Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga. 83
Kong Ha
rald- Ded,
H6de <sap
Olafs oq
Siarors
Fald
om. To Aar senere dode Halfdan Svarte en brat Dod iet Gjestebud inde i Thrond
hjem, og den almindelige Tale var, at Gunhild Kongemoder havde kjobt en Trold
kone til at lave ham Banedrik. Derefter toge Thwnderne Sig rod til Konge.
Kong Harald levede tre Aar efter at han havde givet Erik Enevcelde over sit
Rige, og opholdt sig paa de store Gaarde, som han aatte deels paa Rogaland, deels
paa Hordaland. Erik og Gunhild havde en Son, som Kong Harald overoste med
Vand, og gav sit Navn med de Ord, at han skulde vcere Konge efter sin Fader
Erik. Kong Harald giftede de fleste af sine Dottre indenlands med sine larler, og
fra dem ere siden store Slcegtsgrene oprundne. Kong Harald dode Sottedod i Ro
galand, og blev hoilagt paaHaugarvedKarmtsund. I Hauga su nd stander nu en
Kirke, og ved selve Kirkegaarden mod Nordvest er Kong Harald Haarfagers Hoi;
men Vesten for Kirken ligger hans Gravsteen, der laae over hans Leje i Hoien, hvil
ken Steen er tretten og en halv Fod lang og n<er to Alen bred. Midt i Hoien
var Kong Haralds Gravleie, og en Steen blev sat ved hans Hoved, en anden ved
hans Fodder, og derovenpaa blev en Helle lagt; men uden om blev der muret un
der den med Steen paa begge Sider. De her omtalte Stene, som da vare i Hoien,
stande endnu paa Kirkegaarden den Dag i Dag. Saa sige erfarne Mcend, at Ha
rald Haarfager var vakkrere end alle Andre af Udseende, derhos overmaade stor og
staerk, scrrdeles gavmild og vennestel blandt sine Mcend. Han var en stor Krigs
mand i sin unge Alder, og Folk mene, at dertil hentydedes ved det store Tra?, som
viste sig for hans Moder i Dromme for hans Fodsel; eftersom den nederste Deel
af Trceet var rod som Blod. At derimod Stammen op efter var fager og gron
det jertegnede hans blomstrende Rige; at endelig Trceet var hvidt oventil derved be
tegnedes, at han skulde naae en graahcerdet Alderdom. Trceets Qvister og Grene be
budede hans Afkom, der udspredtes over hele Landet; thi af hans A3t have stedse
siden Kongerne i Norge vceret.
Kong Erik tog alle Indtcegter, som Kongen havde midt i Landet, nceste Vin
ter efter Kong Haralds Dod; derimod tog Olaf alle Indtcegter oster i Viken, og
Sigrod deres Broder alle dem i Throndelagen. Dermed var Erik saare ilde tilfreds,
og der gik det Ord, at han vilde mod sine Brodre med Magt forsoge at faae Ene
vceldet over det ganffe Rige, saaledes som hans Fader havde givet ham det. Da
nu Olaf og Sigrod sporge dette, fare Sendemcrnd imellem dem, og efterat de havde
sat hinanden Stcevne, reiser Sigrod om Vaaren oster til Viken, hvor han og hans
Broder Olaf modes i Tunsberg og forbleve der en Stund. Dm samme Våar ud
byder Erik en stor Krigsmagt med Skibe og styrer dermed til Viken. Kong Erik
fik saa stcerk og staaende Bor, at han seilede Nat og Dag uden at der foer noget
Nys foran ham. Da han kom til Tunsberg ginge Olaf og Sigrod med deres Håer
«tap. 45. Karmtsunli, nu Karmsund i Ryfylke, er som bekjendt Sundet imellem Karm-
Den og Fastlandet (see S. 64). nu Haugesund, der kunde betragtes som en Deel af
hiint, kaldes Lsbet imellem Fastlandet under Gaarden Hauge og Riiso, Hasselo ogVibrandso; deels
og Lobet imellem de sidstncevnte tvende Ser. Den ommeldte Kirke maa ei forvexles med den nu
vcerende Troekirke paa Gd. Hauge. Kirken, hvorom Snorre taler, var en Steenbygning, som stod
lidet nordenfor den ncervoerende paa Gar eller d. e. Gaarden, hvilket den, som Sognets
storste Gaard, fortrinsviis er bleven kaldet, men hvis egentlige Navn var
i-, 11. 67). En Levning af Kong Haralds Grav er endnu at see, ligesom hans Gravsteen,
fuldkommen svarende til de af Snorre opgivne Dimensioner, findes heel og übeffadiget i Tunet
paa Gar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
