Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
933 - 961
IV.
Hiaksn den Godes Saga.
Diakon Adalsteens-Fostrevari England paa den Tid han spurgde sin Faders, Kong Håkon t"s
Haralds Dod, og strax gjorde han sig scerdig til Afreise. Kong Adalsteen gav ham Folk,
tilligemed et godt Udvalg af Skibe, og udstyrede ham til Reisen paa det herligste. Om
Hosten kom han til Norge, hvor han spurgde sine Brodres Fald, samt at Kong Erik var
den Gang i Viken. Da seilede Håkon nord til Throndhjem, hvor han indfandt sig hos
Sigurd Lade-larl, som var den forstandigste Mand i Norge. Der fik han god Mod
tagelse, og de stuttede Forbund med hinanden, i Fslge hvilket Håkon lovede Sigurd stor
Magt, om han blev Konge. Derpaa lode de sammenkalde et talrigt Thing, og paa Thinget
talede Sigurd Jarl Håkons Sag, og bod Bonderne ham til Konge. Derefter stod Hå
kon selv op og talede, og da sagde To og To sig imellem, at Harald Haarfager var kommen
der og anden Gang bleven ung. Begyndelsen af Håkons Tale var, at han bad Bonderne
tåge imod sig og give sig Kongenavn, samt Hjcelp og Styrke til at forsvare Kongedemmet.
Derimod tilbod han dem at gjore alle Bender odelsbaarne, og give dem Odel paa den
Jord, som de byggede. Denne Tale vandt saa larmende Bifald, at hele Almuen skreg og
raabte, at de vilde tåge ham til Konge. Saaledes stede det, at Thronderne toge Håkon,
som da var 15 Aar gammel, til Konge, hvorpaa han tog sig en og foer over Lan
det. De Tidender spurgdes i Oplandene, at Thronderne havde tåget sig en Konge, der i
alle Dele var Kong Harald Haarfager lig, med den Forskjel, at Harald havde gjort alt
Folket i Landet ufrit; men denne Håkon vilde hver Mand vel, og tilbod at give Bonderne
deres Odel igjen, som Harald havde frataget dem. Ved denne Tidende bleve Alle glade,
og da den gik fra Mund til Mund, stoi den som Ild i tort Grces igjennem hele Landet oster
til Lands Ende. Mange Bonder fore fra Oplandene for at hitte Kong Håkon; Somme
sendte Mcend, Somme gjorde Ordsendinger og lerregn; men Alt gik ud paa, at de vilde
blive hans Mcend og Kongen tog taknemmeligen derimod.
Tidligen om Vinteren foer Kongen til Oplandene og stcevnede Folket der til Thinge,
og der strommede Alle til ham, som komme kunde. Da blev han tågen til Konge paa Ndet""
alle Thing, og foer derpaa oster til Viken, hvor hans Brodersonner TryggveogGudrod,
tilligemed mange Andre, kom til ham og klagede over den Sorrig og Harme, som af
hans Broder Erik var dem forvoldt. Hådet til Kong Erik voxede alt meer og mere,
jo storre Kjcerlighed alle Mcend fattede til Kong Håkon, og de fik nu mere Dristighed til at
sige reent ud deres Mening. Kong Håkon gav Tryggve og Gudrod Kongenavn tilligemed
det Rige, som Kong Harald havde givet deres Fcedre. Tryggve gav han Ran rige og
Vingulmark, og Gudrod Vestfold; men fordi de vare unge og i Borne-Alderen, fatte han
gjceve og forstandige Mcend ved deres Side til at raade Landet med dem. Han gav dem
Landet paa samme Vilkaar, som for havde vceret, at de skulde have halv Skat og Skyld
med ham. Da det vaaredes foer Kong Håkon oven om Oplandene nord til Throndhjem.
1) Et Hof bestaaende baade af Livvagt (hvoraf egentligen Navnet) og Hofbetjente.
Cap. 2. Ved NuniiKi synes man her at have tcenkt sig det samme som (see S. 37).
11’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
