Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga. 61
den for. I disse Fylker havde’mange Hovdinger og meget andet Folk vendt sig til Lydig,
hed mod Sveakongen. Harald Konge syntes storilde om dette og stcevnede strax Bsnderne til
et Thing paaFolden, hvor han lagde Sag an mod dem for Landsforræderi mod sig. Nogle
Bonder fralagde sig Bestyldningen, Nogle betalte Penge, Andre lede Straf. Saaledes foer
han om Sommeren omkring i det Fylke; men om Hosten foer han op til Raumarige, hvor
han gik frem paa samme Maade, og underlagde sig dette Fylke. Da spurgde han forst
om Vinteren, at Erik Sveakonge red om i Vermeland til Gjcestebuds med sin Hird.
Enhver, der omseiler denne Deel af Kysten, samt ei langt fra Agders Grcendse synes derfor i
den celdste Tid, imedens de geographiste Forestillinger om Landet og dets Inddelinger endnu vare
uklare, vaklende eller übestemte, at vcere brugt i Fleng med nåar Grcendsen stulde betegnes
imellem Viken og Agder. Grcenmars Indentitet med Jomfruland synes forskjellige Steder i vor
Histories Kildestrifter at vise, fornemmelig Hak. Hak. S. Cap. 227 Not., hvor der fortcelles om
Kongens Reise fra Bergen til Oslo i Aaret 1240, at han fra NHunes (Hesnces, vestenfor Aren
dal), hvor Flaaden havde ligget i Havn om Natten, seilede ind i Viken, „ok er heir Komn 2,
<3ienmnr kvrir «unnan zsvun I>a Kom i m6t heim lan62BVnninKr me«l mvklum
stormi ull sjnmvrkri, BNkiu I»a 01l sKiM «sti- til Kaknar enn Xonungr nm un<lir
1an(l i ha K«fn sem Olattune» beiter, ok var H»at uk I»io<ileill" (og da de kom til
Grenmar sonden so r Den Aur nu Are, der ligger i Ncerheden af Jomfruland
ved dens nordlige Side da kom imod dem en stcerk Sydost-Storm med meget Somorke,
(Taage?), vendte da alle Skibene tilbage i Havn men Kongen lagde ind under Land i den
Havn, som heder Slaatences paa hvilken Gaards Grund Ladepladsen Langesund nu er beliggende
og var det langt ude af den alfare Vei). Efter at disse Bemcerkninger vare nedfkrevne, finde vi
i det nysudkomne 1 B. af Annal. f. nord. Oldkyndighed S. 71 f. den Mening fremsat og med
megen Dygtighed forsvaret, at ved Grenmar maa forstaaes Kysten fra Skiens-Fjord til Nedences
Fogderi, eller Lamblar (Bamble) og OnnlllluKllclulr (Sannikedal). I Artiklen om Vestfold er
det allerede anfort, som Noget der tydeligen folger af vore gamle Sagaer, at dette Landstad hoit
vp i Tiden grcendsede umiddelbar til Agder (see om denne Provinds), hvilket Forfatteren ogsaa ind
rommer, og at den var deelt i llpsi, den nordre, og Vestmarar, den sondre Part; ja at den
hele Provinds oprindelig siges at have havt Navn af Vestmarur. Dette i Forbindelse med det
Ovenanforte, gjor det for os usandsynligt, at Bencevnelsen der allerede var til for Is
land bleo debygget og vistnok er ligesaa gammel, som Vestmm-ar, kan have Hensyn til hiin Kyst
strcekning. Det maa ogsaa synes besynderligt, at imedens Navnet Vestmnrar forlcengst var forsvun
det det ncevnes ikle i vor hele Middelalders Historie forekommer den ligesaa gamle, og
saa noer liggende Bencevnelse tliXNmar endnu i Midten af 13de Aarhundrede, uagtet de antages
at betegne tvende hos hinanden liggende Dele af Vestfolds sydlige Kystland. Hertil kommer og, at
Kysten, maastee lige fra Skiens-Fjorden, men i alt Fald fra nuvcerende Kragero og lige til Ore-
Fjorden i Dybvaags Prcestegjceld paa Agder, kaldtes i Sagaerne eller et
Navn, der ogsaa sees at vcere omtrent fra samme Old, som klrwnmar, og bruges samtidig med dette.
Naar desuden P. Clausson i sin Norges Vestr. S. 45 taler om na ffnkun dig e O Jomfru
land" og at Skibsfolck, af nogen sunerstitx oc Vantro, ville icke nceffne det Land
Jomfruland, nåar de ere under Segel, for end de hafue seiglet det forbi, men kalde det Landet
gode:" saa synes det vist, at han fornemmelig har havt Hensyn til dens historiske Mcerke
lighed. Dens ncervcerende Navn siges at vcere opkommet deraf, at den fordum stal have tilhort et
Nonne- eller saakaldet lomfru-Kloster maastee Gimss Kloster ved Skien; i saa Fald maatte
den vel vcere given dertil efter 14de Aarhundredes Udgcmg. Navnet tlrVnmar eller liranmur,
som uden Tvivl bemcerker enten „det smale" eller „det gronne i eller ved Havet liggende
Land," alt efter som det udledes af eller er ogsaa, og i begge Tilfcelde, scerde
les passende; (see og Roland Knudsens lomfrulands Vestr. i Top. lourn. 29de H. S. 179 ff.).
I?ol<iin, almindeligst (nu Follaug) indbefattede eller X» (Aas) Sogn, krauna-
eller I’rauna (Froens) Sogn med Nasv (Haa-Den), (Nordby), Kroa (Kroer) og
6jer<wru<i2 (nu Oppegaards) Sogne; Uesoddi eller Nesoddens Sogn med (lldjernet);
eller OKeidig (Skie) og IQ-aKostasa (Krogstad) Sogne; Vestbsar (Vestby) S., Olvna
eller Bana (Soner) Sogn i <xar<ia (Gaarder) S. i HolKeimallulr; endelig regnedes til
kollo eller Alossadalr d. e. Nobsli (Haabols) og (Tomter) Sogne. Folloug
med Mossedal udgjorde et Syssel og var deelt i tvende Skibreder. Da Kong Håkon V. Mag
nussen gav Ledingen af med al kongelig Ret til sit Kapel Marice Kirke i Oslo, yvis Prcelat,
ifolge samme Konges Anordning af 1314, stedse skulde vcere Rigets Cantsler, saa var denne efter
Regelen altid Sysselmand sammesteds. Indbyggerne kaldtes Foldinger (see om Vingul
mork, Yngl. S. C. 53).
K»um»riKi, see Ingl. S. C. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
