Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon den Godes Saga. 99
Stridsmandens Hjerte svulmed,
Da kjcekt han Eriks Son
Med alle Goter jog til Havs;
Svage Krigsmand Gramsa Fald troeger.2)
Hoie Vautastene stande ved Egil Ullscerks Grav.
Da Kong Håkon Adalsteens-Fostre havde vwret Konge i 26 Aar efter at
Broder Erik rsmte Landet, hcendte det, at han befandt sig paa Hordaland i et Gjestebud m?m A
paa Gaarden Fitjar paa Stord, og i dette sit Gilde havde han sin Hird og mange Bonder hos
sig. Just som Kongen sad ved Davrebordet, saae hans Vagtmcend, som ude vare, at mange
Skibe kom seilende sondenfra, og havde ikke langt til Ven. Nu sagde den Ene til den
Anden, at de ffulde give Kongen deres Mening tilkjende, at en Krigshær monne fare mod
dem. Men Ingen ansaae det for raadeligt at bringe Kongen Krigsbudffab, da han
havde sat haarde Vilkaar for hver den, som det gjorde. Dog tykkedes dem det var ugjo
rendes derom at lade Kongen vaere «vidende. Nu gaaer Een af dem ind i Stuen og
bad Eyv ind F insson komme ffyndeligen ud, sigende, at det var hoist fornodent. Strår
gik Eyvind did, hvor han kunde see Skibene, og saae snart, at en stor Krigshcer var i
Veie, gik derpaa i en Hast tilbage til Stuen, stiller sig for Kongen og siger: „ Liden er
lidende Stund; men lang er Maaltidets Time." Kongen kastede Omene ham og
sagde: „hvad er paa Fcerde?" Eyvind qvad:
Blodsxes Hevnere
Nu siges krceve stcerk
Hvasse Svcerdes skarpe Thing,
Stakket Hviletiden er.
Uden Fare er det ikke
Krigsbud at bringe Kongen.
Men jeg Din 3Ere fremmer
Fort gamle Vaaben tåger!
Kongen siger: „saa gjcev en Gut er Du, Eyvind, at Du ei bringer os Krigsbud,
uden det er sandt." Da sige Mange, at Beretningen var sand. Kongen lod derpaa
Bordene tåge bort, gik siden ud, og saae efter Skibene, og da de stjelnede, at det var Krigs
ffibe, spurgde Kongen sine Mcend, hvad Beslutning de nu stulde tåge, enten at slaaes med
det Mandffab, som de havde, eller gaae til Skibs og seile undaf nord efter Landet? „Let
er det at see" siger han, „at vi nu monne staaes med langt storre Folkemon end nogen
sinde tilforn, endffjsnt der tykkedes os jcevnligen at vcere stor Ulighed i Folk, nåar
vi holdt Slag med Gunhilds Sonner." Derpaa vidste Ingen at give noget hurtigt
Svar. Da jvarer Eyvind paa Kongens Tale.
O! Du som vcrkker Spydets Regn!
Ei raffe Helt det sommer
I Slagets Stund mod Nord at fore
Blaafarved’ Piges Hest.^
Nu Harald sees fra Syd at ile
Med Flaadens brede Rcrkke
Paa Vikings
Lad os tåge Skjold i Haand!
l) Den bekjendte Bencevnelse paa Konge. 2) Et Ord som endnu bruges meget og betyder, fortryde
paa, grcrmme sig over. Altsaa: den svage Krigsmand grcrmmer sig over Kongens Fald. 3) Havets
Hest, Skibene. 4) Paa Havet.
Cap. 28. rMr, see S. 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
