Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. xvl. Ottt Bunden i Seen. 575
derne paa Landet. Saaledes er bckiendt i Nordsoen den store Bank og Ris der
gaaer i en vedvarende Diad lige midt i Soettz Efter al Crfarenh2»d har Bunden
tigesoin sine Bjerge og Dale. Smaae Skeer, Øer ogsHolmer ligne Spidserne
as Biergene, og uden for Norge ligge disse paa de fleste Steder t ligesaa ordentlige
Flader-, som Bjergene paa Landet. Imellem de store Banker sindes dybere Ste-
der ligesom Dale, hvilke ere heller ikke 1evne, men efter Bundens Beskassenhed har
mange dybere Hitler hist og her. Paa de sleste Steder ude ved Havstden, og paa
nogle inde i Fiordene, møder det sceile Bterg, saa at man ikke allene kan roe lige
ved Landet, men paa mange Steder er der strax ved Landet tverdybt, som det kal-
des, saa at Landet er en steiiKiippe," der staaer op lige fra Grunden. Det er ved
saadanne Forlande de ikisnnellere eller røde Fiske drages af Dybet. Paa andre
- Steder helder Landet efterhaanden. Hvor der er cvetdybt kan ingen Forandring
merkes ved Bunden; thi der er gierne en blot Stenklippe strax fra Landet; hvor
det derimod er jevnere, fyldes, eller som det kaldes , grundes gierne Bunden op, i
sasr hvor der er Sand og Leerbund. Saaledes kan der i Fiordene være temmelig
Udgrund, eller over-langt heldende paa sine Steder. ..
Uden for dette enten Uievne, eller paa andre Steder overlangt Nedheldende,
komme Marbakketne, som de i Rorge kaldes," uden Tvil af Meetk saa det vil
sige Sacbakker. Disse ere ligesotn de rette Bredder for Dybetz thi fra Landet
og ud til Marbakken er Dybheden as Vandet paa de fleste Steder fra en 6 til 12
Alen ungefartu Derpaa bliver det paa engang dybt. Forskiellen er saa stor, at
man kunde lodde paa et Sted, og sinde en tre til sire Faviter, og et· par Baade
Længder uden sorszo til 50 , og paa sine Steder der.over.— Disse Marbakker ere
gemenligst Stengrund, og om der end kunde findes af anden Grund , ere de ikke
saa steile og hoie·, og Stenene ligesom de vare stridede sasti hverandre. ·Osteste
ere SteneneidisseBakker, saavidt maii kan see medOinene, jevnstore, alle kunde;
ligesom det er rart i Steen at finde skarpe. og takkede Scene. Dog kait jegikke
nægte, at de kan vel findes, men deti almindelige Skikkelse Vandet giver Stenene
ved idelig Paa.skyllelse, er at runde dem; saa at, ligesom efter Raji Me-
ning, at alle Ting i Luften arbeider paa at rundes, og derover Bierge tage
as, og Dale voxe, kunde og paa Stenene og Klippernei Ser findes Tegn til
samme Virkning.
Saasnart Marbakker er·kommen, begynder i Fiordene det som kaldes
praalen, eller den dybe Rende og rette Fior·d. Om maniville ligne dette ved
noget· paa Landet, skulde det være ved Dalene, og «Marbakkene vedFieldradene
paa Siden. Jeg vil helst troe at de fleste Marbakker, omendskiont man uden
paa, saavidt man kan see , merker allene faste Stene, ere dog det hele Bierg, der
haver, ligesom andre Bjerge, deres Stenurer og lose Stene allevegne liggende-om
og paa dem. ·Ude paa Dybet i Fiordene ere jevite og ujevne Steder om hinan-
den, og t en-Ftord, ia paa Stykker nær hinanden, merkes Grunden af adskillig
Beskassenhed. ""
Grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
