Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 » Om Va«ndene. - Cap.xx1·
som sanges neden for. Et hvert Vand synes egentlig at give sin Art af ng, der
efter den naturlige Beskaffenhed skulde ikkun vsetIe et Sltig; men i de fleste Vande
findes adskillige Slags, hvilket kommer undertiden as de smaae tilstodende Oekke
og Elve, da det« er Fiskeiis Art at gaae ud i saadanne, og saaledes søge fra et i an-
det Vand. Man soregiver, at i den store TNizos ved Hedemarken findes 22 Slags
Fisk. De Venide som samle sig til Fields udeti stort Tillob af andre Vande og
Bekke, have gemenligst den beste Sort Fisk. J de Vaitde der have deres Vand
ligesin allene uden andre Elve, er vel og Bunden lseqncmmere for Fisken, at tri-
ves i; thi ved det der gaaer mindre Strom beholder Vandet sit Mndder og andre
Ting, hvoraf Fiskeit tager Næring som ellers meget bortskylles i de andr-e Vande.
J de store Vande, og især neden under i Dalene,saasom Miosin og andre, sinder mem
en Samling as de fleste Sliigs Fiske som falde iVaitdet i Oplandene; thi ligesom
Elveite af alle Vandene til Fields udgaae «og stode dertil, saa samles og der baade
en Deel fremmede og Vandets egne Fiske. J andre Vande hvor der fra et og
andet Viiiid kan komme Tilstud, kiendes dog gierne det Slags som egentlig horer
Vandet til; thi om der end kommer fremmede af bedre Art deri, blive de dog rin-
gere, eftekdi de Indsodte trives bedre, og deres Natur er mest overeensstemmende
med Vandets ,r-;-n i de store Viittde i Dalene som have et sterkt Tillob, kan
ikke gjøres anden Forskiel end at man seer adskiilikze Arte, og formedelst den megen
Strom og Blanding af adskillig Jordart eller Mudder som idelig føres der igieik
nem, blive de ikke saa gode og bequemme til Fiskeiis Underholdning, da og desuden
den meste Fisk i de Vande vandrer ogsaa fort og gaaer videre seent med
Strømmen «
Dersom man kunde sette Tillid til visse Beretninger, maae man og troe ,
at i nogle sæt dybe Vande opholde sig visse Slags store Fiste, som man enten ikke
kjender, eller og, om man kiender Arten, da veed man ikke hvor store de kan blive.
Baade nye og gamle Iislationer liekrteste, at iStore NTiezsem og Lille Mioskm
og i Lande Vandet i Christiansands Stift, skal undertiden sees midt i Vandetie
et stort Kreatnr med mange Bugte, der lader sig sieldett ste, dog undertiden i
godt varmt Veir om Sontmesen Ihvotvel nn Faderen strax viser sig, vil jeg
dog fremsette Sagen saaledes som den af Landets Indbygget·e fortelles: de holde
sor, at det er en forvoxeii Slange, som de kalde Odm hvilken i dybe Vattde op-’
holder sig, ligesom See Oemch Soen , iir ars dette endogsaa er ensArt af See-»
Orme, der ikke lader sig see Tiden ved fare Leiligheder. Den trohiertige Peder
Claussoii viser osMueligheden i sdett Sagat det kait vakte en rigtig See-Orm,
da den Sæd hvoraf den er opvoret, kan være ved Regnskyer optrekked og faldet i
Vandet. Matige as vore andre Skribentere har og fæstet nogen Trot til Sagen.
Matt bor ikke uten faste Bevis negte al Anledning til saadanne Sagne, skiont jeg
er ikke uvillig til at var.e af Mettiiig med dem der giore det; men er her nogen An- (
ledning, kan oet være, at i saadanne dybe Vande kan være et Slags stor Fisk,
som yotder sig paa Dyliet og er ubekiendt, efterdi de kan være as den Art at de ei
kan medes; ja om de end var af dett Att, saa veed man, at ingen leggersig efterat
fiske store Fiske i de ferske Vande, efterdi mani almindelighed holder sor, ende-sin-
- . - des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
