Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cep.xx1. Om Vandene. 623
og blive seer stort. Man slutter derfor ikke uden Grund, at disse store Vande,
der oven fra ei have stort Tillob, have hos sig en merkelgg Tilvext af Vandaarer,
som ellers circulere og baade formedelst det dybe og vide Vand stoder til iMceng-
de, men kati formedelst en viß Beskaffenl)ed ikkun afgaae maadeligt· Metlt har
ellers hort af Bondek, som mest vanker om i de hvie Fjelde, at der er meget taa-
get og der smaaeregtter mere; hvilket kommer overeens med udenlandske Naturkyn-
diges Slutning om Kildenes Udspring, og den Nytte de til deels tillegge Biergene
Det er ikke ret mange Vande, der ere saa meget store paa de hvie Fielde, men
derimod findes der en storre Mængde as Smaae, der ligge streede hist og her om-
kring, og har Tillvb og Tilstod fra en viß Omkreds. Disse pleie gemenligen have
deres Udlob saa, at det komnier til et Storre, dog ikke altid, thi undertiden flyde
der allene smaae Bekke ud af dem selv.
J Dalene findes og store Vande, hvoriblant Misfen er nok det største iVaskxockDQ
Morge, dog kan man fast ikke sige at Miosen ligger i en Dal, men veli en Jndellllcs
huling« Biti og Valders ere noget bietgige, men Totett og Hazkmmkm fladt
Saa meget maae Man siUtkS- M dc store Vatide iDaleue komme overeetts med
de store paa Biergene deri, at der i en saadan Dal er blevett en stor og dvaUce,
det MDM fdk i Dalem fOM ellers helder saa efter Haanden ud ad , har modt fast
og haard Grund afSteen eller Bierg, hvorigiennem ikke Vandet kan trenge sig,
Men maae Voxc 0P— Disse Vande have ellers deres Tilin paa en anden Maade,
thi der samles til dem ikke alleneste det Vand som trckker sig ned ad igjennem Jor-
den, fra de rundt om liggende Bierge, men saavidt som Dalen allerede ligger
lavt, kommer der alleredemcegtige store Eloe som styrte sig i Vandet, disse foke
en saa stor Mængde Vand med sig, at om end og en saadan Hule var- tom, kunde
de paa en kort Tid fylde den.
Ligesom der snu ligger en Deel store Vande i Dalene, saa ligger der og
en Deel Smaae, der ikke have Tillvb af mange Elve eller Bekke, men for dck
meste samles af det Vand som trekkes igjennem Jorden, til et saadant Sted hvor
det maae staae stille og faae Udlob ad en liden Bek som deraf siddet-. Hvor der
nu er slet og jevnt Land i Norgez som paa Jedderett i Besynderlighed, saavelsom
vg paa Listcc- ligeledes paa Fieldene og andre Steder, findes en stor Brænng
staaende Seer, saa at man paa en liden Bakke kan staae og telle vel et halvt
Snees- isikt paa chdekm Disse Vande ere ikke meget dylie, saa at man i al-
mindelighed over de Egne kan giore sigsaadan Slutning-— formedelst de mangegg
store Bierge, der ligge oven til, samles meget Vand saavel vedAarer som ved
smaae Bekke, og ved det at Vandet synker»ned fra Biergene, og trekkersig ind
i den underliggende Jord paa det Jevne Land: ja der samles ikke allene meget, men
meer end Landet kan sordoie og sore til Nytte. o —
Af dette meget Vand bliver Landet forst ialmindelighed meget Giennem-
drukked , saa at der allevegne findes store Mokadstr. Hvor nu de Moradser no-
genledes kan have Asgang, saa at Vandet trekker Ud, enten til Ser eller et akk-
det ferskt Vand, bliver Moradset tsm Stand og forderves ikke meer. Det »-
derfore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
