Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
capr1x. Om Fieivstkeoer og Viergfacd.:. . 61 z-
tMs Prckstcgfcld i Ttutidhiems Stifk— Der sindet3" de- Steder i Rovge hvor man »
paa een Dag vel kan see og hore Fo. Sneeskreder rabe ned af Fieldene, som især
paa betiaeviite Gratrens Præstegield, hvor man kan see paa en Times Tid utro-
lig mange , naar det er det rette Veir om Vaaren. Af disse er en Deel smaae,
men mange ere temmelig store. Af den megen Snee som saaledes falder ned og
dhnger sig paa hinanden , kan der nede i Dalett og under Fjeldet ligge Snee nesten
den hele Sommer over, som ellers er nseedvanligt—iDalene; meit denne ligger i
de Groste hvor den falder ned af Fjeldet, efterdi den samler sig der i en saadan
Vanke, som ikke let optoes. -
Det andet Slags Fieldikrede ere Jordskreder. Man kan strax as Nav-
nene hore Forskjellen imellent disse, at det ene Slag bestaaer afSnee, og det andet
af Jord. Jordstriderne kan man og regne sor tvende Slags, eftersom derved og
virkelig forstaaes tvende Slags. Det eene falder Hietnme ved Gaarden, eller
andre Steder hvor Elven bryder ind under en Pakke, hvor den undertiden kan
lkiere sig ind. Ved denne Leilighed treser det, at den over-see Jord glider ud.
Staaer der nu enten Ager- eller Eng, forderves den ved denne Hændelse og falder
bort. Mati seer at disse Skreder ere just ikke egentlige Skreder, men formedelst-
en Lighed med de andre gaaer under samme Navn-
Jordikreder.
Men de rette Jordikrider falde i Fieldene, og det har deri samme Beskaf-.
senhed med dem soin med Sneeskriderne, at Biei’get maae ligge meget stem. Aar-
sagen dertil er denne, at paa det forstr"Sted, hvor Jorden raber, ud overst stej-
det, ligger Jorden egentlig paa et glat Biettg, der og tillige helder saaledes; ak
Jordhinden ligger ikke med».den·Tryghed, som hvor det ei bratter saa megekz naar
der nu kommer Regn, trengeRegn og Vand sig imellem Jordhiiiden og Sceyek1e,
efterdi det paa det eene Sted;svnker og paa det andet ei kati komme længer, Derved
ldftt det efterhaanden Jordbliiden fra-Stenen, saa at der Tidf esrer andczx bliver
tosereogs lsosere.·- SaadanneJordskreder skeer ogsaa , og det sont tiest, i det«steile«
Bierg· selv: uden Flade, naar meget sterk Regn salder , saa Bøssen løber over sin-
Deende Nu kan man let slutte, at iset saadatit Biekgs—hyokegzk»k1de»er»Skeen·-
og hvor der overalt ere saa mange Stene, findesog en stor Helt Grns allevegne-
i Fieldetz der skeer det ogsaa at , naar Jordhitiden vaa et heldende Stedi Bjerget
er bleven lorj,. og der kommeret saadant ikhlletide Meget,..salder denszgankkegd og-
tagee med sig t. LobetssSteen··sog Grene-; ogchvor Jordens andre Steder i Vinger
ikke liggerjret fast see-deri den ogczlzozcz Herved zqu Dem Tewexy Faa M naar sm.
omsider kommer UW 1 DMMMVMV Mswk ·«Samifck·—gsstfsalt det som ikke duer.
· Vel er detvisi, at af siiadanne Jordskriderikeer sielden o no« s-
eer utvkke paaFuse ogsMeUUiikevs efterdi-de;tten1.ge—s.sig« ikkesea Heerktxkedgtegfekz
«- ·oe naae-eet –IUset»1»e-; men-.-dezcsipedsweedomaieene Deres Aaee og Engxsrom de raka
mcs parr; thi Jordstt ! Agcken Qnstlgsclxlsi :(?-,t.-d.2.11·i. neex Med- shvor noget overskygge-·
eller driver over« den-. Engett derimod er vel ved I i
sz ., vxoho.—z M
, . . - .. . » VELZ odderne saa sammsn · - —
den, at dens Jord ei tretkessxbort som Agereno; men derimod stjtdezdmsukcdbzks «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
