- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
6

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gardariget, og siden syd til Saxland. Han havde mange Sønner, og efterat han havde
underlagt sig et vidløftigt Rige i Saxland, satte han sine Sønner til at værne om Landet.
Derpaa foer han nord paa til Søen, og tog sig Bosted paa en Ø som heder Odins-Ø i
Fyen. Derefter sendte han Gefion nord over Sundet, for at oplede nye Lande, og hun
kom til Gylfe[1], som gav hende et Plovland. Da foer hun til Jøtunheim og avlede der
med en Jøtun fire Sønner; dem omskabte hun i Ørneham, spændte dem for Ploven, og trak
Landet ud i Havet vester ud, lige for Odinsø, hvilket Land blev kaldet Sølund, hvor hun
siden byggede og boede. Hende fik Skiold, Odins Søn, og de boede i Leidre. Hvor
Plovlandet var er nu et Vand eller Sø, som kaldes Laagen[2]. I Sveariget ligger Fjor dene i Laagen, som Næsene i Sølund. Saa sang Brage hiin Gamle:

Gefion drog fra Gylfe
Forøget Danmarks Land,
Paa Havets Straaler rig
[3]
Det røg af Oxe-Løb.
De bare Ho’der fire,
Otte Pandestjerner
[4],
Da de røvet Vold
Slæbede til Venne-Ø
[5].


*



Garddaríki (eller Gardaveldi, Gardar) d. e. Gaardenes Rige, hvorved forstodes de Lande, som
enere kaldtes det Store- og Lille-Rusland, og bestod af tre Hoveddele, nemlig 1, Hólmgardr den
nordlige Deel med Hovedstaden af samme Navn, nu Novgorod, 2, Kænugardr omtrent det saakaldte
Lille-Rusland og 3, Palteskja med Staden Palteskjuborg, nu Polozk ved Floden Düna, altsaa en
Deel af det gamle Lithauen. Tillægsordet gerzkr eller girzkr betyder fra Gardr eller Gardarike.

Saxland (i Middelalderens Latin Saxonia), egentlig det af Saxer beboede Land, men hvilket Navn
udstraktes til hele Tydskland fra Alperne i Syd og Rhinen i Vest. I mere indskrænket eller
egentlig Betydning var Saxland den Deel af det nordlige Tydskland, som paa begge Sider af Weser-Floden strækker sig imellem den nedre Deel af Elben indtil Rhinen og Nederlandene. Det udgjorde altsaa omtrent den Strækning, som senere har for det meste indbefattet den nedersachsiske og
vestphalske Kreds af det forrige tydske Rige, og for Tiden indbefatter den paa Vestsiden af Elben liggende Deel af det Brandenburgske, Holsteen, Kongeriget Hanover, det Oldenburgske og den under
Kongen af Preussens Herredømme staaende Provinds Westphalen eller Vestfalen, hvilket Navn
oprindelig svarer i Betydning til det gamle norske Landstabs-Navn Vestfold.

Odinsey (Odinsve) í Fjóni, nu Odense, Hovedstaden paa Fyen i Danmark. Af det Navn Fjón
forekommer ogsaa et Landskab i det vestenfjeldske Norge, nemlig nuværende Sandnæs Sogn i
Lindaas Prgd. i Nordhordlehn.

Jötunheimar d. e. Jøtnernes eller Jætternes Hjem, et fabelagtigt Land, hvis Beliggenhed derfor
angives forskjelligt. Naar Jötnerne, som af Nogle, men vistnok uden Grund (see Hallenbergs Anm. til Lagerbrings Hist. 1ste Afd. S. 61 ff.), holdes for et finsk Folkefærd, med Rette antages for Grundstammen af
Norges og Sveriges Indbyggere før Asernes Indvandring, saa maatte følgelig ogsaa Jötunheimar nærmest
være at søge i bemeldte Lande. Imidlertid henvise de fabelagtige Sagaer til de Egne, som ligge omkring
den Botniske Bugt (Helsíngjabotn)og som oftest endnulængere imod Nord og Øst, nemlig Landet i
Nord for Gardarike op til og omkring det Hvide Hav (Gandvík). I Jötunheimar siges Jarledømmet
Aluborg at ligge; der laae Geirrødargardar (Geirrødsgaard) og Grímsgardar mod Norden i Elivogar
(Petzora?). Risaland med Kong Godmunds Residents Glæsisvellir (Glæsisvold), hvortil hørte
Herredet Grundir med Jarlesædet Gnípalundr, siges dog at være adskilt derfra ved Floden Hemra.

Selundr (eller Sjálundr, Sælundr, Sjáland, Sjóland) d. e. Sølunden eller Sølandet, nu Øen
Sjæland i Danmark.

Hleidra, nu Leire, Danmarks ældste Kongesæde, ved Bunden af Ise-Fjord ved nuværende
Grevskab Lethraborg.

[1] En mythisk Konge i Sverige, som havde en Kjærlighedshistorie med Asadatteren Gefion og som reiste til Asgaard for at undervises i Eddalæren. Traditionen har rimeligviis Hentydning til Østersøens Gjennembrud mellem Sverige og Sjæland.

[2] Løgur eller laugur en almindelig Benævnelse paa Flydenhed og Vand af en flydende Vædste. Siden er det brugt om Vand og Sø, hvoraf store Elve kaldes Laager. Her staaer det for Søen Mælaren.

[3] Dette er de nordiske Digteres sædvanlige Billede paa Guld. Billedet har sin Oprindelse af det Gjæstebud, som Ægir, Havets Gud, gav Guderne i Valhalla, til Gjengjeld for den gode Modtagelse han Selv der havde nydt. I dette Gilde lod Ægir Salen oplyse med Guld, ligesom Odin havde oplyst Valhalla med blanke Sværde.
[4] Øine.
[5] Sjæland, som efter Fabelen skabtes paa denne Maade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 15 04:30:44 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free