- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
33

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anglinga - Saga. 33
han Soloer under sig, foer med Hceren til Raumarige, haerjede der og underlagde
sig dette Fylke med Vaabenmagt.
Halfdan Hvitbein blev en mcegtig Konge. Han var gift med Aasa,
Datter af Eystein Haardraade, som var Oplcendingernes Konge og raadede over Hv’tbe»,.
Hedemarken. Halfdan og Aasa havde to Sonner, Eystein og Gudwd. Halfdan
indbefattede i Middelalderen forliden det nuvcerende Romerige ogsaa (!<l»1r (nu
Oudalen). I den crldste Tid maae dog de i Ost for Glommen (ford. IVaum-elfr) og Soen Oyeren
(ford. L>na, eller V»tn) liggende Egne af denne Provinds have udgjort en Deel af
de Gamles Xlfne,m»r (see Cap. 53). Det egentlige NaumnriKi bestod i Middelalderen affolgende
mindre Bygdelag: 1, d. e> den vaa Vestsiden af Oyeren liggende Deel af Enebaks
Prcrstegd.; hvad der af samme Prcrstegd. ligger vaa Ostsiden af bemeldte Vand, kaldtes ?<eBit
(» 2, nu Relingens Annersogn til Fedt; 3, nu Lorenssougs
Annexs. til Skedsmo Prcesteg.; 4, d. e. Skedsmo Sogn med Undtagelse af den i Ost for
Leer«Elven (ford. I.eii») liggende Deel af samme; 5, nu Nittedalen; 6, nu
Hakedalen; 7, />t?Heinl?’ (I<«o«om, Q«em), d. e. nuvcerende Gjerdrums Prcesteg. tilligemed Holter
Anners. af Nannestads Prcesteg. Det forste kaldtes Bunn-I.lem eller I.«enelm, og det andet
I.Nneim; 8, KKattw indbefattede Sorums Hovedsogn, med Undtagelse af den Deel af samme, som
er beliggende pac» den sondre Side af Glommen, der kaldtes tsandin. Romua deelte
denne Egn i sMra- og vostla-OKaun; 9, d. e. Frogner Anners. til Sorums Prcesteg.;
10, indbefattede den sydvestlige Deel af Ullensagers (ford. Hoveds.; 11, Xls«,
indbef. den nordlige og ostlige Deel af samme Sogn; 12, (eller indbef.
Hovinds Annexs., hvoraf den nordlige Deel igjen havde Nav» af OKaxumo, og den vestlige
(a Hlonum); 13, indbef. Nannestads Hovedsogn med Bjerke Annexs.; 14
eller Nxl, indbef. den Deel af Eidsvolds Prcesteg., som ligger i Vest for Vormen Elv; 15,
«//, indbef. den i Ost for Vormen liggende Deel af samme Prcesteg.; 16, nu Hurda
lens Hovedsogn; 17, „u Feiringens Annexs.; 18, H/aT-a/tva?’/’, indbef. Fenstads An
nexs. til Nces Prcesteg., hvilken Egn ogsaa havde Nav» af Vermu- eller V»rmu<lalr (af Verma
eller Varma, nu Vormen); 19, Ko/Na/?’ kaldtes Strcrkningen langs Vormen og Glommen vaa den
vestlige Side, idetmindste fra Gd. Blegstad i Fenstads S. og ned til Udences Kirke; 20, H/a/cl>
(NloKir eller VlauKir), nu Blakjers Annexs.; 21, 4«?-«/ctjF»-, nu Urstougs Hoveds.; 22, indbf.
den Deel af nuvcerende Fets Hovedsogn, som ligger i Ost for Glommen og Oyern; 23,
kaldtes derimod den Strcekning af samme Sogn, samt af Skedsmo Sogn, som er beliggende imel
lem Glommen og Leer-Elven (ford. I.oir»); 24, nu Holands Prcestegjcrld med Undta
gelse af 25, He/F/ltiL?’ (eller nu Sitskougen, den ostlige Deel; Heimnces Sogn kaldtes
)tra Itft)’l«n<l; og endelig 26, (Oudalen), der fordum, som nu, indbef. BtraumB (Stroms),
llll3iKeimB (eller Ullerni», nu Ullerns), llppB<»,!a (Opstad), B»n6s og (Mo) Kirkesog
ne. Til Naum«-fvllil var tillige 8nl»>l»r eller Bule).jar (Soloer) henlagt, ligesom det endnu er
Tilfceldet i geistlig Heuseende. Det bestod af tvende Halvdele eller Sysler, den nordre og den
sondre Deel, uden at det dog sees hvad enhver af disse har indbefattet. N»uma-f>lli6 var
ogsaa inddeelt i tvende Provstier, nemlig KaumnliKi» og 8615>2 ?i6faBt<lONli. Romerige var des
uden inddeelt i Tredinger, hvilke vare (Ullensagers) 1»l,H. og Oucli-
I,eimB- (Sorums) men man sinder ilke hvoraf disse bestode. Indbyggerne kaldtes Naumur
(see om Raumarike Saml. t. d. Norste Folks Sprog :c. 2 Bind. S. 99 ff.).
Cap. 49. Neilllnyili eller lleina-f)lKi (IIel<lm»lIi2-f)1Ki), bestod, foruden det nuvcerende
Hedemarken, ifolge Diplomer fra 14de Aarhuudrede, ogsaa af de ivende Prcrstegjcrlde Biri og
Vardal. Det var i Middelalderen deelt i tvende Sysler, sondre og den nordre Deel af
Hedemarken" O) <iii- ok nsriiri lutiu» 11oi<lmmklnue). Det sondre Syssel bestod af: 1, Hl/ca«n, et
almindeligt Navn paa hele den Strcekning langs Mjosen som nu udgjor Stange Prcestegjcrld,
hvoraf den sondre Deel, omtrent fra Soten-Ddden, kaldtes BKoKu-b)All, hvis sydligste Deel, fra
Korsodegaards-Viken, igjen havde Navn af nu Morffougen (Mjosffougen); 2,
eller liumadalr (og liu<zmu<luli), nu Romedals Prcesteg.; 3, (» I’»uBkum), nu Loitens
(I,l»utina) Prcesteg., som inddeeltes i disse Fjerdinger: !VIu8«-y., llofB-fj. og
N6,-xB-H. den sydostlige; 4, nu Vangs Prcesteg.; deraf havde den vestlige Deel,
ligesom endnu, Navn af Furnes. I Ni<l»bu, og omtrent i Midten af Fylket, laa i over 400 Aar
den betydelige og blomstrende Stad Namni, hvorom lcenger hen. Det nordre Syssel bestod af:
1, Kvat/abu, nu Ringsagers Prcestegjcrld, med Undtagelse af Brottum Sogn. Deraf havde Hoved
sognet Navn af hvis sydlige Deel i det ringeste hedte I>um-Kel2ll. Den nordlige Deel af
8v»llul)u, i Syd og Ost for Mo-Elven, kaldtes den nordvestlige Deel, i Nord for be
meldte Elv, havde Navn af Nln<l, der synes at have strakt sig til NlMneimr, nu Brottum Annexs.,
den nordligste til Gudbrandsdalen grcendsende Deel af nuvcerende Ringsagers Prcesteg., og endelig
5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free