Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Attglinga-Saga.
31te («ap
Om Konq
Ottar Ven
deltra^e.
Jotuns 0 Dg
Blodfarvede
Paa Egil
Lange Snabel,")
Han som tilforn
I Dstens Skov
Bryneborg^
Lcenge baaret har
Ho’dets Spyd
Uden Skede
Odins
I Hjertet stod.
Ottar hedte Egils Son, som tog Rige og Kongedomme efter ham. Han holdt
sig ikke til Vens med Kong Frode; thi sendte Kong Frode Mcend til Kong Ottar, for at
kraeve den Skat, som Egil havde lovet ham. Ottar svarede saalunde: at Svearne aldrig
havde betalt Skat til Danerne, og ikke heller vilde han, og med denne Beffed foer Sen
demcendene tilbage. Frode var en stor Krigsmand; thi foer han en Sommer med sin
Hcer til Svithiod, hvor han steeg i Land og hcerjede. Mange Folk drcebte han, Nogle
tog han tilfange, brcendte vide om i Bygderne, fik meget Bytte og gjorde et stort Hcer
vcerk. Nceste Sommer gjorde Kong Frode et Feidetog til Vsterveien, og da Kong Ottar spurgte,
at Frode ikke var hjemme i sit Land, stiger han ombord paa sine Krigsffibe, feiler over
til Dannemark og h<erjer der, uden at faae nogen Modstand. Da han sporger at en
stor Mcengde Folk var samlet i Solund, stevner han vester til Vresund, og feiler son
denfra for ud til Jylland, lcegger ind i Limfjorden, hcerjer paa Vendsyssel, ffjcender og
brcender, og gjor Landet ode, hvor han farer frem med sin Hoer. V otte og Faste hedte
Frodes larler, som han havde sat til Landevcern i Dannemark, medens han var udenlands.
Da larlerne nu spurgte, at Sveakongen hcerjede i Dannemark, samlede de en H<er, lob
ombord paa Skivene, seilede sondenfra, nord til Limfjorden. De kom uforvarende paa
Ottar og Slaget begyndte strax. Svearne toge vel imod dem, og der faldt mange Folk
paa begge Sider; men saasnart der faldt Folk i Danernes Hoer ilede andet Mandffab
til fra Hcerrederne, og tillige sogte alle Skive did, som vare i Ncerheden- Slaget endte
saa, at Ottar faldt der med den storste Deel af sit Mandstab. Danerne toge hans Liig,
forte det til Lands, lagde det op paa en Hoi og lode Dyr og Ravne slide det i Stykker.
1) Kjoemperne, som vare Gudernes Fienoer; og da Digteren forestiller Egil nedstammende fra en Gud,
gjer han Gudernes Fiende ogsaa til Kongens. 2) Horn. 3) Oiebrynenes Klippeborg er Hovedet. 4) I
Terten Skilfings Slcegt. Skilfing var et af Odins Tilnavn «han som frembringer Skjcelven" eller den
Frygtelige.
3l. , der er dannet i Lighed VeBti og fore
kommer i Almindelighed som eensbetydeude med hvorved forstaaes Landene i Sst og
og Syd ved Dsterssen omtrent fra Mecklenburg og undertiden lige ti! Gandrik eller det Hvide Hav.
Indbyggerne kaldtes og de som enten gjorde Vikingetoge derhen (vare
eller i fredelig Hensigt seilede til disse Lande kaldtes (see blandt andet Saml. t. d.
Norske Folks Sprog lc. 28. S. 379. ff.) Ved forstodes undertiden ogsaa af Beboerne i
det nordlige Norge Vjarmeland eller overhoved Landene ved det hvide Hav, hvorhen Seiladsen da gil
over Ishavet.
Her menes med VnunwlK Skaane og Bleking, det «eldste og egentlig? Danmark.
(l))l»8un6), nu Dresund imellem Sjcrlland og Skaane.
Ven<lill, nu Vendsyssel, den Deel af Nsrre Jylland, som ligger nordenfor Limfjorden. Be
boerne kaldtes Den nordlige Deel af Vendsyssel (nu Skagen), og undertiden
den ostlige Deel af samme kaldtes Ven6ilBk»ssl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
