Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tap. xX.. Om«Dalene. » -·6 17
Dalene maae her inddeles i visse Classen De forste ere de høieste i Lan-
De heieste
det. Af disse har man nogenledes kundet giort sig et Begreb hvor der er handled Dale-
om de vilde Fieldez thi mellem Viergtoppetie ligger en og anden Dal paa Fieldene.
Nogle as disse Dale ere ikke andet end det hoie Field; thi endskiont der kan ligge
ien Biergtop paa hver Side deraf, er dog Dalen ikkun en Fieldryg, som ligger
imellem, der paa visse Steder er lavere. Paa det Sted er det gemeuligst Sneen
ligger det ganske Aar, efterdider er ikke saa steilt at den blases bort; der er blot
og aabet nok for den kolde Luft at bevare den, og det kan undertiden tresse, at»den
haver et Skiul for sig i den eeneBiergtop for de mest varmende og optoendedee
om Sommeren. Mtttt merker nu, at en saadan Dal faaer alleue sit Navn deraf,
at den boier sig ned imellem de hoiere Toppe; for det ovrige er den ligesaa blot og
vindbar som Fieldetiez den ligger hverken saa dyb eller indlnkked atSoletis Straa-
ler kan foreenes bedre med den tykkeste og nærmeste Luft om Jorden , eller skinne
mere varmt, efterdi dm er mere indstutted. Disse blive derfor mesteu Delen
unyttige.
Det andet Slags Dale ere og i de vilde Fielde, men ere Dale der i de-
res naturlige Beskaffenhed have Ligning efter de rette Dale i Bougdene Disse
Dale stikke dybere ned imellem Fie dene og gaae længere ned imod det siade eller de
rette Dale. Men ved det Fieldette ligge hvir, ligge og mange af disse Dale neslen
« lige faa hoit sont Topoeti af de nederste og forste Bierge; og i disse overste Dalei
de vildeFielde kan de ligge nesten saa hoit som Toppett af Aasene, som staae om de
beste og vel bebyggede Dale. Efter Sammenligning med de forste Biergtoppe
skulde man- slutte , at de Dale som ere paa lige Heide i Veiret med dem , skulde
være ligesaa ufrugtbare som de ere ; men her merkes, at der er saa meget hoiere
Land oven for at de have Skiul paa begge Sider, derfor kan den kolde Luft ei
saa aldeles naae dem: da derimod Toppelte ligge blotte og den eene kan ei skjule
den anden. Derover er der i saadanne Dale Vexter· Ellers ere disse Dale, som
ligge heit oppe imellem Fieldene, adskillige, hvoraf ikkun faa ere bebyggede, dog
er der hist og her giort Forsog dermed, saasom Foldalm ved Dofresield, der er en
heel bebygged Dal, sont i dette Seculo fra Begyndelsen er optaget , særdeles for
Kgaberoerkets Skyld. Den ligger saa hoit, at der vil ingen Sted vore, idet
mindste-er det sieldett at den kommer til Modenhed, og vil nesten ikkun veet·e ved
særdeles Aarittg·er; hvorfore ogsaa der intet faaes, men Judbyggerue leve af andeti
Næring og Arbeid, saasom af Fædrift, Hesteavlittg, og nu af Kaaberverketz til-
forue og af Myre Jerti og dets Smiddiug til allehaande Gaards Redskab. Fol-
daslett gaaer ned i det overste af Østerdalen, hvilket desforudett selv er slet uok til
Kornavliug, det overste af Folddalett gaaer op ad Dovrefield, som efter deri fad-
vanlige Agerdyrkning ei nytter til Ager.
Østerdalen synes vel at være af anden Beskaffenhed, efterdi det er en af
de store bebyggede Dale: det nederste deraf nærmer- sig ogsaa meer til de retteDale
otz hoved Boygde, men det overste ligner Dalene imellem de vilde Fielde, der ikke
kan være·ft·ttgtlsate og blive godt Sædeland, efterdi Dalene ligge for ncer oppe
ved de hoteste Firldtinde hvoraf de nodtxeudigen maae have en skadelig Uleilighed,
— 9 iii thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
