Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 OmNorgea Iiotde. Cap.xl7.
det: nu kan neppe et lidetSkib, uden at varpe sig forbi Stenen, komme igiennem,
da det ganske vist paa nogle Fod er ikke faa dybt som det har været. Deri store
Steen synes at være en Spidse ud af det hele Firld, og rundt otn denne ligge an-
dre store dybt og fast fæstede iBundrn· Paa dette Sted kan ikke Erfarenhed tage
feil; thi der boe paa Handelsstedet omtrent 30 Skippere, der aarlig 4 til 6 gange
fare igjennem dette Sund med deres Fartoier, og der leve de, der i4o ja mereend
60 Aar have faret og kan sige Forskiellen. Denne Steen ligger inde ved Landet i
Fiorden. Uden for det yderste Gab i Sundet ligger , hvor det blotte Hav gaaer
ind, et Skier som kaldes Mærten. Gamle Mænd ville under Eed forsikkre, at
det for 60 til 80 Aar laae saa dybt under Vandet , at de i godt Veir paa en stor
Baad kunde roe derover , og nu ligger det vel en Alett over Vandet igodt Veir.
Det merkeligste herved er, at der er dybt runden om, og det anseelige, ja over et
par hundrede Alen. Endnu er der agtet en artig Sag paa samme Sted: uden
for Skierene i det blotte Hav ligge nogle Steengrunde dybt under Vandet , hvor
· dybt, er ikke maaler. Men de samme gamle Mæ11d, der vidne om det forige, for-
tælle med troværdigt Vidnesbyrd om disse: at i deres Ungdom var det sær fielden
der brsod paa disse Grunde, men de havde det da som et Merke paa et særdeles
haardt Veir og sterk Soegang. J denne Tid bryder der paa dem ved en halv og
maadelig Sommerstorm, saa de nodvendigen maae rekke nu nærmere end da op
imod Vandets-Overflade, efterdiValtdet bryder altid nogle Alen dybere i sterk end
maadelig Storm, som paa et andet Sted er tneldet. Paa alle disse Steder er
ikke Grunden Sand der kunde flyttes, men den er ligesom brolagt ved store spidfe
og grundsæstede Stene.
Fra andre Steder ere Efterretninger ligesom disse. Ved en Gaard Svab
vog paa Nordmor iTrundhiems Stift var et betydeligt Larefilkerie, hvorefter
Gaarden og blev skyldsat; men midt i Kastet opbrod en Steen af Grunden, eller
rettere en Spids af det faste Field i Grunden, saa at den ikke ved nogen Magt fra
Grunden kunde udbrydes, mett den voxer aarlig, og det kjende-lig, saa at Kastet
blev fordervet og Fiskeriet gik bort , hvorfor der endog blev giort Anfogning ved
Rentekamret om Forandring iSkyldsctningen, da det blev befunden, at den angivne
Sag havde sin Rigtighed. Endnu maae jeg legge dette til som noget andet, dog
lignende og hidhenhorende: at Bonderne forsikkre, at formedelst Trellen eller Fro-
sten iJorden skyder Stenene op. Jeg kan ei troe, at der i det salte Vand kan være
saadan Beskaffenhed, helst ved store grundfaste Stene. - -
« Nu er Sporsmaalet hvad der er Aarsag hertil? Her settes to Aarsager,·
enten Vandets Formindskcllk eller Grunde-ig Vert. Begge Dele ere Vanske-
lige at antage og forsvare. At Vandet skulle formindlkes, ere nogle Nyere saa
forvissede om, at de end og udregne hvor meget aarlig gaaer bort , saa at Daljni
hans svenske Historie setter end og hvor mange Alen den yderste Kant ved Sve-
bredden, som nu ligger tor , laae under Vand for en sytten, atten hundrede Aar
siden. Nogle paastaae at Vandet kan flides iBruget, og atVandets Partikler
have ligesom en Kierne inderst af Luft , og naar den yderstliggende Vandfkall bri-
stet, kan Vandpartikler forgaae. A d
n re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
