Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.x11·.1. Om Havsiden.· 539
Steder, hvor vanskeligt kunde haves Bolig, odez men endog andre der ere langt
fra ikke saa stemme at see og soge til, som de der ere temmelig bebyggede.
Imidlertid er dog ikke al Havsideti saa skrekkelig Derom kan vel i al-
mindelighed siges, at den er det verste Sted af Morge, dog sindesen og andenEgn
sotn er godt Land, og i visse Tilfælde maae henregnes til det Beste; hvorfore og
Havsiden maae inddeles efter sine visse Classen, der maae agtes efter Landets Be-
skaffenhed og Fiskeriertie. Den fetsieInddeling indbefatter detOstlige og Syd-
lige af Norge.
Her gielder det, som allevegne maae agtes ikke allene istore men endogi
smaae Strekninger , at om noget er ligt, er det meste uligt. I denne Strekning
er mange gode Egne ved Havstdeii, hvor Landet bestaaer ikkei blot Steen , men
er temmelig frugtbar, saa at Iotdebruget, endog lige ved Havet, —er her paa
visse Steder Hovedbruget, saasom især paa Jeddereti. Derimod ere Fiske-
rierne her ikkun tnaadelige, saa at naar man begynder ved Svinsund paa det
ostlige Sted , og vil gaae til Kaaberviigen i Stavanger Attit, er Fiskerierne ikke
af synderlig Anseelse; thi Laxesiskeriet maae ikke regnes til Havsidetis Fangst, og
det sovrige er enten uvist eller ubetydeligt.
Endikiont disse Ting ligne nogenledes i denne Deel, er der dog en særdeles
Forfkiel imellem Stederne Østen og Norden for Ræss«et: paa deUVstche Kcmk
har Natureti lagt en stor Deel Øer, hvilket er stedse til Nytte for det faste Land.
Paa mange Steder ere ikke allene disse til Skiul for Landet, men de have og selv
smaae Øer uden om, der giore at de store ere beqvemme og nyttige til adskilligt
Brug. Imellem disse Øer og inden for ere mange beqvemme Havtte, saa at
Havsiden er her folkrig. Anseelsen er her ikke overalt uden for saa vild og blot,
endskisesnt og mange Stykker findes hvor der er hoit og nogetit Land at fare forbi,
og det af temmelig Længde
Denne Deel haver og en Fordeel deraf at Havet er ikke derved saa stort
og brusende, som Nordeti for Lindesnaes. Derved kan Nakringsmaaden falde let-
tere for Havsidens yderste Beboere, derved lider heller ikke Landet saa meget, hvor-
over der findes her mange Steder hvor Træer kan sees at voxe ikke langt fra Ha-
vet. Derimod er Strekningen fra Lindesnces haardere, Øer ere der faa sor, Lan-
det er derfor hvor det steiler slemt og fælt, og lange Stykker hvor ingen kan
boe, saasom fra Lister til Iedderen, hvor der ere mange store og vilde Fielde at
fare forbi, og ikke ret mange Fiorder og Hcivne at tage ind i. Dog er denne
Streknitig saavel Østeti som Norden for Lindesnces forJndbyggerne ved Havsiden
ikke den ringeste; thi det der feiler paa Fiskerie, oprettes i andre Maaden Saa-
lede-S er der nogle store Districter, som Jedderett, Lister og flere, hvor Jorde-
bruget er betydeligt: paa Jedderen er det især saa godt som den eneste Nærings-
maade. Og i de smaae Bugter, Fiorde paa Øerne og bag ved Holmene have de
fleste Fiskere en Deel deraf , saa at der findes ikke allene Gaarde hvor Iordebrtt-
get alvorligt bruges, men og Pladse hvor nogen Ager og Eng haves, om ikke
, - Yyy 2 meget
Havsiden i·
Norge kan
deles i visse
Classen
Deri forste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
