Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Harald Haarfagers Saga.
«de <sap.
K. Haralds
Inbretliin-
aer
Kong Harald foer derpaa tilbage til Throndhjem, hvor han dvcrlede om Vinteren, og
kaldte det siden altid sit rette Hjem. Der såtte han sin storste Hovedgaard, som blev kaldet Lade.
Den Vinter fik han Aasa, en Datter afHakonlarlGriotgardsson, til Hustru, og da stodHakon
i den storste Agt og Anseelse hos Kongen. Om Vaaren udrustede Kongen sine Skibe. Han
havde om Vinteren ladet gjore en stor Drage, som han havde sat i den prcegtigste Stand, og
bragte sin Hird og sine Berscerker der ombord. Stavnboerne vare de meest udsogte Folk;
thi de havde Kongens Mcerke. Fra Stavnen til Vserummet kaldtes Raus n,2) og her op
stilledes Berfterkerne. Kun de Mcend bleve optagne i Kong Haralds Hird, som vare ud
nnerkede ved Styrke, Mod og alskens Foerdigheder, og de alene fik Plads paa hans Skib;
thi han havde et godt Udvalg as Hirdmcend at gjore af ethvert Fylke. Kong Harald havde
en stor Hoer og mange store Skibe, ligesom mange nnrgtige Mcend fulgte ham. Derom
taler Hornklofe i Glymdrapa, at Kong Harald havde holdt et Slag paa Opdalsffoven
mod Orkdolingerne, for han drog i denne Leding.
Paa Heden Tempelvogter,N
Stedse rasende i Strid,
Med Vue-Svinger reise
Larm af Skjoldes Tordensang.
For ham som volder Odins
Forer i Havets Sal,
Som hcever stolt sin Bruus,
Stridsoxens Skiers til Slag.
Larmvoekker i Ulvefcerd
Lod det til Hoel bestemte Drog
Skrige i Drottens Strid
Paa Stridslarmens stidte Vei
For farlig Tempeloder
log glatte Orm
I) Et Skiv i Form af en Drage. 2) Forssandsen. 3) Kongerne vare, som bemoerket, baade Nnferere
i Krig og tillige Tempelforstandere. 4) I Teften Grim nis et af Odins Tilnavne, den forklcrdte, fordi
han saaledes engang steeg ned paa Jorden. 5) Det bekjentte Villede paa Skib. 6) Havets Tand el
Stenen, og her staaer Steen for steenfarvede Skibe. Den malede Orm er Skibet der var dannet som
en Drage.
selv tolvte lod sig levende begrave. Voll8<»x (Dolms-D), I.»usftx (Lov-O, hvilke Navne
erindre om Loke, hans Moder Laufej og den for Trolde berygtede Dollsey cfr. Scemunds Edda)j
(Gjoeringen), Nvals? (Qval-O) Vigf)a )’tra, ine<inl og innr» (Vigten), (Mar-
D), (Noeroen), hvor Fvlkis-Kirken stod, (Ramstad O et i Hedenold
saare beromt Hovdinge-Soede, og hvor i Middelalderen Numedalens Fylkes-Thing synes at rom
holdet om den Hrafnistiske Familie see blandt andet Schsning l. c. I.), (Gjoen),
(Otter-Oen), Ba!in (nu Elven), Skillingar (Skjengen), (Bjor-S hvorom ste
Saml. t. d. Norste Folks Sprog lc. 3 B. S. 603), Kla6,Bs? (Glas-D), og »>r6g. Det
indbef. Liinodllli- (Bindalen, den sydl. Deel), samt Itnlfl»ei<!B, (Foesnws)
Prcestegjoelde (de tvende forstnoevnte udgjorde lige til 1797 kun eet Proestgd.) og uden Tvivl(l», l>u
Annexsogn til Bjornsrs Prgd. Det ovre Syssel bestod af Nanneims (Nanums eller Overhaldens
Prcestegd., der i 1820 deeltes saaledes, at den nordlige Deel blev et eget Prcestegjoeld under Navn
af Grong (6r6(lenxi?) Proestegjoeld. Indbyggerne kaldtes sl»um6»!ir.
(sap. 9. I>allir eller Nlallir (» llW6u,n), nu Lade ved Throndhjem, var maaskee allerede Re
sidents for Strinda-Fylkets gamle Konger, men er isoer senere bleven moerkelig som de moegtige
Lade-larlers Soede. Her var, indtil det af Kong Olaf Trygvesson blev nedbrudt, et stort Afguds-
Tempel, rimeligviis paa det Sted, hvor Kirken nu staner (see videre om denne Gaard Krafts Nor
ges Veffr. V. 600).
Ilpixlals-sliuxi- (Opdals-Skoug) kaldes fornemmelig Dalstroekningen fra Opdals Kirke til Gaar
den Sundscet ved Grcendsen af Rennebo. Det ommeldte Slag har formodentlig staaet i Ncerheten
af Vangs Proestegaard, hvor en Moengde Gravhoie synes at vidne herom.
Og gjcrve Konge Nokve
3lf paa viden Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
