- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
81

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haarfagers Saga. 81
Haralds Sonner og Sigurd vare mestendeels jawnaldrende. Sigurd Jarl, som var en
afde viseste Mcend paa den Tid, cegtede Bergliot, en Datter af Thorer Jarl den
Tause, og hendes Moder var Alof Aa rbot, en Datter af Harald Haarfager. Da nu
Kong Harald tog til at celdes, opholdt han sig ofte paa de store Gaarde, som han havde
paa Hordaland, nemlig Alrekstad, eller Soeim, Fitjar, Utstein eller Augvalds
nces paa Ven Kormt. Da Harald var ncer Syvti Aar avlede han en Son med en
Pige, som hedte ThoraMosterstang, fordi hendes Slcegt var fra Moster. Hun var
kommen afgode Folk, var iSlcegtstab med Hord a «Ka a re, og varderhos enmegetstor
og overmaade vakker Pige. Hun blev kaldet Kongens Tjenestepige; thi paa den Tid var
Mange Kongen tjenstpligtige, som vare af god Byrd, baade Mcend og Qvinder. Den
Gang var det Stik med gjceve Folks Born omhyggelige» at voelge de Mcend, som stulle
overose dem med Vand og give dem Navn. Da nu den Tid kom, at Thora, som den
gang var paa Moster, ventede sin Nedkomst, vilde hun fare til Kong Harald, der da var nord
paa Saum, og foer saaledes nord efter paa Sigurd Jarls Skib. De laae om Natten
ved Land, og der fodte Thora et Barn paa Land ved en Helle i Ncerheden af Brygge
enden, og det var et Guttebarn. Sigurd Jarl overoste ham med Vand og kaldte ham
Håkon efter sin Fader Håkon Lade-Jarl. Gutten blev tidligen vakker, stor af Vcext,
og sin Fader meget liig. Kong Harald lod ham folge sin Moder, og de vare begge paa
Kongens Gaarde saalcenge han var ung.
Paa den Tid havde en Konge ved Navn Adalsteen, som blev kaldet den sejer-Kong Aval
scele og trofaste, nyligen tåget ved Kongedommet i England. Han sendte Mcend til sending."
Norge til Harald Konge med det Wrinde, at Sendemanden gik for Kongen og overgav
ham et Svoerd med forgyldt Hjalte og Greb, ligesom den hele Skede var prydet med
Guld og Solv og besat med kostbare A3delstene. Sendemanden vendte Svcerdshjaltet
mod Kongen og sagde: „Her er et Svcerd, som Kong Adalsteen sender Dig med Bon,
at Du vil tåge derimod." Kongen greb om Fcestet og sirar sagde Sendemanden: „Nu
tog Du ved Svwrdet, som vor Konge vilde, og nu stal Du vcrre hans Undermand, ef
tersom Du modtog hans Svcerd." Kong Harald stillede nu, at dette var gjort ham til
Spot; men vilde Ingens Undermand vcere. Dog mindedes han, hvad der var hans
Vane, at hver Gang Sinde og Vrede lob paa ham, fattede han sig forst, lod saa Vre-
<sap. 40. (MfrekBBt3sii-), nu Aarstad ved (nu Store-Lung
gaards-Vandet) i Neerheden af Bergen, skal have Navn efter K. Alfrek den Frcrkne, Konge paa
Hordaland, som her havde sin Bopoel (Halfs Saga).
lBNneiml (eller 8»im), nu Seim eller Sem i Sognet af samme Navn i Horsangers Prce
stegd. Nord for Bergen.
(nu Fitje) paa den nordvestlige Kant af Btor<l (nu Stor-Den).
L)tBtelnn, nu Utsteens Klosters-Gaard i Renneso Prcrstegd. i Ryfylke. Hen i Middelalde
ren, uden at dog Tiden kan angives, stiftedes paa denne Gaard et Augustiner-Kloster, som var hel
liget St. Laurentius. Man sinder af Dokumenter, at det existerede i Slutningen af 13de Aar
hundrede. Af de stjsnne, murede Kloster-Bygninger er endnu den storste Deel tilbage, saaledes
kan den gamle Kirkes Chor benyttes til den ncrrvcerende Sognekirke (see Rogaland S. 65).
(eller paa den nordostlige Kant af Den Xoimt (Karm-Den) i
Ryfylke, har Navn efter den gamle rogalandske Konge Augpald Ragnvaldsson, som her ligger be
graven (Halfs S. jfr. Olaf Trygv. S. C. 71). Endnu sees her en saare sijon Ruin af K. Hå
kon Hakonssons herlige Kirke, der var en Collegiat-Kirke, dediceret St. Olaf, og i Storrelse den
fjerde paa Landet i Norge, samt en af de 14 kongelige Capeller. Ved Kirkens Nordside kneiser en
Bautasteen af 27 Fods Hoide (cfr. S. 64).
slo«tr, nu Moster-O i Finaas Prcestegd. i Sondhordland. Her stod i Hedenstabets Tid et
Tempel for Thor; nu staner her Landets celdste Kirke, som Kong Olaf Trygvesson lod vpfore i
Aaret 995.
11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free