tilovers. Dog
kommer det meget an paa , imod hvilken Himmclstrekning saadaii Bugt vender ,
og om det udstikkende Nces gaaer noget langt ud, saa Bugteii kan blive noget dyb;
vender Bugteii lige imod det koldeste og fugtiste Veir , er Forandriiigen ikke ret
stor, thi da er den nesten saa som det uden for liggende blotte Land; vender den
derinkiod til en bedre Side, sees strax Forskiel og det saaledes , at jo dybere den er
des edre. ·
Der kan og virkelig paa mange Steder merkes Forskiel paa Siderne as
samme Bugt, saa at den der ligger lige imod Rordvest seer blottere ud , da den
anden Side, der helder imod Synder eller Sydvest, er bedre, hvilket svarer til
den Forskiel i Oplandet: at ligge i Sol-Mit og Baglieii. Hvor det er mueligt,
sindev gierne inde i en Bugt Judbyggere, det slaaer neppe feil om der er nogen Øe
uden for, thi da er dette Stykke Land i det mindste taaleligt oni ikke godt, og sin-
des der en god Havn inde iBugten, sindes der ganske sikkert Judbyggere, omder
ikke skulde være mange flere og bedre Havne i Nærhedeii. Ere derimod Bugter
ode for Jndbyggere, kommer det ofteste deraf, at der ingen Leilighed er til Havn,
da der ingen Skier er uden for, der kan standse Soen ; Bugteii er ikke dyb, fordi
de Rees der skulle skiule derfor, stikke enten ikke langt nok ud; eller ligge for vidt
fra hverandre, saa at en saadan Bugt staaer for meget aaben.
· Hvor nu Landethar saaledes paa den eene Side det vilde Hav, og Land-et
er klippigt, steilt og stenigt, der falder de farligstesieiser sor dem der skal fare forbi
Landet paa en liden og aaben Baad. Der findes de Steder hist og her, hvor saa-
dant slemt Land varer »en Mil og mere, uden at der er nogen Sted, hvor nogen
med en Baad kan tage ind og soge Land; naar Reisende, der nødvendig maae forbi
saadant»ei Sted, sinde Veiret taaleligt , vil de sort og begive dem paa Reisenz
imidlertid kan Veiret forandres og staaecylige paa Landet, derved er Vansteligl)e-
. yt) DM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
