Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Harald Haarfagers Saga.
11te <s«p,
KonZerne
Arnmos og
Audbjsrns
til Kong Harald, og fare mod ham. De modtes ved Solskel, og der blev et stort Slag
hvori Kong Harald seirede. Dette Slag omtaler Hornklofe:
Saalund’ Skjoldefsrer
Fra Nord, til Skrcek for Folk/)
Lod stode Skib paa Flod
Til Slag mod Konger to.
Gilde Konger hilstes
Med ordlost Mord,
Men fage Vaabenbrag.
Taus blev rode Skjoldes Rost.
Begge Konger faldt; men Solve undkom ved Flugten, og Kong Harald underlagd!
sig begge disse Fylker. Han dvcelede lamge der om Sommeren for at ordne Lov og Re,
for Landsfolket, og fatte Maend til at styre det og bestyrke det i Trostab mod sig; men on.
Hosten lavede han sig til at fare Nord til Throndhjem. Rognvald More-larl, en Se»
af Eystein Glumre, var Sommeren forud bleven Haralds Mand, og Kongen fatte ham til Hov
ding over disse to Fylker, Nordmor og Raumsdalen, styrkede ham baade med mcegtige Mceni
og Bender, og gav ham Hjcelp af Skibe for at vwrge Landet mod Ufred. Han blev kal
det Regn vald den Mcegtige eller den Raadsnilde, og Folk sige, at begge Navne tilkom ham
i Sandhed. Kong Harald blev tilbage i Throndhjem om Vinteren.
Vaaren efter udrustede Kong Harald en stor Hcer fra Throndhjem, og siger at han
med den vilde stcevne til Sund mor. Solve Klove havde om Vinteren lagt ude paa sm
I) iWyvi», af Hollder, Odelsbonde og Qvidor Skrcvk.
thi efter den fsrste kom Sondmor til at «dstrcekke sig henved 3 Mile over Nordmors sydlige Grcendse,
og efter den anden vilde Nordmor komme til at strcekke sig ligesaa langt over Sondmors nordlig!
Grcrndse, og i begge Tilfcelde blev Romsdalen enten gandste eller paa det Ncermeste lukket ml
Havet. Men dette staner i aabenbar Slrid med hoad man af authentiste Documenter med Vishel
veed om disse Provindsers Grcendser i 13de, 14de og 15de Aarhundreder. Paa de Tider havde
N»umB<!alr eller lKaumB(lVla-lxllli omtrent samme Udstrcrkning, som nu, hvilket sees deraf, at det
kun under tildeels forsijellige Navne bestod af de samme Ottinger eller Skibreder, nemlig: 4, M
(nu Romsdals Otting eller Skibrede), den storste Deel af tlriota (Grotte) Sogn,
samt I?h6ta (Fladmark eller Kors) Sogn og IsaHk,r6r (Heins S.); 2, 8/?-a«»lH (nu Volds) Ott.
eller Valla (Volds) S. med eller (lnd-Fjorden) og HlanAllulsHsnll?
(Maandals-Fjord) og noget af Vedo S. med Oelilci- (Sekken-O). 3, (nu Rsdvens
eller Vedo) Ott., d. e. Nelun<!a (Rodvens), Viclz, og en Deel af (Vede) Sogne. Pa»
d. e. den hellige O, hvor i Middelalderen laae en Kjsbstad, der havde en Kongsgaard, tven
de Kirker, nemlig St. Peters, og Korskirken, og hvor Fylkis-Kirken (St. Peters K.) stod
holdtes Fylkes-Thinget. Her var i Hedenold uden Tvivl ogsaa det fornemste Gudehuus eller Fyl
keshof. 4, (ogsaa NiriKsH.) Ott. kaldtes fordum nuvcrrende Lang-A
med Erids-Fjord, der ansaaes for en Fortscrttelse af hiin, og omgives af eller Vist,’
6alB (Visdals) og Bi’iiu (Sira eller Eridsfjords) Sogne med NiKiB<jalr (Egesdal) og lijolln
(Roe) Sogn. 5, Hz,/inF«oz/ (eller LslunFs»)’ Bols-O, nu Fånne) Ott. Den kaldtes ogsa«
Otting efter I’»nneBfj»r<lr, hvis nordlige Bred havde Navn af I’»nneBBtr«n<l, den stjonne
ste og frugtbareste Deel af Romsdalen, hvor Gaarden (og nu tillige Kjobstaden) Mollli er be!ig<
gende. Den indbefattede Xlelta (Kleve) S. med (Osmarken) og S. med
OulKeimu- (Solum) 6glr. 6, Ott. indbef. eller 8ult» (Sylte) og Vestnes
Sogne med (nu Tombre-Fj). 7, Htt«ck Ott. indbef. VKrs? (nu Agere) og Oaiuisf
Sogne, eller Derne 6oi-Bin (eller cloBB,n, Ot, (Otter-D), (Tauter-D), N»<l»s’
(Har-D), Oi-li (ViBtoid, nn Orten), 82N<j»7, ttna (Onen), m. fi. 8, H7l’ms (ellel
nu Vaage») Ott., bestod af Vax»? (Vaag-O) og »u«iul- (Bo eller Vu) Sogne, samt Btli>>
eller I1u8ll»lla Sogn. Romsdalen som fordum kun havde de trende Prccstegjcrlde Agero, Vede eg
Grytten, udgjorde i Middelalderen et Syssel.
OulsKel en O i 3Cdo Prcrstegjceld paa Nordmor (sce
<tap. 11. BunnmN,a-f>lKi grcendsede i Nord til Romsdalen og strakte sig i Syt>
til Forbjerget Otad (Stadt). Det var deelt i den nordre og sondre Deel, saaledes at enhvec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
