Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Anglinga- Saga.
underlagde sig en stor Deel af Hedemarken, Thoten, Hadeland og meget af Vestfold.
Han blev gammel Mand, og dode Sottedod paa Thoten; derfrå blev han flyttet ud
udgjorde (nu Flisagers) Sogn a Vwldrum (VNldiur, nu Veldre) den nordostlige Deel
af Svudadu. 2, Nose), nu Nces (ford. UtlinsKol») Sogn eller Prcestegjceld, hvorti! Horte
OHm- (eller
Egne nemlig: 9) Niiid, b) Veclulr (Redalen), som og aa kaldtes Alunnueims-Kerad, hvortil dog
ogsaa det forhenvcerende Viodstudu (Braastads) Sogn synes at have horr; e) Onartueimsdalr
med Btufnui eller Otumnurduli-, nu Snertingsdalen; d) Nuunrdulr, nu Hunds Annexsogn, og endelig
e) Vardulr, hvor den gamle Kongsgaard nu Mustad, er beliggende. Om Navnet ylleidnwrk"
stal udledes af „Neldr," Folk, Nation, eller af Hedejord, Drken og
vel uvist. Indbyggerne kaldtes Ileinir, og ueidslti-, ueinveiski-, som var fra Neidlnsrll (ogsaa
Ileiiuir og neimveisli!- forekomme). Som et Bidrag til Kundskab om denne Egns Velstand og
stcerke Befolkning i Middelalderen fortjener at anfores, at nuvcerende Stange Prcestegjceld fordum
havde 9 Kirker (nu 2), Romedals Prgd. 4 Kirker (nn 2), Lsitens Prgd. 3 Kirker (nu 1), Vangs
Prgd., foruden Staden Hammer, 14 Kirker (nu 2), Ringsagers Prgd. 11 Kirker (nu 3) og Nas
Prgd. 6 Kirker (nu 2).
nu Toten, synes fordum at have havt samme Grcendser som nu og indbefattede Vulka
Sogn eller HotsviKin, Iluks Sogn, hvortil I.»in (nu Lensbygde») fordum henregnedes, eller
(nu Aas Sogn) og Xolubu (Kolbo) samt som Horte til
og udgjorde et eget Syssel, havde i Middelalderen 9 Kirker (nu fire).
Hudulund stal efter Sagnet have Navn efter en af Norrs Sonnesonner, nemlig Haud eller
Hod, som siges at vcere bleven Konge der efter sin Fader Raum (l?ornj. ok Kuns «ettmsn. 0. 2);
han stal, ligeledes efter et dunkelt Sagn, have boet paa Gaarden Hof i Thingelstad Sogn, hvor
der endnu sees en Mcengde tildeels betydelige Gravhoie, af hvilke den ene har Navn af Kongshau
gen. Det egenttige Hudgtsud bestod af Vruuduliu, nu Brandbo eller Nces Annersogn, den nordlige
Deel; (nu Thingelstad) S., iranar (Grans) S., hvis ostlige Deel,eller Dalstrcekningen langs
lahren Soen og Vigg Elven, kaldtes fordum Xl! og udgjorde tvende Kirkesogne, nemlig
og (lcevnager) Sogn, den sydlige ogNlunnu eller I.unn» (Lunder) S. den
sydostlige Deel, hvortil fordum Horte llppdulr (Opdal). Nudullliid, som indtil Midten af 17de
Aarhundrede kun udgjorde eet Prcestegjceld, havde i Middelalderen ikke mindre end 13 Kirker (nu
6). Med denne Provinds var H.and forenet (see Halfd. Svart. S. C. 2); ligesom Lhoten (see
ovenfor) allerede hoit op i Tiden har vceret forenet og deelt Skjcebne med Hadeland. Saaledes
under Kong Halfdan Hvitbeen, ved Midten af 7de Aarhundrede, og ligesaa under Kong Hogne
Dysteinsson 0. f. l.; ogsaa i Kong Olaf den Helliges Tid findes de samlede under een Konge. Til Uudu
lvllci har, idetmindste i 13de Aarhundrede og senere, foruden hutn og ogsaa (i
den ved Halfd. Svart. S. Cap. 5 angivne Udstrcekning) vceret henregnet. Nuduland eller rettere
Nudu-f)1Kl bestod igjen af tvende Dele, den ovre og den nedre; men man sinder ei hvad enhver
af disse indbefattede. Det egentlige Hadeland udgjorde i Middelalderen et Syssel. Indbyggerne
kaldtes Uadur eller Iluudui-.
Vestfold (af I>lll Jord, Mark, Grcesmark) indbefattede i den celdste Tid den Landstrcekning,
som nu udgjor Jarlsbergs og Laurvigs Amt, tilligemed de nordenfor liggende Prcestegjcelde Sands
ver, Eker og Lier, samt Eidanger, Bamble, Sannikedals (og maastee Gjerpens) Sogne indtil
omtrent det nuvcerende Gjernces- eller Icernces-Tangen, det sydlige Grcendsepunkt imet
lem Bratsbergs- og Nedences Amter. Vestfold bestod da af tvende Dele, nemlig Hpsi (eller Ofsi)
den nordlige og Vestmur eller Vestmuiur den sydlige til Havet grcendsende Deel (liuttr dluktleir
studu-Xlls); ja ifslge har den sidste Bencevnelse fra forst af vceret almindelig for hele
Vestfold. Da hen i Middelalderen «Vslo-Syssel opstod, er Lier Prcestegjceld bleven hen
lagt dertil, og da de anforte Landstader fra Brunlaugncesset og indtil Agders Grcendse ei mere fin
des henforte under Bencevnelsen Vestfold, saa maae de vcere blevne indlemmede i tliNua-k)llii
(see Har. Graaf. S. C. 11), og da endelig BKidu-BMa (l. c.) opkom, udgjorde de en Deel af dette.
Det egentlige Vestfold, som efter Staden Tonsberg fik Navn af bestod saaledes
af eller lluuuvuls (nu Skauge) Sogn, hvori den, som det synes, betydelige Handels
plads XuupuviK (nu Kobbervig ved Drammen) var beliggende; Otiuums (nu Strommens) Anner
sogn til Hurum; d. e. eller Ouudinur (nu Sande) S.; (eller nu
Eger) eller og (Fiskums) Sogne; OandsKverf eller (Nlptllls>ti«,
Vptulsitis, nu Efterlods), (Hedenstad), Xuupmunnsnes (Komnces) og Sogne;
N,o>lduli- eller Vondulr d. e. Ilofs og Vutsus (Vadsaas) Sogne; Ilildistud» (Hillestad), Votun,
(Nykirke), Voiru, Vulu (Vaaler), Undrbeimsdnls (Undrumsdals), (Fodens) og
Vilustuda (ogsaa Vivilstudu, nu Vivestads) Sogne; Ve eller Ve, d. e. Vumfnes (Ramnes)
Sogn; I.BAurd»lr (af »: Laugen-Elv nu Laurdal) d. e. Heims (eller II«?ms, nu Hembs),
BvurkUstudu (Svarstads) og (Styrvolds) Sogne; eller
(Haajord), (Annebo), Xuudulr (Kodal), Oleuelms-ueisd (Sems Sogn), Sogn, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
