Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon den Godes Saga 91
Selv raadige. De lode nu trolde i Hunden 3 Mands Vid, og nåar han gjoede to Ord
talede han det tredie. Der blev gjort et Halsbaand og Lamke til ham af Guld og Solv, og
nåar det var solet, bare hans Hofmcend ham paa Hcenderne. Et Hoiscede blev indrettet for
ham, og han sad paa en Hoi, som Kongerne pleiede at sidde. Han boede paa Inderoen, og
havde sit Aascede paa et Sted, som nu kaldes Saurshoug. Der fortcelles, at det blev
hans Dod, da Ulvene een Gang lagde sig i hans Hjord, og hans Hirdmcend ceggede ham til
at vcerge sit Ovceg. Han lob da ned af Hoien og foer mod Ulvene; men de reve ham strår
i sonder. Mange andre underlige Stykker gjorde Kong Eystein mod Thronderne, og for
medelst denne Feide og Ufred fiygtede mange Hovdinger og mange Folk fra deres Odelsgods.
Ketil Jamte, en Son afVnund Jarl fra Sparbo, foer oster over Kjolen, og
ham en stor Mamgde Folk, som havde alt sit Bohave med sig. De opryddede Skove og
byggedestoreHerreder, som siden kaldtes Icemteland. ThorerHelsing, KetilsSonneson, ""sning.
romte for Mords Skyld fra Icemteland, oster over de Skove, som der ligge, og byggede der.
Mange Folk sogte til ham, og dette Land, der strekker sig mod Vsten lige til Soen, blev kal
det Helsin gland, hvis ostre Deel beboedes af Svear. Da nu Harald Haarfager under
tvang sig Riget, stygtede stormange Folk for ham udaf Landet, baade Thronder og Naum
doler, og da bleve nye Bygdelag oster i loemteland, og Nogle fore alt til Helsingland.
Helsingerne gjorde sine Kjobmandsreiser til Svithjod, og vare dette Rige i alle Dele under
givne. laemterne derimod vare saa godt som mellem begge, og Ingen cendsede dem, forend
Håkon indledte fredelig Handel med laemteland og gjorde sig til Vens med de Mcegtigste.
Siden kom de ostenfra til ham, lovede ham Lydighed og Skattegaver og bleve hans Under
saattere; thi de spurgte alt Godt om ham. De vilde heller adlyde hans Kongemagt, end
staae under Sveakongen, fordi de vare komne af Nordmcends Mt, og han gav dem Love
og Landsret. Saa gjorde og alle Helsinger, som havde deres Mt nordenfra paa den anden
Side af Kjolen.
Kong Håkon var en god Christen da han kom til Norge; men saasom hele Landet var K?/q H?m,
hedens, der var meget Offer-Vcesen, og mange Storfolk, hvis Hjcelp han syntes at tiltrcenge, o°c,°paMer
saavelsom Almuens Venskab, besluttede han at ove sin Chnstendom i Londom. Dog holdt d°m.
han Sondagen og Fredags-Faste, saavelsom Mindet om de storste Hoitidsdage. Han såtte
i Loven, at lule-Hoitiden skulde begynde paa den samme Tid, som de christne Mcend hoitidelig
holdt den, og da skulde hver Mand have Dl af en Malt eller og bode, og derhos holde
lulen hellig, saa lcenge den varede. For begyndte Jule - Helgen Hoge - Nattens) som var
Midtvinters-Nat, og da holdtes lulen i 3 Dage. Derhos var det hans Agt, nåar han
havde sat sig fast i Landet og frit underlagt sig hele Riget, ved Lov at fremme Christendom
men. Forst bar han sig saaledes ad, at han lokkede de Mcend til Christendommen, som ham
1) En Tiendedeel Tende. 2) Andre: Slagter-Natten, saa kaldet, fordi da var den almindelige Slagte
tid og Offertid.
Cap. 13. 8 aui’B li au Sr, nu Saxhaug, hvor Indersens Prestegjelds Hovedkirke staner, see
S. 52.
Cap. 14. Omlcemteland og Helsingland, see S. 8, 67.
Xjslr (eller Fleert. Xilii-, d. e. Bjergaasen eller Aasene), hvormed man i Fortiden, ligesom nu,
betegnede den Bjerg- eller Fjeldkjcede, som i Syd fra Marker (Skovene) og lige til det gamle Fin
marken (see S. 76) dannede Groendsen imellem Norge og Naboriget Sverige, samt fremdeles imel
lem Finmarken og Hålogaland. Herved maa dog bemcerkes, for at hceve betydelige Vildfarelser,
at Navnet Xjslr eller ingenlunde indffrcenkede sig til de nuvcrrende Grcrndsefjelde imel
lem Rigerne, men var tillige en almindelig Venoevnelse for de Bjerge, som adssilte Icrmteland og
Herjedalen fra Sverige, hvilket den oftere paaberaabte Grcendse-Tractat fra det 13de Aarhundrede
noksom viser.
12^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
