- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
4

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ynglinga-Saga.


1ste Cap. Her tales om Landenes Beliggenhed.



Saa er sagt, at Jordens Kreds, som Menneskeslægten beboer, er gjennemskaaren af mange
Bugter, saa at store Have gaae ind i Landene fra Verdens-Havet. Saaledes er det bekjendt,
at der gaaer et stort Hav fra Njørvasund og alt ud til Jorsalaland. Fra samme Hav
gaaer en lang Havbugt mod Nordost, som heder det sorte Hav, og stiller Jordens tvende
Parter, hvoraf den østlige Deel heder Asia; men den vestlige kalde Nogle Europa, Nogle Enea.
Nordenfor det sorte Hav ligger Svithjod[1] hiint store eller hiint kolde. Det store
Svithiod
kalde Somme ikke mindre end Serkland det Store; Andre ligne det med det store
Blaaland. Den nordre Deel af Svithiod ligger ubygget af Frost og Kulde, ligesom den
søndre Deel af Blaaland er øde af Solbrand. I Svithiod ere mange store Herreder,
der ere og mangeslags forunderlige Folkeslag, og mange Tungemaal. Der er Kiæmper[2], der
er Dværge[3], og der er ogsaa Blaamænd[4]. Der er Dyr og forfærdeligen store Drager.
Norden for de Fielde, som ligge uden for alle bebyggede Lande falder en Aa gjennem Svithiod,
som med sit rette Navn heder Tanais. Fordum kaldtes den Tanaqvisl[5] eller
Vanaqvisl
, og kommer ud til Søen ved det sorte Hav. Landet ved Vanaqvislerne blev kaldet
Vanaland
eller Vanaheim, og Floden selv adskiller de tre Verdensdele, hvoraf den
østlige heder Asia, den vestlige Europa.

2det Cap. Om Asia-Mændene.



Landet østen for Tanaqvisl i Asien blev kaldet Asaland eller Asaheim; men
Hovedborgen, som var i Landet, kaldtes Asgaard. I denne Borg var en Høvding ved
Navn Odin, og der var et stort Offersted. Det var Skik der, at 12 Tempelgoder vare de
ypperste Goder, som baade skulde raade for Offringerne og dømme Mand imellem. Disse
kaldtes Diar eller Drotner, og dem skulde Alt Folket vise Tjeneste og Lydighed. Odin var en stor og meget vidfaren Krigsmand, som underlagde sig mange Riger, og saa seiersæl var
han, at han i hvert Slag havde Helden paa sin Side. Deraf kom den Tro hos hans Folk,
at Seieren tilhørte ham i hvert Slag. Det var hans Vane, naar han sendte sine Mænd i
Slag eller andre Sendefærd, at han først lagde Hænderne paa deres Hoveder, og lyste

*



Cap. 1. Njørvasund d. e. Strædet ved Gibraltar, hvorom see Verlauff i Annal. f. n. Oldkyndighed 1 B. S. 58 f.

Jórsalaland eller Jórsalaheimr (Gydíngaland) af Jórsalir (Jerusalem) d. e. Palæstina et
Landskab i det vestlige Asien. Det omtalte Hav er altsaa Middelhavet, ford. Midjardarhafid.

Serkland er Serkernes eller Saracernes Land. Derved forstaaes forskjellige Lande, saa
saasom det nordlige Africa, den Deel af Spanien, som beboedes af Maurer, samt Persien, Asyrien og
flere Lande i Asien. Med Serkland hit mikla maa her forstaaes Nordafrika.

Bláland, egentlig de Sortes Land, Morland eller Maurernes Land, som henlægges længere i Syd end Serkland, med hvilket det undertiden sammenblandes. Her betegner det Ethiopien eller den varmeste Deel af Africa.

Tanais, nu Don-Floden i Rusland, som ved Assov falder i det Assovske Hav.

Cap. 2. Nogle gjenfinde Asgaard i det nuværende Assov, Andre i den nær ved de kaukasiske
Bjerge liggende Stad Chasgar, som den gamle græske Geograph Strabo kalder Aspurgum (Asernes Borg).
„Aserne (af áss, Bjergryg) ere da Grækernes Taurer (af tor, Bjerg; de senere nordiske Kilder kalde
dem ogsaa Tyrker (Tyrkir) d. e. Thraker.“ Den gl. nord. Geogr. af N. M. Petersen I. 166.

[1] Forfatteren bruger Svithjod baade om det store Land, som ligger Norden for det sorte Hav, og
om det mindre Sverige, hvis Konger siden opregnes. Det første kalder han Godheim, den mythiske
Tidsalders Vugge, og ligesom Gudernes Hjem, det sidste kalder han Mannheim, de Kongers Hjem,
som han i Ynglinga-Saga fremstiller paa Skuepladsen. Svithjod er i øvrigt i Betydning Svearnes
Folk, ligesom Sviariki er Svearnes Rige. Svithjód hin mikla edr kalda svarer til de Gamles Skytia
magna
og Sarmatia, og maa have udgjort den største Deel af det nuværende europæiske Rusland.

[2] Riser (Tartarer).
[3] D. e. Kalmukker.
[4] D. e. Mongoler.
[5] Qvisl kaldes endnu en Green af en Elv
eller en Bæk, og flere Gaarde have deraf sit Navn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 15 04:30:44 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free