Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga. 77
Senner
og alt til Bja rmeland, hvor han holdt mange Slag og vandt Seier. Da han kom til
bage til Finmarken, fandt hans Mcend i en Finhytte en Pige, hvis Lige i Vcenhed de aldrig
havde seet. Hun gav sig for dem Navnet Gunhild og sagde, at hendes Fader boede
paa Hålogaland, og hedte Vzur Tote. har vceret her," siger hun, „for at op
lceres i Finnekonster hos tvende af de klogeste Finner, som her ere i Marken, og som nu ere
farne paa lagt. Begge ville de have mig til Mgte, og de ere saa vise, at de kunne opsto
ve Spor som Hunde baade paa optoet og frossen Jord. De lobe og saa let paa Skier, at
hverken Menneffer eller Dyr kunne undlobe dem. Hvadsomhelst de skyde paa det trcesse de,
og have saaledes drcebt hverMand, som er kommen dem i Ncerheden. Blive de vrede,
dreier Jorden sig om for deres Aasyn, og kommer der da noget Levende for deres Dine, sal
der det dodt ned. Nu maae I ingenlunde komme paa deres Vei; men jeg stal ffjule Eder
her i Gammen, og da ffulle I forsoge, om I kunne faae dem drcebte." Dette tcekkedes
dem. Siden stjulte hun dem, tog frem en Lcerredsstek, hvori de meente var Affe, den tog
hun i Haanden og stroede den inden og udenom Hytten. Kort efter kom Finnerne hjem og
spurgte hvo der havde vceret, hvortil hun svarede, at Ingen havde vceret der. Dette syntes
Finnerne forunderlige, da de havde forfulgt Sporene lige til Gammen; men kunde siden in
tet finde. De gjorde derefter Ild paa og lavede sig Mad, og da de vare nurtte, redte Gun
hild sin Seng. Det var Tilfceldet, at Gunhild havde sovet ide tre forrige Nattter; men
Finnerne have vaaget den Ene over den Anden, fordi de vare stinsyge paa hinanden. Da
sagde hun til Finnerne: „kommer nu hid, og lceggerler hver paa sin Side af mig." Der
over bleve de glade og gjorde saa. Hun holdt en af sine Hcender om hver deres Hals, og
de sovnede sirar. Hun vcekker dem; men sirar sovne de igjen, og det saa fast, at hun van
steligen kunde faae dem vaagne. De sovnede atter, og nu kunde hun ingenlunde faae dem
vaagne. Da reiste hun dem op i Sengen; men end sove de. Derpaa tåger hun to store
Scelhunds-Skind, putter deri deres Hoveder, binder fast til neden for Armene, og giver Kon
gens Mcend et Vink. Disse lobe frem, bruge deres Vaaben mod Finnerne, drcebe dem og
stcebe dem ud af Gammen. Natten efter vare saa store Tordenbrag, at de ingensteds kun
de fare. Men om Morgenen fore de til Skibs, toge Gunhild med sig og forte hende til
Erik. Derpaa seilede Erik med sit Folge sor efter til Hålogaland, hvor han stcevnede Dzur
Tote til sig. Erik siger, at han vil faae hans Datter til A3gte, og da Dzur dertil giver sit
Ja, faaer Erik Gunhild og tåger hende med sor i Landet.
Da Kong Ha rald var 50 Aar, vare Mange af hans Sonner vorne; men nogle vare A"
dode. Mange af dem ovede mange Voldsomheder indenlands, og vare uenige mellem sig m?<le3’Re
104—118, I. Erichsens Bewnkning i Budstik. ste Aarg. 77—81, Pontopp. Finni. Mag. S.
13—36). Norge beholdt saaledes kun en liden Deel af denne under dets Kongers Landshsihcd
fordum staaende vidtloftige Provinds, nemlig (foruden hvad der er lagt til Senjens og Thromso
Fogderi) Ost- og Vest-Finmarkens Fogderier, som nu alene udgjore det Landstad Finmarken,
efterat Grcendserne omsider ere blvene regulerede, med Sverige ved Grcendse-Tractaten af 18de
October 1751 og med det russiste Rige ved Conventionen af 14de Mai 1826. De nomadiske
Indbyggere i llnnmslk kaldtes linnar, hvoraf igjen tillcegsordet KnnBl<r.
stal have indbefattet den Deel af det nordlige Rusland, som nu udgjor det
Permste, Vicetkaiste, Vologdaiste og den ostlige Deel af det Archangelste Gouvernement, der inde
holder et Areal af et Snees tusinde geographiste Qvadratmile eller mere. Ved Mundingen af Vin»
(nu Dwina-Floden), maastee paa det Sted hvor Archangel nu ligger, synes Landets betydeligste
Handelsplads at have vceret (cfr. Olaf d. Hel. S. Cap. 143). Bjarmeland var indtil det 11te
Aarhundrede beboet af et frit og selvstcendigt Folk, Bjarmerne henhorende til det finske
eller qvcenste Folkefcerd; men ved den Tid og i det folgende Aarhundrede blev det afhcengigt af den
russiste Republik Novgorod, fra hvilken det siden med denne kom under de mostauste Storfyrste r
(see Schsn. Norg. gaml. Geogr., samt Ibn Fotzlan’s und andrer Araber Berichte über die Russen
alterer Zeit, von C. W. Frahn, cfr. Kraft Norg. Bestr. (i B. S. 414).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
