Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 Harald Haarfagers Saga.
den lobe af sig og undersogte Sagen uvred. Nu gjorde han ligesaa, og bwrer dette for
sine Venner, som alle samtligen gave ham det Raad for det Forste at lade Sendemanden
fare hjem uskadt.
Sommeren ester sendte Harald Konge et Skib vester til England til Kong Adal-
steen, og sattter Hauk Haabrok til Styrmand derpaa. Han var en stor Kjcempe, og
Kongen meget kjcer. I hans Hcender overgav han sin Son Håkon. Hauk foer der
paa vester til England, og fandt Kongen i London, hvor der just da var et prcegtigt
Gilde og Gjaestebud. Da de kom til Hallen, sagde Hauk sine Mcend, hvorledes de ved
Indgangen ffulde bcere sig ad, nemlig at han, som forst gik ind, stulde sidst gange ud,
og Alle stande i en Rad ved Bordet, lige langt fra hverandre, og Enhver af dem stulde
have sit Svcerd ved venstre Side; men sieste Kappen saaledes sammen, at Svcerdet ei
kunde sees. Derpaa ginge de ind i Hallen 30 i Tatlet. Hauk gik for Kongen og hil
sede ham, og Kongen bad ham vcere velkommen. Derpaa tog Hauk Drengen Hå
kon og såtte ham paa Kong Adalsteens Kn<e. Kongen seer paa Gutten, og spor
ger Hauk, hvi han bcerer sig saaledes ad? Hauk siger: „Harald Konge bad Dig
opfostre hans Trcelpiges Barn." Kongen blev meget vred, greb til et Svcerd, som
laae hos ham, og trak det ud, som om han vilde drcebe Drengen. Hauk sagde:
„Kn<esat haver Du ham nu, og Du kan myrde ham om Du vil; men dermed mon
ne Du ei gjere Ende paa alle Kong Haralds Sonner." Derpaa gik Hauk
ud med alle sine Mcend, og tog Veien lige til deres Skibe, stak til Soes, da de
vare seilfcerdige, og kom tilbage til Norge til Kong Harald. Kongen syntes meget
vel herom; thi det er Folks almindelige Tale, at den er mindre anseet Mand, som
opfostrer anden Mands Barn. Af stige indbyrdes Forhandlinger mellem Kongerne
fandtes det, at Enhver af dem vilde vcere storre end den anden, dog stede derved
intet Skaar i deres Vcerdighed; ligesom Enhver af dem blev Overkonge i sit Rige
til sin Dodsdag.
65de <s«p. Kong Adalsteen lod Håkon dobe og oplcere i den rette Tro, gode S<eder og
""V°stre alskens Idrcetter. Han elffede ham fremfor alle sine Framder, og ligesaa elsket var
han af enhver anden Mand. Han var en forstandig og ordsnild Mand og en god
Christen. Kong Adalsteen gav Håkon et Svcrrd, hvis Hjalte og Greb var afGuld;
men dog var Klingen bedre. Dermed hug Håkon en Qvcernesteen lige til Oiet,
af Svcerdet siden blev kaldet Qvcernebider. Dette Svcerd er det bedste, som nogen
sinde er kommet til Norge, og det havde Håkon til sin Dodsdag.
Da Kong Harald var 80 Aar gammel, blev han meget tungfcerdendes, saa
m Ri«et. syntes ei at kunne fare gjennem Landet, eller styre en Konges Forretninger. Da
ledte han sin Son Erik til sit Hoiftede, og gav ham Vold og Magt over hele Lan
det. Da nu Kong Haralds andre Sonner spurgde dette, såtte Halfdan Svarte sig
i Kongens Hoiscede og tog, med alle Throndernes Samtykke, hele Throndhjem under
sin Raadighed. Ester Bjorn Kjobmands Fald tog hans Broder Olaf Herredommet
over Vestfold, og Bjorns Son Gudrod til Opfostring. Olafs Son hedte Tryggve,
og begge disse Fostbrodre vare ncesten jcevnaldrende, derhos haabefulde og meget stin
ke. Tryggve udnnrrkede siq iblandt alle Andre som en stor og stcerk Mand. Da nu
Vikvceringerne spurgde, at Horderne havde tåget Erik til Overkonge, gjorde de ogsaa
Olaf til Overkonge i Viken, hvilket Rige han beholdt. Dette syntes Erik stet ikke
Cap. 42. I<on6on, ford. I.uu6un og I^uudunnbol-S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>