Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Håkon den Godes Saga.
mange Slag, hvori Seieren snart var paa den ene, snart paa den anden Side. Stundom
hcrrjede Eriks Sonner i Viken, og stundom Tryggve paa Sjceland og Halland.
Saalcenge Håkon var Konge i Norge var der god Fred imellem Bonder og Kjob-
RNtnV mcend, saa at ingen gjorde den anden Skade paa Liv og Gods. Der var og gode Aarin-
ger baade paa Ss og Land. Kong Håkon var af et overmaade glad Sind, serdeles ord
snild og saare nedladende. Meget forstandig Mand var han og lagde megen Hu til Lovgiv
ning. Han gav Gulathings-Loven ester Thorleif den Vises Raad, tillige Frostethings-Loven
ester Sigurd Jarls og andre Thronders Raad, som visest vare. Heidscevis-Loven havde
derimod Halfdan Svarte forst sat i Landet, som for er omtalt.
Kong Håkon holdt lulen i Throndhjem, og til den Ende havde Sigurd Jarl gjort et
7e"s Gilde for ham paa Lade. Natten til forste Juledag fodte Jarlens Kone Bergli ot et
Guttebaru, som Kong Håkon Dagen ester ovewste med Vand og gav sit Navn. Gutten
voxte siden op, og blev i sin Tid en nuegtig og gjcev Mand, der blev Jarl ester sin Fader Si
gurd, som var Kong Håkons kjcereste Ven.
Om Eystein, Oplcendingernes Konge, som Nogle kalde den Mwgtige, Andre den Onde,
den Onde. feidede i Throndhjem, og underlagde sig Eyna-Fylke og Sparbo-Fylke, hvorover han såtte
sin Son Dnund; men Thronderne drcebte ham. Kong Eystein gjorde anden Gang et
Krigstog til Throndhjem, hcerjede der vide omkring og lagde det under sig. Da tilbod han
Thronderne enten de vilde helst have hans Trcel, som hedte ThorerFaxe eller hans Hund
ved Navn Saur, til Konge; men de kaarede Hunden, fordi de troede at kunne helst blive sig
(llap. lt. Lovdistricterne. Til de anforte tre overste Domstole kom senere en fjerde, nem
lig At holdtes i Evindvik i Gulens Skibrede, der fordum
Horte til Nordhordland, men nu til Sogn (see S. 43), det maa ved ftere Afhandlinger, srm i den
senere Tid ere fkrevne om denne Gjenstand, ansees for tilstrekkelig godtgjort om det ellers kun
de vcere tvivlsomt (see Budstikken ste Aarg., Norffe Videnss. Selss. Skr. i det nittende Aarhun
drede 3 8., Urda 1 B.). Under Gulathings-Loven Horte oprindelig:
6a-k., llauida-t., og hvortil henregnedes (Raabyg
delaget) eller B«etr (see S. 39). Senere (i Magnus Lagabceters Lov af 1274) findes ogsaa Val-
Hres og (Hallingdal) henlagte under denne Lov, hvilke Egne maastee tilforn Horte
under Eidsiva-Loven? holdtes paa Gaarden (nu Logtu - Dipl. fra
4506) i Frostens Hovedsogn. Til Frostathings-Loven Horte otte Fylker, si»um<lVla-f.,
og (angaaende F»mt»lan<l og see S. 67). Nid» i va-
eller ViclBNviB aspir. Th ing, eller Oplandenes Lagthing, holdtes paa
Vi<i»vellir paa Ni 4 (nu Eidsvold) paa Svre Romerige i Ncerheden af Kirken. Til dette Lagthing
Horte Uoina-1., t!uc!dr»n6B<lNllr og
holdtes ved den gamle Stad eller Oarnsdoi-A i Tuno Sogn i Vorgesyssel. Under Borgar
things-Loven lod N,»ni-iKe (senere Viken og endelig Bahuus-Lehn), oBln3r-8)’8la,
VeBtkolcl og BKiclu-BMa (see S. 65). Foruden disse fire Hoved-Thinge havdes end
nu et femte for NalvAalaM, som holdtes paa Dian6urneB (Thronces i Senjen), og synes den saa
kaldte
som det synes, forst hen i 13de Aarhundrede, i K. Håkon Hakonssons forste Regjeringstid (eller
maaskee i K. Sverres Tid?) ansattes ved enhver af disse Domstole en lovkyndig Embedsmand,
Overdommer, under Navn af Lagmand Foruden de fire Over-Lagmcend, Gulathings-,
Frostathings-, Borgarthings- og Upplands-Lagmanden (den fidste kaldtes foruden ,^n^ma6i-a llpp
lalKlum," senere ogsaa i llnmie" eller „a samt Lagmanden i Håloga
land, vpkom desuden samtidig flere Lagmands-Embeder Disse vare foruden Vy-Lagmcen
dene i Bergen og Nidaros, Lagmanden i og (Thinget holdtes i 14de
Aarhundrede paa den dcwcerende Kongsgaard Augvaldsnes, senere maaskee ogsaa i Stavanger. I
sidste Halvdeel af 15de Aarhundrede holdtes Fylkesthinget for Agder paa Gd. — nu
Halsaa ved Mandal), Lagmanden i BKi<la (Skien) eller BKi6u-8)8la, i I’unBdeiK (Thinget, det
saakaldte Hauga-Thing, holdtes i Ncerheden af Staden paa den nu saakaldte Molle-Haug), i
Oslo og i ViKln (Bahuus-Lehn), hvilket Thing holdtes paa (Foss i Tunge Herred), un
derliden ogsaa paa LaKolmr ved Konghelle. Lagmanden i Hålogaland eller Nordlandene, der og
havde lurisdiction over Ost- og Vest-Finmarken, kaldtes Lagmanden paa Steig. Ved 1520
omtr. fik Agder („Agdesiden") sin egen Lagmand: Thinget holdtes i Mandal. loemteland og Her
jedalen fik og, som foran S. 67—68 bemcerket, sine egns Lagthinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
