Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. X1V. Om Ncrch Habnck. 549
hverandre, derpaa driver Skibet imod Bierg·, Klipper og hvad der er at strandc
paa. Ved denneLeilighed er der Ereinpel, at ihvorvel det har stodt imod hoitField
paei Landet og der si)nket, har den sterke Trek af Dragsizen dog trekket det lige ud
siHavet imod Veiret, hvilket ville agtes som noget uti·oligt, naar det ikke iSiire-
vaag med Forfarenhed og Exempel var bekræftet. Man merker allene dette , at
hvor det kan skee maae der enten være reen Sandbund og ei store Stene, soxn skar
hefte Skibet, eller og maae Vandet have den Magt at det kan knuse og splitte
Bygningen, hvilket kan skee saaledes, at Egebielker ere for Vandet imod Stenene
som Straae, og kan knuses i mange Splinter, men hvor det ikke knuses, men mo-
derstenig Grund, trekker Vandet det ikke ud. SaadaiineHavne ere de usikkerste·
· Der ere ellers nogle som ikke ere ret sikkre, meii saa vindbare, at der maae
bruges god Forsigtighed med at fæste Skibeiie om de ikke skal af Stor-in drives
»·l—os; thi naar dette skeer , gaaer det»ikke gierne af uden Skade. Kciii end Mand-
skabet blive bierget, staaer dog Skib og Gods i Fare ,· og det maae tresje paa en
god Grund om da ikke nogen af Delene skal forderves. Det hender vel underti-
den, at Storni og Uveir kan fordrive etSkib at det kommer ind iBugie og smaae
»Huller, hvor der aldrig har været briigelkg Hav-i; men i Rodsfald er det godt at
sinde et Sted som kan frelse Liv , Skibet og Gods hvor det end maatte være.
Man haver i Norge foruden de ret gode Havne ogsaa trygge, hvori m
- . . , AU Skygge Hav-
sielden tager, enten fordi de ere ikke beqvemme til at tage ud srei med god,Vind,-ie.
eller fordi de ligge afsides. Nogle af disse ere Nadhawm som en fordreveii
Mand soger enten fordi Storin eller Strom har forsat ham , eller Skibet kaii
have nogen Skade. Det er ogsaa ikke med god Villiede tages, endskiontde ellers kan
være trygge og gode nok at ligge i , men have andre mindre Ubeqiiemmeligheder.
Andre ere gode Vinter Hav-rc soin iidsoges tilVinterleie· Her sees sorst
og fornemineligst efter et Sted hvor der ei tager sterk Vind, saa at der ei behøves
nogen synderlig Vagt eller meget Touoerk til at holde et Skibsmed. Dette gives
agt paa. baade af Jiidbyggere og Fremmede Dernest maae en Vinterhavn være
xfaasskikked, at der rinde Elve iid i den; thi hvor der ingen Elvestrom gaaer, der
kcggcc sig paa Fart-operne et Slags Orm i Som, som tærer Bunden op paa Ski-
hck, saa at et Skib soin ligger paa Haviieti stille, og ihvorvel det er
» ganske nyt Vaner-Hav-
·kan paa et par Aar tideii at blive brugt have faaet saa stor Skade as O ,
maae legges en nye Hiid derom·,· om det skal være tienlig til Farten. Saadanne
Okmcscgge sig allevegne paa Treee hvor der ikke rinder is«ive ud; men hvor Elve
uden-der er det ligesoitide Ornie ei kan trives , og Skibet er sikkert derfor, aller-
hekst de som tigge lige iMiindmgen af Elven. Det synes at Strømmen renser
Skibet mere for Slim og Skarn hvori Utoi samles; veltniieligt at det sodeVaiid
og er renere derfor. De beste Havner man derforkan saae, ere de som, ligge oppe
mod en Elv. For at vogte sig saavidt som mueligt er for dette Ueni, maa Ski-
bets Bund ndenpaa altid holdes reen og frie for det Sliin som samles dervati i
"Socii,—l)viiket bliver affeiet og afskrabetk’ meni dets Sted maae Beeg og Tiere
ikke spares. Naar Otmen har tagezoverhaanw æder den smaae runde Hnller
. ti 3 lige
·
rin, at.der31cogSoei-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
