Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 OM degcsHthlck. ca1). X1V.
Skib kunde til ingen Forfremmelse paa Reisen giore nogle Slag, efterdi det maatte
for hastigt vende; og desuden er gierne Vinden der ustadig og gaaer med Kaste-
slager, hvorved er den Fortredelighed, at undertiden ere de saa godt som ganske
stille, undertiden komme de med saadan Magt, at de kunde splitte Seile og giore
Skade paa all-Slags Redskab; desforuden falde de saa ulige imellem Bjergtop-
pene, at naar sen Kastevind er foielig er en anden saa godt som imod, thi de staae
gierne ud af alle Bugter, saa at den som nærmer sig imod en Bugt, faaer Moie »
at komme op til den, efterdi den puster fra sig, men den som er kommen den no-
get nær forbi kan have Havn deraf, thi da skyder Vinden gierne efter lidt meer
til Villie.
J hvorvel der falder paa sine Steder gode Skibshavner inde i Fiordette,
er det dog ikke saa ofte sont man skulle vente , thi der falder stelden indei Fiordene
saadan en Klyiige af smaae Holme som man haver udeti for; saa at Havitene ere
der paa de fleste Steder at ansee som aabne Reeder. Des uden forekommer ogsaa
her en Vanskelighed, som er ommeldet ude ved Havsiden, at Bunden er stenig og
saa uievn at den ikke duer til Ankerbund, derfor er det man paa mange Steder
maa have Jernringe tilSikkerhed for dem sont søge Havnene.
Jnde i Fiordetie leve ikke saa matige og haveNæring ved Havnene, som
ved den sædvanlige Skibsleed uden for ved Havsidenz thi inde i Fiordene komme
- ikkun faa Skibe, nemlig saa mange som gaae til en vist Kiobstæd. Her skal det
da være en og anden besynderlig vel liggende Hav-t, som deraf kan have nogen
kjendelig Fordeel, saasom een og anden Havn ved Betgen, hvor Skibsfarten er
sterk· Paa de fleste Steder inde i Fiordette fore derfor Havnene ikkun liden For-
tieneste med sig, thi de soges saa længe de kan, desuden er Farten ikkun liden, og
naar et Skib er kommet der, har det Lods med sig tilforn. De Havne bruges og
ikke til Vinterhavne, thi de udvelges enten ved Kiobstædeti, om den er saa nær,
eller og i de Havne som ligge ude ved Havstdeli; efterdi de ere beleiligere til at
stikke ud fra og gaae lige med eet til Soes.
Ved en Deel af Kiab- og Ladestaedertie i Norge ere skionneHavne, saa
man ligger der ikke allene iSikkerhed mod al Slags Veir, men der nedrinder Elve,
hvori Skibene kan ligge og være bevarede imod Orm som legger sig derpaa: ved
andre falder Havtten ikkun maadelig og den ligger meget blot, saa at smaae Far-
toier kan have vanskeligt nok at bierge sigi en Storm. Af disse er end og Ber-
gen, hvor en haard Nordvest de haver en lang Strekning, og staaer lige ind
paa Bergens Vaas, saa at den giver baade stor Storm og Sve, der ofte ikke
Yaer af uden Skade- Samme Beskaffenhed haver det og for en Deel med
rundhsiem. Saa længe Skibene der losse eller ligge paa Elveii, kan der aldrig være
bedre Havti end den de der have ; men naar de skal lave sig til Udreisen og ligge
paa Jlen er der ikke saa sikkert.
J vore gamle Historier finde vi om mange Havne som de gamle Norske
brugde til deres Nytte ; men saavidt som Hensigten ved Havitene er ikke nu som
. da-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
