- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
72

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 Harald Haarfagers Saga.
26de Gap.
Om Jetten
Svase oa K.
Harold.
26de Vap
Om Thjo
dolf fra Hvi»
ne
nedstamme. Fra Gange - Rolfs A3t nedstamme og larlene i Nordmandiet. Dronning
Ragnhild den Mcegtige levede tre Aar efter at hun var kommen til Norge, og efter hendes
Dod blev hendes og Kong Haralds Son, Erik, fert til Hersen ThorerHroaldsson, og
der opfostredes han.
Kong Harald foer en Vinter til Gjcestebuds paa Oplandene, og lod sig berede et Jule»
gilde paa Gaarden Thopte. lule-Aften kom Sv ase til Doren just som Kongen kom til
Bords, og sendte Bud til Kongen, om han vilde gange ud til ham; men Kongen blev vred
over dette Sendebud, og samme Mand, som havde baaret Budet ind, bar ud Kongens Bre
de. Men Svase bad at hans Mrende ikke destomindre maatte bceres anden Gang ind, og
lod sige, at han var den Finn, hvis Gamme’) Kongen havde lovet at besoge, og som laae paa
den anden Side af Brinken. Nu gik Kongen ud, lovede at folge ham og gik over Brin«
ken til hans Gamme, efter nogle af hans Mcends Tilskyndelse, endskjont Nogle fraraadede
det. Der stod op Sncefr i d, Svases Datter, som var den deiligste Pige, og skjcenkede for
Kongen en Skaal fuld af Mjod; men han tog Altsammen baade Skaalen og Haanden.
Strax var det som en heed Ild gik igjennem hans Krop, og han vilde sirar samme Nat have
Samqvem med hende; men Svase sagde, at det ei skulde skee uden Tvang, med mindre Kon
gen tog hende til Hustru efter lovligt F<este. Nu stestede Kong Harald Sncefrid, fik hende
til Kone, og elskede hende med saa megen Heftighed, at han glemte derover sit Rige og Alt
hvad der sommede hans hoie Vcerdighed. De havde fire Sonner sammen; den ene var
Sigurd Rise og de ovrige Halfdan Haalceg, Gudrod Ljome, og Ragnvald Ret
tilbe i Derpaa dode Sncefrid, dog forandredes hendes Let ikke det mindste; men hun
var ligesaa rod, som medens hun endnu levede. Kongen sad stedse over hende og meente,
at hun skulde livne op igjen. Saaledes gik det i 3 Aar at han sorgede over hendes Dod;
men alt Landsfolket sorgede over hans Vildelse. Omsider lykkedes det Thorlei f den Vise
ved sin Klogskab at helbrede denne Vildelse, og det fornemmeligen ved at han talede ham efter
Munden saalunde: „ikke er det Forunderlige, Konge, om Du mindes en saa vakker og cetstor Ko
ne, og hcedrer hende paa Duun og kostbar Vcev, som hun bad Dig om; men denne din Hceder
er dog mindre end tilborlig, da hun ligger for lcenge ide samme Klceder. Megec Rimeli
gere er det, at hun bliver rort, og Klceder stiftet under hende." Saasnart hun nu blev rort
af Sengen, slaaer alskens raadden og fcel Stank ud af Legemet. Derpaa blev i en Hast gjort
et Baal, hvorpaa hun brcendtes; men forinden blaanede hendes hele Krop, og der vcelcede ud
Orme, Vgler, Froer, Padder og alskens stelt Kryb, og derpaa seeg hun i Aske. Nu kom
Kongen igjen til sin Forstand, stog Daarligheden af Sinde, og styrede efter den Dag sit Ri
ge som tilforn. Han styrkedes og glcededes ved sine Undersaatter, og de ved ham; men
Riget af dem begge.
Efter at nu Kong Harald havde provet Finkonens Svig, blev han saa vred, at han
jog fra sig sine og hendes Sonner, og vilde ikke see dem for sine Vine. Men Gudrod Ljo-
foer til Thjodolf hiin Hvinverske, sin Fosterfader, og bad ham fare med sig til Kongen,
som da var i Oplandene; thi Thjodolf var Kong Haralds Hjerteven. Siden fore de, og
da de kom til Kongens Gaard seent om Aftenen, fatte de sig ganske uformcerket nederst ved
I) Hytte. 2) Tilnavnene toges scrdvanligviis af en eller anden Egenssav hos den Angjcrldende eller en ham
truffen Begivenhed. Saaledes her, Kjcrmpe, Hoilceg, Glands, Retbein. 3) En af de Sonner som Harald
havde med Sncefrid.
25. Den store Gaard Koptar (nu Tofte i Dovre Sogn, see 6u<l!,r»n<!B6alil- Side 49)
var saaledes allerede i K. Harald Haarfagers Tid en Kongsgaard, cfr. om vuklaHall Side 51.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free