Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.xv·. «· Om Oeorges Fiorda » 565
Landet saa ncer, atman med Aarene katt naae Stenene eller Fieldet, og dog have
en 60 Alne dybt Vattd under sig. Saadanne Steder kaldes sort-ind De ligne
ogsaa undertiden Havsiden deri , at en Fieldstrekning kanvare en halv Milsvei og
meer med steiit Field ved Siden, uden at der er en Bugt, eller et begvemt Sted at kunde
soge Land, i fald en stor Storm skulde paakomme. Mere disse blotte Fielde ere
dog sielden saa meget langt strekkendez thi t de Ftorde t Norge, som ligge nogen-
ledes beleilige og got, vare de ikke gierne længer end en Mil eller to, og undertiden
ienten mindre, eller ere ikke at stude. .
Det andet hoie Land er grantie Bierge. Disse kan ogsaa vcere meget
store, ja som ofteste saa hoie, at de have deres Sneehue paaToppene, ihvorvel de
ogsaa have Klipper inden ·i fig, eller ere kun at regne for en stor Stenklippe med
Jord uden paa; dog ikal man paa mange alleneste see faa Stene , uden naar man
kommer op til den -oversteSpids, hvor man kommer ligesom op i en andenRegioin
thi der er Fieldet fort—orret, deels af den skarpeKnlde som er saa hoit oppe, tildeels
stikker ogsaa Spidsen saa hoit, at den staaer blot endogsaa for Havet, og har alt-
saa baade den skarpe Kald fra Landet, og den fugtige fra Havet. Ved disse Bjerge
ere beqvemme Steder for Jndbygerne at boe, thi her gaaer til deels ind Vige og
Bogre, og· er gierne i enhver saadatt nye Viig een eller fiere Gaarde, der have
mange og faa Opsiddere ligesom Bugten er dyb.
Jude i saadanne Vige er mest Skiul, og tillige mest beqvemt for Ager- og
Engbund Forudett disse Indviger er der og andre jevne Steder, enten forend
Fjeldet begynder at reise sig, eller og naar det allerede har steilet lidt op ; der er og-
saa Gaarde som ligge der paa en Bakke. Det er merkeligt at i Oplandene ligge
gierne Gaardene meget bratt, da vel til deels Stedet-sover det med sig, til deels og
andre Omstændigheder-, som andensteds ansoresz men her skyes de Steder som
helde noget ud over Fiordette, og udvelges saadanne som enten ligge i cBigene, og
have Rees paa Siderne, eller og ligge paa Bakker. Aarsagen-viser sig strax at
være denne, at matt vil undgaae den kolde Damp, som staaer op as Soc11 paa da
» Tider af Aaret, naar kun liden Varme er i Luften. Man katr let forestille sig
hvorledes Indbyggere boe ved Ftordene, naar man har giort sig Begreb om Lan-
det paa Siderne. J disse soranrorte Bakker eller bratcende Land boes ligesomi
tvende Rader, den forste er de Viger, som meldt er, men oven for Vigerne kan
undertiden ligge et beqventt Sted en fierding Vei hoiere op i Landet, hvor der en-
ten kan være en Dal- eller en god non Pian, sin ligger ikke saa hoit at dem er
for blot, og derfor for hastig kan tage Skade.
Foruden det hoie Land er der ogsaa lavere Land. Saaledes ckc M
mange Steder inde i Ftordene, hvor der ligger et Stykke Land, som ikke reiser sig
meget, og kan vel have Steeni Grunden, men ikke faa vedvarende og fast Field.
Aarsagen til høit og lavt Land er fornemmelig iGrunden: paa nogle Steder er
lavt Land af den Beskaffenhed, at det af Naturen synes enten at vcere opvoret paa
en Grund t Havet, som har havt hos sig saa beqvetn Jord, at den ved Tilvert,
og ved det at Vandet er faldet derfra, har kundetpaadrage sig en beavetii Iver-
Bbbb 3 Skarpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
