Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga.
60
Om°K°lm Kong Harald kom med sin Flaade yster til Viken og lagde ind ved Tunsberg
Sveatongen som da var Kjobstad. Da havde han opholdt sig i Throndhjem i 4 Aar, og var i det
Tid ikke kommen til Viken. Der spurgde han den Tidende, at Sveakongen Erik Ey
mundsson havde underlagt sig Vermeland, hvor han tog Skat af alle Skovbygder, ligb
saa at han kaldte Vestgotland den hele Landstrcekning alt nord til Svinesund og veft
langs med Havet, hvilket tilhobe Sveakongen kaldte sit Rige og tog Skatter deraf. Ovl,
dette Landffab havde han sat en Jarl, ved Navn Hrane Got ske, som havde sit larledsm
me mellem Svinesund og Got-Elven, og var en mcegtig Jarl. Der blev Harald Konz
fortalt disse Sveakongens Ord, at han ei vilde lade af fsrend han havde saa stort et Rige
Viken, som Sigurd (Ring) eller hans Son Regnar Lodbrok havde havt, og det var Rm
marige og Vestfold heelt ud til Gren mar, saavelsom Vingulmark, og Alt hvad der laae sw
<llap. 14. IMin (Vik) indbefattede Kystlandene fra eller Agders ostlige GrceH
lige til 6aut-elkr (Gota-Elven) eller (Landsenden), altsaa i videste Forstanl,
og Xlklieimar (see om disse Provindser). I Harald Haarfagers Tid har man eickz
henregnet Raumarike dertil (see Saml. t. d. Norske Folks Sprog lc. 11. 101 ff.). Ved Viken!
den mest indffroenkede Betydning synes man i Oldtiden at have forstaaet Landet paa begge Siln
af Il’l>l<l’lN og Oslnur-Hnl-Hr (nu Christiania-Fj.); derfor Bencrvnelserne ViKin auBtanfj»r<lar og ve
Btankjai<lar (Viken osten- og vestenfor Fjorden). Hen i Middelalderens 11de og lode Aarhundw
der var Betydningen af Navnet ViKiu indskrcenket til Landstrcekningen fra Svinesund til Gsta-G
ven eller det nuvcerende Bahuus-Lehn, og endelig i 16de Aarhundrede gav man almindeligviis ku„
den nordlige Halvdeel af denne Provinds Navnet Viken, hvilket den endnu har; og deles Vi
ken i denne Betydning i to Dele, nemlig Nord-Viken og Sonder-Viken, hvilke tilsamme»
i geistlig Henseende udgjsre eet Provsti kaldet Vikernes (Vikornas) Provsti; dog hore i dl!
Geistlige Lane-Herreds tvende Proestegjcrlde, nemlig Skredsviks og Bokences Prcestegjoelde, samtllll
devalla, Bafve og Ryr Sogne, der alle ligge >i Sonder-Viken, ikke til Vikernes, men til EW
sels Provstie. Man har, og vistnok med megen Sandsynlighed, antaget, at (VlKinKl),
det gamle Navn paa en Sorover, er fremkommet af dette i den «eldste Tid for Soroveri saa l>l«
leiligt liggende Landskab. Indbyggerne kaldtes ViKverjar, og som var fra Viken.
(nu Tonsberg), Navnet paa Landets celdste Kjobstad, er sammensat af det bekjeM
Ord engl. (see foran S. 7.) og Nei-F. Den er nemlig beliggende under et isolml
Berg, nu Slotsberget kaldet. Denne Stad var igjennem hele Middelalderen, indtil det 14dl
Aarhundredes Slutning, i en blomstrende Forfatning og af megen Betydenhed, hvilket de mangl
for det meste rigtbegavede Kirker og Klostere ogsaa tilkjendegive. Disse vare: St. Laurentii
(Lafrants) Kirke, en rig Collegiat-Kirke med Kanniker og 4 Prcebender; St. Michaels K., sti»
stod paa Slotsberget; St. Stefans og lorgens Kirke med et Hospital, hvortil var Kg!
en Mcengde Jordegods; St. Peters K., en meget riigt begavet Kirke, til hvilken sognedl
noget af Landdistrictet, nemlig den saa kaldte Bytange; St. Thomas K.; Graabrodre- elln
Minoriternes Kirke og Kloster; Barfod-Brodrenes Kirke og Kloster (af St. Augustini Orden),
1260 forftyttet til Dragsmark i Bahuus-Lehn; St. Olafs K. og Kloster, der synes at have ligget stm
udenfor Staden paa Gaarden (nu Teie) paa Notteroen, og var, ligesom det ncest foreg«««
ende, et Minoriter-Kloster, og endelig Marias eller vor Frues Kirke, der af alle er den enestl,
som Tiden har skaanet. Staden, som desuden havde en Kongsgaard, hvilken Kong Håkon H»«
konsson lod opfore, var allerede i 12te Aarhundrede befcestet ved en Borg og Kasteller p»«
det ommeldte, ved den nordre Side liggende, Slotsberg. Samme Konge lod endog Tonsberg w
give af en Steenmuur, og lod bygge et Kastel over Porten, et andet, kaldet Gota-Kastellet, >m
Danaklev, Hoved-Opgangen til Berget. Disse Befcestninger fik i 11de Aarhundrede Navn
hvor Hovedsmanden, der tillige var Sysselmand over Syssel (see Vestfold),
havde sit Scede. Ved Tonsberg holdtes Thinget for Vestfold, detsaakaldteHauga-Thing. ToB
bergs gamle Vymcerker (Takmarker) gik „,Kr til i-amkna-derxll» (nu Ramberg paa den nordligst!
Kant af Notter-Oen) oe (paa den vestre Side af Tonsberg-Fjord) oe he<!an «e
til krolla Kelliu (nu Frue-Kjelle, omtr. Miil nordenfor Staden), kra lrocla Kel6u ok alt upp i
B^iu nek ok ut ektir uookenom ok okra um 8 bo (nu Gudersby, strax i Sydost ftl
Staden) no ut run Bteinin (nu Steen), oe akter um te i Kar (Teigar nu Teie paa Netter
Den) ne i larkar Is (maastee er Navnet endnu tilbage af disse Brygger? —Tuick
bergs By-Lov).
Vermalaucl og see om Bvihj6ll S. 8.
Hmnttsnnti dannede Grcendsen imellem Borgesyssel og NlwriKi (nu Bahuus-Lehn).
01-tVttnta?-, Krenmar eller Llranmar, sandsynligviis den frugtbare, en Miil lange, men smie
O Jomfruland, som er beliggende lcengst ud imod Havet og det mest i Oine faldende Land fol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
