Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Harald Haarfagers Saga.
«te <sap
Om Haralds
Landsret-
som indfandt sig hos Kongen og bleve hans Mcend. Saaledes fik de ingen Modstand, fy
rend de kom til Orkadal. Der havde en Skare samlet sig imod dem, og de holdt det fersie
Slag med en Konge, som hedte Gryling. Harald Konge fik Seier; men Kong Gryting blev
fangen, og en stor Deel as hans Mandffab blev drcebt. Selv gik han i Kongens Tjenesie
og svor ham Trostabs-Ed. Derefter gik alt Folket i Orkadals Fylke under Kong Harald
og bleve hans Mcend.
Kong Harald såtte den Ret overalt, hvor han vandt Riget under sig, at han tilegnede
sig alt Odelsgods, og lod alle Bonder, baade m<egtige og ringe betale sig Landskyld. Over
hvert Fylke såtte han en Jarl, som stulde domme ester Lands«Lov og Ret, samt indkrceve Sa.
gefald og Landffyld, hvorimod enhver Jarl ffulde have den tredie Deel as Skatter og Skyld
til at underholde sit Bord og til andre Omkostninger. Enhver Jarl ffulde have under sig
fire Herser eller stere, hvoraf enhver ffulde have et Lam as 20 Marks Indtcegt. Enhver
Jarl ffulde stille i Kongens H<er 60 Krigsmcend paa egen Bekostning; men hver Herse 2l<
Mand. Saa meget havde Kongen foroget Paalceg og Landffyld, at Enhver af hans lar
ler havde sterre Magt end Konger fordum. Da nu dette spurgdes i Throndhjem, sogte
mange mcegtige Mcend til Kong Harald og bleve hans Mcend.
Cap. 6. eller stal have Navn af hrunlir en Son of
Norr (see Fornjot :c.), der formenes at have boet paa den betydelige Gaard Hrandainog (n«
Tronces) i Vcerdalen, som efter Sagnet stal have vceretßopcel for en Kong Thrond. hianllkeimr,
som ansaaes for den vigtigste Deel af Norge, „Landets meste Styrke," bestod af otte Fylker. Dis,
se vare: 1, indbefattende det egentlige Vrku6ulr med Xsta- eller tlBta-bvK<! (den
vestlige Kyst af Drkedals-Fjord indtil lijollane», nu Geitnces eller Gjonces d. e. Srkedals Pr«l«
stegjceld), Meclulllalr med Nennabu (Meldals Prcestegjceld), Uppcialr (Opdals Prgd.), viiKBa eg
BK»un (Skogn eller Borsestogn d. e. Borsens Prgd.) samt Ludvik (Buvigen) og (d. e. Vyncei
sets Prgd.); 2, t?au/eliV/«-/z///c/ indbef. OlUussalr eller Me<!alKuB (Melhuus) Sogn med Lwim
Skibrede eller (nu Nypens S. ifolge et Diplom fra 1361, men hvilket Skibr. senere
findes henlagt til samt IIs)!t»ncl (Hollandet), Btaur’in (Stsren) med soknaliall
og Lullalr (d. e. Storens Prgd.), Noltul med OinxizzaKr og (d. e. Holtaalens Prcestegjceld);
3, indbef. med (Mcerager d. e. Stordalens Prgd.), BNl»bu
med (Scelbo, Tydal), XlNppadu og ’lil<li»i- eller Betnu<lulir (d. e. Klcebo Prgd.) Det
bestod af (eller fornemmelig OKatval», nu Skatvolds Sogn), Vui-nes (Vcernces),
Nok», UezienB (Hcegre), (Mceragers S.), I.exoliul», BNlnbu og Betna<l2la Skibreder; 4) K/?-i«-
t/«-/z///ci, indbef. Otriucl (Strindens Prgd.), som deeltes i (den vestlige) og Inn-Bti inli (den
ostlige Deel), med Xsw (Aasen d. e. Frostens Prgd.) samt LoxoviK (Lexvigens S.)j
5, »3Ke2/na-/’zMl, indbef. HK»un eller sllsn (d. e. Skogns Prgd.) samt med I>loBl,viK (Ittere
og Mosvig Sogne). Det var inddeelt i ?r«lui Skibrede (d. e. nu Levanger Sogn),
vwllauAS (Alstahaugs) Skbr., LefBk»na Skibr. (d. e. deu sydlige Deel af Alstahaugs Hovedsogn),
Skibr. (Ekne Sogn), samt og Hlasulvik eller MnBllviK Slibr. 6,
indbef. Vcerdalens Prcestegjceld, der bestod af Skibr. (det gamle Haugs Sogn eller den vestlige
Deel af Vcerdalens Hovedsogn), Of»n Skibr. (den nordre Deel af samme Sogn), (Faars)
Skibr. (den vestlige Deel af samme Sogn, samt den nordl. Deel af Vuku Sogn), Skibr. (den
sondre Deel af Vuku og noget af Stiklestad S.), Skibr. (Hallcms og en Deel af Stiklestad E.).
7, H/,«7-bz,A)’a /zMi indbef. Opaiubu, Bto6 og BnoB (d. e. Sparbo, Stods og Snaasens Prceste
gjcelde), vg deeltes i skri- «K nedri Kalkn af hvilke den forste Deel bestod af Onng Skibr.,
Skibr. (Qvams Sogn), Skibr. (Egge og Felling Sogne), BtosiB Skibr.
(Stod eller Forr Hovedsogn), Skibr. (Angnedalen eller Skeis og den nordligste Deel of
Henning Sogne). Den nedre Deel bestod af (eller Skibr. (Henning Sog»),
Ihi’6ttar Skibr. den nordl. Deel af Sparbo eller Mcerens Hovedsogn) og Skibrede
(den sydl. Deel af samme Sogn, Mceren incl.). 8, (K>na) indbef. Uvin Mii med
Kvr (eller Lviin, d. e. Inderoens Prgd.), Veitstoll med Nllcleili eller Llllluei6 (Lllniueili), nl>
Numedalseid, d. e. Bedstadens Prcrstegjceld) samt Vei» Sogn af Utteroens Prgd., og udgjorde
Ileitstollg Skibr., Ban6avalla Skibr. (Husstads og en Deel af Saxhaugs Sogue), Vola Skibrede
(Vcerans eller Vestervig S.), Skibr. (den nordl. Deel af Saxhaugs S.), Vslu Skibr.
(den sydl. Deel af samme Sogn), og N.sina Skibr. (Salbergs og en Deel af Saxhaugs Sogne).
Indbyggerne i Almindelighed kaldtes hlNUllir eller I»it»nclli- og eller HittnsKi-, som val
fra Beboerne af de forstncevnte fire Fylker kaldtes Dt-hiNNllil- (Ud-Thronder), og ai
de sidstncrvnte Inn-hl-«on<lil (Ind-Thronder), uden at vi dog have sundet Bencevnelsen Ilt-eller Inn<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
