- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
VI

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Tid.“ Det varede ikke længe inden der opstod Stridigheder imellem Kong Hakon og Skule Jarl; thi allerede i det Hovedmøde, som fandt Sted i Bergen for at styrke Hakon paa
Konge-Thronen 1223, befindes Skule Jarl at have gjort sine Rettigheder til Thronen gjældende; men
først 10 Aar efter, da Hakons Søn Hakon var født, opstod den alvorlige Strid mellem
Kongen og Skule, som vel bilagdes foreløbigen; men Fiendskabens Sæd mellem dem var engang udsaaet. Aaret 1235 tog Kong Hakon sig atter af Islands Anliggender i Anledning af de opstaaede
Uenigheder og valgte denne Gang Snorres Brodersøn Sturte Sighvatsson til at bringe
Island under Norge med det Gode, hvorved han troede, at Fred der vilde tilveiebringes. Da
imidlertid Snorres Søn Urækja havde tilføiet Sturle megen Skade paa hans Landgods,
benyttede han sig af denne Leilighed til at angribe Snorre paa Reikjaholt, og da Snorre ikke
vilde gjøre en saa nær Slægtning Modstand, veeg han tilside og forføiede sig til Norge. Der
forestod nu store Begivenheder, fremledte af den stedse ulmende Uenighed mellem Kong Hakon og
Skule
. Vel var denne bleven forligt med Kongen, som endog gjorde ham til Hertug; men
Freden varede ikke længe. Da Kongen nemlig sendte Bud til Skule i Throndhjem, at han ei maatte
lade Islænderne reise, før de havde faaet Vested om, hvad de for ham i Island skulde udrette,
lod Skule dem ikke destomindre drage afsted 1239, og Snorre kom atter tilbage til Island,
uden at ville opfylde Kong Hakons Ønske. Omsider antog Hertug Skule Kongenavn i
Throndhjem 1239. Derefter blev aadenbar Strid mellem Kongen og Skule, hvori denne dræbte
mange af Kongens Mænd; men efter flere uheldige Møder blev baade Hertugen og hans Søn
dræbt 1240.

Under disse Omstændigheder samlede sig et Uveir om Snorre Sturleson fra flere
Sider, som fremledede hans Død. Hans Ven og Beskytter i Norge, efter hvis Opfordring han
havde paataget sig at ordne Stridighederne mellem Norge og Island, eller som Andre ville, at
bringe Island under Norge, var død, og Kong Hakon, som var fortørnet over Snorres Ulydighed og Venskab med Skule, sendte hans værste Fiender til Island for enten at bemægtige sig
hans Person eller tage ham af Dage. Paa samme Tid havde hans Ulyst til at stifte eller dele
mellem sine Frænder og Stedbørn indviklet ham i nye Stridigheder, og denne Forening af
Familie-Fiender med de Forfølgere, som vare udsendte af Norges Konge, fremledte den sidste Scene,
som gjorde Ende paa Snorres Liv. I at beskrive denne Sørge-Scene følge vi atter Sturlunga
Saga.[1] „Om Sommeren 1241 døde Snorres anden Kone Halveig Ormsdatter i Reikjaholt,
og Snorre ansaae dette for et stort Tab, som det og virkelig var.“ Efter Halveigs Død indfandt begge hendes Sønner Klæng og Orm sig hos Stiffaderen Snorre og forlangte, at,han
skulde skifte og dele den Formue, som hun havde efterladt sig; men det vilde han kun under
saadanne Indskrænkninger, som opvakte deres Misnøie, saa den hele Underhandling gik over Styr.
De forføiede sig derpaa, i Følelsen af den dem tilføiede Uret, til deres Farbroder Gissur
Thorvaldsson
, Snorres forrige Svigerson og Erkefiende, som meer end gjerne benyttede denne
Leilighed til at udføre det Ærende, som i Breve fra den norske Konge gjennem hans Sendemænd
forrige Sommer var ham overdraget. Saaledes forenede sig Snorres Fiender til at udføre dette
Mordanslag, nemlig hans 3de Svigersønner Gissur, Kolbein og Arne,[2] Brødrene Klæng
og Orm, samt Lopt Biskopsson. For denne Forsamling forelagde Gissur hine føromtalte
Breve fra Kong Hakon, hvori der stod, at Gissur skulde bringe Snorre fra Island over til
Norge, enten med eller mod hans Villie, eller i andet Fald dræbe ham, fordi han tvertimod Kon




[1] I den 6te Afdeling 29de Capitel.
[2] Som alle vare stilte fra deres Koner. Kolbein ftavde været gift med Halberg og
Arne og Gissur efter hinanden med Ingeborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free