Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.XV-.— Om Norgess Fiorde.. 567
sydligere Steder, og viser hvor meget starpere det er paa de sidste; som gielder dog-:
mest om det ooei·ste i Vandet. . -
I Norge merkes en kiendelig Forskiel imellem Saltheden i Vandet inde i
Fiordene og ude paa Havet. Det meget friske Vand der nedkommer ved Elvene
gior Vandet i Finrdene mere brakt, især om Fidrdene ere smaae , og Elveiie der
nedsiyde deri ere store. Mati brenderderfor i Norge helst Salt hvor ingen Elver
lober i Seen; dog hvor Elven ved et maadelig Fald beholder sin lige Gang igien-—
nem den salteSsoe, kan den ei saa meget betage det falte Vand sin Kraft, Tyngeogs
Tykhed. Men Forskiellen merkes kiendeligere hvor ingen Ebbe og Flod faldet-; thi-
omendlkiont Havets Vand gaar lige ind iFiorden, maa det dog ved nogen Storm-
sammenblandes dermed , og naar Veiret er stille , lober Strommen mest ud , saet
at det meste friske Vand bliver i Fiorden. I saadanne Fiorde er altsaa Forstiel
paa Vandets Salthed, saasom: om Vaaren naar Elvene ere størst, ligeledes naar
Veirethar været længe stilt, paa de Tider er Vandet mest brakt. Derimod naar Elvene
ere smaae og Storm har drevet Vandet ved Opgang ind af Havet, er det lidt
saltere. Endstiont nu de NorsFe som boe i Fiotdene, brende Salt af deres See–
vand, er deres Fordel derved kun liden; thi den Mængde Brende derved gaaer
til er langt mere værd end den liden Fordeel. Derimod hvor et Verk stedse er i.
Brug, som ved det store Saltbrenderie, er Beskaffenheden anderledes-.-
· Nogle har været af den Mening, at Soevand eller det Salte ikke frysei«-
Det er nok sandt at det ikke ved Kulden saa snart kan-stivne som det friske ellersode,
dog fryser det ganske. Tnomas Bartholiit skal have merket, at froset Havvand
mister fin Sanhed, hvilket og af andre er bekræfte-t; men den Sag er nok ikke
ganske rigtigen agtet, thi paa de Steder i Rorge hvor Soen fryser, kan ikke andet
merket3,« endjo Isen endnu er salt, hvilket ved Feerng er noie agtet. Saa meget
kan siges, at Indbyggerne i- Norge troe, at det sode Vand fryser sorsti S-oen,
saa at naar det har regnet-eller sneet, fryfer det nedkomne Vand og klumper sig sam-
men forst, hvilket har nogen Rimelighed, efterdi det er koldere naar det nedfalder
end Vandet« i Seen; men naar Frosten gaaer videre frysee og det Salte, ja end
og«de Draaber somnedfalde halvfroßne, faaer og strax afSoevandet nogen Blan-
ding af Salt. Hvor der derfor er skarp Kulde , saasom ved Spitzbergen, fryser
det salte Vand aldeles. Ellero prcecipiteres formedelst Kulden noget af det Salte,
ogdetsine eller tynde opdamper eller sublimeres, som ved Frostgov sees, og i Lysti-
g·elsen fryser dette; paajdensMaasde kan det uegentligens siges at miste sin Saithed,
enet-nei ved en Forvandling-. " »
» · Nogle staae ogsaa i denMening, atSoevand skulde ikke saavel kunde skitkke
Jld som andetVattd, fordi detkhavermere Salpeter ongxigt i sig. Meir da Vare-
det stttXer-Jld vked at stiule derover og betage- den frie»Luft« er vel· ingen Forikiel
paa Vand af Stranden ogBrkonden til dette Brug,komcendfkiontSalpeter og Sittt
ved-atrsprade kunde give Leilighed for Jld at bryde Ud. Jeg mindes med inderiig
Gladedet store Exempel- af den store Kotig sFrjdericlt lV. : Kjohcnhagng skgkc
Jldebr.attd 1728. Der var da Mangel paa fersk Vand, og ingen tænkte paa at
, , iieiiene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
