- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
70

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haarfagers Saga.
70

sagede Ver og Udssj<rr. Hvorsomhelst Vikinger bleve ham våer fiygtede Alle, og de Fleste
ud paa det aabne Hav. Omsider lededes Kongen ved dette Besvoer, og derfor stede det en
Sommer, at Kongen seilede med sin Flaade ud i Vesterhavet. Forst kom han til Hjalt
land og dr<ebte alle de Vikinger, som ikke undromte. Siden seiler Kong Harald sor ester til
Orkenoerne, og rensede dem alle for Vikinger. Derefter foer han alt til Syderoerne,
hcerjede der, og dr<ebte mange Vikinger, som tilforn havde havt Krigsfolk under sig.
Mange Slag holdt han der, og jawnligen vandt han Seier. Da hwrjede han paa Skot
land og holdt Slag der. Mw da han var kommen vester til Ven Man, var Rygtet gaaet
foran ham om de Feider, som han tilforn havde havt der i Landet; thi fiygtede alt Folket
ind til Skotland, saa Ven blev ode for Maend, og tillige fiyttede de bort alt det Gods,
som de kunde. Saaledes gjorde Kong Harald med sine M<end intet Bytte, da de kom i
Land. Saa siger Hornklofe:
Viis Guld-Uddelero bar
Mange Skjold’ til lordbeltets
Lokked’ vilde Graabeens Slcegt
Ned paa en sandig Strand,
For hele Skotters Hcer
For bolde
Flugten maatte tåge
Bort fra Vandveiens Land.^)
I dette Slag faldt Ivar, en Son af Ragnvald More-larl, og Kong Harald gav
Ragnvald, som Skadegjeld for ham, Orkenoerne og Hjaltland, da han seilede vestenfra; men
Ragnvald gav strår begge disse Lande til sin Broder Sigurd, som blev der tilbage og Harald
Konge gav Sigurd larledom for han seilede oster. Thorstein Rode, en Son af
Olaf Hvide og Aude den gik i Samlag med ham, og efterat de havde hcerjet
paa Skotland underlagde de sig Katanss og Suderland indtil Ekjalsbakken. Sigurd
1) Den gavmilde Kong Harald. 2) Havet, som af Digterne kaldes Landets Vcelte. Vyen ved’Stran
den. 3) Egentligen Knuser af Spydets eller Spydsodd.ns Strand d. e. Skjoldet, fordi Spydet stiler
mod dette. 4) Fra Stranden. 5) Hvorom tales i Lardcela Saga i Begyndelsen.
22. KKo?/«Nii (8lcotave1(li), et Kongerige, der udgjor den nordlige Deel af Storbri
tanien. Dette Rige, hvis nordlige og ostlige Dele oprindelig beboedes af de saakaldte Picter
et Folk, der sandsynligen var tidlig udgaaet fra Norge og af samme Folkefcerd som de Norske,
hvilket Scoterne siden, under deres Konge Kenneth, da det pictiste Riges Kongestamme paa Mands
siden var uddset, fik Herredomme over i det 9de Aarhundrede (Aar 838) var et af de Lande,
som mest maatte friste de norske Vikingers Angreb. Enkelte Provindser af dette Rige forekomme
oftere i vor Historie, fornemmelig Xatane», den nordligste Deel, hvorom see nedenfor. Indbyg
gerne kaldtes skotar efterat det ovenmeldte gaelste Folk var bleven herstende over hele Riget, og
deraf er Adjectivet Af Skotland havde det nuvcerende kaledoniste Hav, imellem bemeldte
Land og de nordlige Sudurser, Navn af «tir.
eller IVlaun (Den Man), see Cap. 20.
X«i«nes (og nu Caithnes Shire, hvis nordostlige Odde kaldtes (nu
Dungbyhead); i Vest og Syd for Katanes ligger Bu<lrlan6 (nu Sutherland), der strakte
sig i Syd til Vreiliay»r<li- eller den nordlige Deel af samme (nu Dornoch Frith), samt
VKHaI (nu Floden Sjkel, som endnu banner Grcendsen imellem Sutherland og Ross); VK-
KjalsbaKKi er altsaa Bredderne af denne Flod, ikke Bjergene Ockillhills mellem Perth og Fife i det
ssndre Skotland, som man feilagtigen har antaget. Ester en anden Beretning stal Sigurd Jarl,
foruden de anforte Provindser, ogsaa have underlagt sig Kos og (nu Ross og Murray)
eller mere end det halve Skotland (Landnamb. P. 11. C. 16). Indbyggerne i disse Stroekninger
af Skotland antages at nedstamme fra de saakaldte Picter, og vare altsaa besisegtede med de se
nere hertil ankomne Norste (see Schonings Norg. Hist. I. 172 ff., jfr. Suhms Hist. af Danm. I.
206 samt F. Magnusen om Picternes og deres Navns Oprindelse i Scand. Litr. Selst. Skrifter
12te og 13de Aarg. S. 1 ff.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free