Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Harald Haarfagers Saga.
Jarl, Kjerve him Rige, Konge over Agder, og Thor Haklang hans Son; fra Thela
mark Brodre Roaldßyg og Hadden Haarde. Da nu Harald fik vis Tidende
ues; i Nord og Vest for Karm-Den ligge Fesx, lillulivwr og Bi’ri (Udsire); (Hvi
dings-Derne), vnlcn eller LuKn (Buken, store og lille), hvorefter Mundingen af den store Fjord,
som i Syd for disse Der trcenge ind i Landet, kaldes Bukne-Fjord, (Augn-S),
(Fosen-D), Nertlli (Horving-O); (Stjerner-Oerne), hvoridlandt B>j6n eller Hoi-u (nu
Kirke-Den), (Bjerg-O), (Talg-S), (OlM m. ft.; Umbar (Omb-
D). Her ligger den betydelige Gaard (Jorstad), der minder om den gamle Rogalands
Konge Hjor Isssursson. ?ol<l (Folder-D i Vest for Ielso), Nan6»r nu Rand-S),
UaulBua (Halsn-O), (Byr-S), (eller den stjonne og frugtbare med
det gamle Hovdingescede UeBtdsr (Hesbo); (Talg-D), VrimilM? (Brems-D), den navnkundige
»6niliB»)’ (Rennes-D), der har Navn efter en Hovding ved Navn Renner (K. Gotreks Saga).
Kong Gothar paa Renniso, og Erik den Veltalende paa Renneso omtales hos Såre. Denne
O har tvende Kirker, UausKsill (Hausten) og Oaurbsr (Sorbo), der i Middelalderens sidste Aar
hundreder var et af Kongernes 14 Kapeller; lltBtein (nu Kloster-2en) med en gammel Kongsgaard
og senere et Kloster; eller (nu Fjeld-D), MnBtr (Moster-S), BnKn (Sokken)
ved BoKnai-Bunll adstilt fra Lrua (Bro-S), som igjen ved eller (nu
Bro-Fjord eller Indlobet til Stavanger) adstilles fra Fastlandet; (Om-2), Uun6vnK» (Hund
vaag-O), Ilska (Ust-D), Nillsa (Ids-O), Ni6B»lr (Idsal) o. fl. Af Fastlandet: BKoruBtrsnH eller
BK»ru (Skåare) Sogn ostenfor Karmsund, (Forres-Fj.), »665-eller l’«ilanclB-fj si c!r
(Forrelands-Fj.), (Ncerstrand) eller Mn<wi-u (Hinderaa) Sogn; 8Ka1«i8 (Skjolds) Sogn
i 8KaI(l8-fj«,r6r; Valnar (Vads), Bau6ei6B, ViKallals, (Imsland) Sogne;
(nu Sands- og Hyls-Fj.) eller Skibrede, samt Bau6a- (Ssvde) fjyrclr eller (Ielso)
og 8»ulla (Sovde) Sogue, samt BanllB og Vinjm- (Vinje) Sogne i Oulaclalr; NjsiBneB (losse
ncesset) imellem (Er-Fj.) og lljoi-8- eller NMiBBunll-t)«r<!r (losunds-Fj.); NMmalsuss
(Hjelmelands) og I’lBtril, Sogne; (Aardals) Sogn i Xi<l»l8-lj»llir med (Tys
dal), Otianllar (Strands) S.; (Hogs-Fj.) eller UFlu Skibrede, nemlig eller
(Holle) Sogn med eller (Lyse-Fj.), (Dyrdal);
Wn6B Sogn i <3on<l, samt soma, Mallai- (Malle), Kancksbei-A» (Rannebergs) og Mariu Kirkesogn
med Staden d. e. eller Vulla, og <3anll»r (nu Goes, laatens og
Gands) Skibreder. 2, (d. e. Kysten eller Strandkanten, nu Icederen) med Dalir(Daler
ne), af hvilke den forste indbefattede disse Kirkesogne: eller Har (Ncerim eller
Haa), 8»l- (Bo), VarnauAr, Klepp, Lor6a (Bore), vri-i (Aare), eller nu
Ly eller Thime), LlNBtal, U»l»n6 (Haaland), (Thjore) og det beromte Hovdingescede 861i.
Hvad der laa i Nord og tildeels i Dst for Ul,suiB-fjOrllr (Hafs-Fj.) bleo, som vi have seet, ei i
Forliden regnet til Icederen. valir bestod af disse Kirkesogne: I.un<ir, 86Knacla1r (Soggendal),
NiKun6aBun<l (Egersund) med (Lillunll, nu Eger-D), Ilollolancl, VjurKl-neimr (Birkrim)
og lleBkjagw6u- (Hestestad). var deelt i Fjerdinger og disse igjen i 32 Skibreder.
Indbyggerne kaldtes hvilket almindelige Folkenavn ogsaa indbefattede Beboerne af Icederen,
som i Almindelighed dog kaldtes Ballard^^jar, ligesom Dboerne havde det scerdeles Navn
Ze/ams?-K (Dore Thelemarken) udgjorde tilligemed nuvcerende Nedre Thelemarken og
Bamble Fogderi samt Numedal de Gamles tlrNna- (eller cilNnl»n<la-) Man har
troet, at Thelemarken var det Thule, som allerede Phonicierne beseilede og at det desaarsag og
ifolge Såres Fortcelling om Skjoldmoen Rusla, der stal have bekriget en Kong Vnund i Danmark
med en Krigsstaade mac, have strakt sig til Havet. Men det fsrste er lun en lidet rimelig Gis
ning, og det sidste har, som saa meget hos Såre, et saa fabelagtigt Udseende, at det neppe fortje
ner at tillcegges den ringeste Trovcerdighed. (Angaaende bemeldte Thule maa man forovrigt hen
vise til Schonings lcerde Afhandling om de gamle Grcekeres og Romeres Kundstab om de nordiske
Lande, i det Kjsbenh. Videnst. Selst. Skr. 9de og 10de D. og til Werlauffs vigtige Bidrag til
den nordiste Rav-Handels Historie, i ste D., af det danste Vid. Selst. Hist. og philos. Afh., iscer
S. 294—303). Vist er det derimot», at de Navne, hvormed vore Forfcrdre betegne de Provind
ser, som nu adstille Thelemarken fra Havet, stige op til den fjerne Oldtid og synes ei at staae
tilbage for i LElde. For saavidt man imidlertid undertiden med Naonet Helam«rlc sy
nes ogsaa at have indbegrebet nuvcerende Nedre Thelemarken (see t. Ex. Har. Haarf. S. Cap. 35),
fattes det dog ved den nordlige Deel af Skiens Fjord, hvortil Solum Sogn stoder, i umiddelbar
Forbindelse med Havet. Am det N aumudalr (Numedal) iagttager vor Historie en
ncrsten fuldkommen Taushed; men af authentiste Documenter fra Middelalderen sees det, at denne
Provinds ei henregnedes til Vestfold og ei til Ringerige eller Hadafylke; man kan derfor
—og af stere Grunde, som det her vilde blive for vidtloftigt at udvikle — ikke tvivle om, at det
maa have vcrret indbegrebet under (cfr. Hak. d. Godes S. Cap. 11 om Lagthings-Ind
delingen). Det egentlige var fordum deelt i Tredinger, saaledes at I’M86»1l (For
-9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
