Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga.
55
Kona Harald dr°g med sin Her ud fm Throndhjem, °g vendte sig ser efter t.
<,unt3f var den Konges Nav., som raadede for Mere.Fy.ket. Se ve Klofe hed e
kan Sn °g begge vare drabe.igeKrig«m«nd. Kong Nekve, som raadede over Ranms
dln var Selfee Morfader. Disse Hevdinger samlede en stor Kr.gsmagt, da de sperge
, in der udledes «f det Oldnordiste og «appiste zi»l, H»«, So (det samme
tap. 10, °" u«°°°° °l , >,,ml°rk°r et «»nd, som er bel,g«°N’
Grcendftnlmellem Romsdal og jordmor over dette Puut og et
dervdliaae?d Fjeld kaldes Stimshesten. Mod Nord gr<endsede dette Fylke " Numedalen, l.ge
om de ed den Xge Deel af Throndhjems-Fjorden liggende Egne henregnedes t
15de Aarhundreder til Xo.amwra-f>lKi, der saaledes indbefa tede:
tagelse af 0. Sogn, samt Nepseiu (nu Stoksund) Sogn, Xr i (Aafzord) med BtoKKs?
(Stok-D) og (Gjosunds) Sogne, (Srlandet) eller VeiKlwl (Veklem) S. med
Soan samt (Skjeren Fjord) og Oerne hark» (Tarven), (Stor-Fosen), XraKuva
sa (Krogevaag), «ortar (» vortam, Garten), (Lexen); UerllBluviKar (Hasselbygden)
NiBBin (Ridsen), staclr (Stadsbygden), V»nKvilcaBtr«n<i med Z»6i-qviBlir (Thorqvitlan d. e.
Strandens Sogn af Lexvikens Pr«stec,jceld); den vestre Kyst af Throndhjemsfjorden fra
til «juclane» (Geitnces ved Orkedals-Fjordens Munding) med (ludal) og I<einaviK
steinsviken); Ititrar eller Nit (Hitteren), (Froyen) med (Fro-Serne) Sulver
sSulen) ’l’itrar (Titteren), Ut- og Innviar (Tien-Derne), (Fjeldvcer), IMsvwr (Ulv-
O) NiertVV I»or897, Kvennaver (Qvcernvcer), (Kalv-D), m. fl.; Ilemnn.
(UNmkni eller nu Hevne Pr<vstegj<eld) med XstalMrllr (Aas-Fj.), BelneBf,«rclr og
NuBt«nverk (Rostverven), samt Derne (Hevnskilen) og Kusta (Rost-O); (Au
re Sogn) med Vr«muBunll (Dromsund) og (nu Skars-D), (Gjcela- «ller
Griisvaag-O), r«l<ift> ? (Ertvaag-D), samt I)ulni (Vinje Sogn); 8m?1 eller Bm)lin (Smolen),
Ve.6a (Veien), Vriotver (Bratvcer), (Gjo-D), Ollrar (Odden),
BolBkel Z»uBt,in? (Tusteren), Otadbiu? samt litla og Il6inBa (Nordlandet, Kirkelan
det og Hen-Den, eller de Der, hvorpaa Staden Christiansund senere er anlagt), l’rei6a eller
(Fred-S), (Aver-S) med de trende Kirker gvernes, LrimBueB (Vremsnces) og liauieks-
(Kornstad); (Sveigen) ved adstilt fra den foregaaende D,
(Ekkels.O) «rip, (Asp-D) er nu sammenhcengende med Fastlandet,
men var fordum adstilt derfrå ved (Bergs-D); llaulBM (Halse) S. med Val-
(»u Skaalvig-Fjorden); (Stangviks) S. med LilrufMi llr (Bever-Fjord),
hokacialr (Todal), (Ulvund-Fj.); Burna6alr eller B>rnac!alr (Surendal), ved Bur-
adstilt fra Srkedalen, indbefattede OKeill» (nu Rancrs), Mua og Kiu6alB Sog
ne; Bunnllalr ford. indbefattende llnkB, (Lekens), (Musgjcerd, nu Romfo
ford. liaullakussn) Sogne, llu8»d»ar (Huseby) Sogn i Il8mo<la!r (nu Dxendalen) og
Sogn (nu Ulvund-Eidet imellem Ulvund-Fjord og Thingvolds-Fj.); (Thinguolds)
Sogn, hvor Fylkis-Kirken stod og hvor Fylkis-Thinget holdtes i 14de og endnu i 16de Aarhundrede;
(Bre) S. i LarKarsjlirllr (nu Batten-Fj.) med huivilladalr (Thorvikdalen).
var (ifolge Magn. Lageb. Testam.) i 13de Aarhundrede og senere inddeelt i 16 Skidreder,
nemlig Bta<lB (Stadsbygdens og Strandens), (Ritsens), Vleililiui (Orlandets), (Aa
fjords), (Bjsrners), Hitra (Hitterens), Nempui (Hevne), (nu Vigs),
(Smolens), (Halse), OtanxarviKa (nu Broste), Ouruallall-! (Surendals), Ouunllal»
(Eundals), I>il,Kvalla (nu Gagnats), NarKnaf)llli (Gimnces) og (nu Meegs Thinglage
eller) Skibreder (Asl. Bolts lordeb. og Diplomer). Herved er den Paastand tillige afbeviist, at
den storste Deel af nuvcrrende Foseus Fogderi fordum stulde have henhort til
Hvorvidt det samme Forhold har havt Sted i den celdste Tid, lader sig neppe bestemt afgjore;
men saameget er dog vist, at 8«Iva (Seloen), z Miil indenfor Agdences, allerede i Harald Haar
fagers Tld henregnedes til Nordmsr. Indbyggerue kaldtes
eller NaumBli»lir (Romsdalen), der, ligesrm Raumarike, stal have Nav,l efter
den mythiste Konge Raum, har oprindelig neppe indbcfattet mere end Navnet tilkjendegiver, nem
lig det nuvcerende Grottens eller Romsdals Prirstegjcrld. Det er tvivlsomt, om det endnu i Harald
Yaarfagers Tld strakte sig heelt udimod Havet, endstjsnt det, som vi see, allerede forekommer som
er eget Fylke, der haode sin egen Konge. Vist er det i alt Fald, at den gamle Kongsgaard Hu-
i hiin Tid regnedes til Nordmor (see BKu!6a It»r. Uurl..). I Peder
°4 Vestr. S. 15 siges det, at Ssndmor strakte "sig i Nord lige til Lyngvcer, og S.
54, ar strcekker sig i Syd til Rsdholm. Begge disse Angivelser maae dog vcere feilagtige;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
