Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ynglinga-Saga. 33
men han sultede dem ud i Mad. Han var en stor Krigsmand, som var lcenge
paa Vikinge.Tog, hvor han samlede megen Formue. Han var gift med Hlif, en Dat«
ter af Kong Dag paa Vestmar. Holtar paa Vestfold var hans Hovedgaard; der
dode han Sottedod, og blev hoilagt paa Borre. Saa siger Thiodolf:
Hvidingso Ms
Da stevnede
Kongemand
Til Odins Thing N
D» Kong Halfdan,
Som paa Hollte boed’
Nornens Dom
Adlyde maatte.
Sejers-Mcend^
Gjemte fiden
Budlekongen
I Hei paa Borre.
Gud rod hedte Halfdans Son, som blev Konge efter ham. Han blev kaldet MdeVap,
Gudrod MikillatiN; men Nogle kaldte ham Gudrod Han
gift med Alfhild, en Datter af Kong Alfarin fra Alfheim, og fik med hende
Halvdelen af Vingulmark. Deres Son var Olaf, som siden blev kaldet Geirstad-
1) Navnet paa en gammel Kjcempe staaer her for Loke. og Lokes Datter Hcrl. 2) Vlev kaldet fra
Verden. 3) For gjceve Mcrnd i Almindelighed. 4) Vudle var Stamfader til en stor Kongestcegt. 5) Den
Prcrgtige. 6) lagt-Konge.
Cap. 52. Hollt eller Uolltar synes efter Contexten ikke ret vel at kunne soges i det sydligste
Vestfold, da der gjeres Forsijel imellem Vestmarur og Ve»tkol«l, hvor Gaarden siges at have ligger
(cfr. Fortcellingen om tippi. KonnunKuw Cap. 2). Det bliver dog endnu lige vanskelig! at bestem
me hvilken Gaard her menes, da der af Navnet Holt findes stere, men hverken nogen betydelig
eller i andre Henseender saaledes, at den paa nogen Maade kunde synes at egne sig til Kongescede.
Men derfor med ftere af vore historiske Forfattere at antage den afstdes, langt hen paa Agder lig
gende, Holt Prcestegaard for den gamle Kongsgaard Hollt, vilde vcere den storste Urimelighed og at
ove den aabenbareste Vold paa vor Historie, der opstiller saa bestemte Grcrndser imellem Vestfold
og Agder, af hvilke Navne det sidstncevnte efter Historien endog «aa vcere det celdste. Vi fceste
heller Opmcerksomheden paa en omtrent en Miil i Sydvest for Tsnsberg liggende Gaard, som nu
heder Andholt, men i et Diplom fra 1427 kaldes (Xlir-Kolt o: det tilforn vcerende eller
fordums Holt?) en meget betydelig Gaard, den storste i Skee Sogn (BKei<lauK»-liei2<!), hvis Navn
i det ringeste taler for Sandsynligheden af at det netop er dette Sted.
Cap. 53. kaldtes i den celdste Tid Landstrcekningen imellem Naum-elkl (Glommen)
og k!»ut-elsr (Gota-Elven), og indbefattede altsaa nuvcerende Bahuus-Lehn, samt de ostenfor Glom
men og Soen Dyeren liggende Landskaber af Smaalehnenes- og Agershuus Amter (cfr. Saml. t.
d. Norske Folks Sprog :c. 11. 99—100).
Vore Historieskriveres Forklaringer over denne gamle Provinds ere vaklende,
übestemte og modsigende. Det heder i Almindelighed, at det indbefattede Borgesyssel eller nuvcerende
Smaalehnenes Amt; men dette gjendrives allerede ved hvad man ovenfor har seet, at XlNieimui
strakte sig lige til Glommen (ttaum»). Da vi nu finde Xllneilnar og at vcere samti
dige Navne, der betegne forskjellige Provindser, saa kan altsaa ifolge Ovenanforte den StrcekninZ
af Smaalehnene, som ligger ostenfor Glommen, ei have henhort til den sidstncevnte Provinds, men
til Alfheim. Historien viser, at Vinxulmmlc grcendsede umiddelbar til Nomerige og Vestfold. Det
har altsaa ei alene indbefattet den i Vest for Glommen liggende Deel af Smaalehnene (cfr. Har.
Haarf. S. C. 16), men ogsaa Folloug og Landstrcekningen om den senere saakaldte Oslo-Fjord,
eller Osloar-KoiaH (Agersherred), (Dstre- og Vestre-Bcerum), BKoKlwimB-neru<l
(Åster), M>,»Kvuik (Roken) og (Hurum). Drammens-Fjord (ford. viufn) har saaledes
for en Deel dcmnet den meget naturlige Grcendse mod Vestfold, og derncest Lier- og Syllingdalens
(ford. og 8>I!lllx3<ln1i- eller ostlige Aasrand imod Nord indtil Ringerige.
Snorre fortceller (i Har. Haarf. S. C. 2) at K. Harald fsrst underlagde sig hele den nordre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
