Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11« Gap
Om Harald
Grcenste.
RO3 Harald Graafelds og Håkon Sigurdssons Saga
Kong Gudrod Bjornsson havde gjort et godt og anstcendigt Giftermaal, og havde
med sin Hustru en Son, som hedte Harald, der blev sendt til Opfostring op til Groen land,
til Lcensmand Hroe hiin hvide. Hroes Son hedte Hrane hiin Vidfarne, og han og
Harald vare Fosterbrodre og noesten jcevnaldrende. Ester sin Fader Gudrods Fald stygtede
Harald, som blev kaldet hiin Groen ske, forst til Oplandene, og med ham hans Fosterbro
der Hrane tilligemed nogle faa Moend. Der blev Harald en Stund hos sine Fraender.
Da nu Eriks Sonner sogte meget ester de Moend, som de havde noget udestaaende med,
og meest dem, som de kunde vente nogen Opstand as, saa raadede Harald Grcenskes Frcender
og Venner ham til at fare bort as Landet. Harald foer altsaa oster til Svithjod, og sogte
Skibsfolge, foråt komme i Selstab med dem, som droge ud paa Tog for at samle Formue.
Derhos var Harald en udmcerket dygtig Mand. Der var en Mand i Svithjod, som hedte
To ste, og var en as de gjceveste og mcegtigste der i Landet, blcmdt dem der ikke bare Navn
af nogen hoi Vcerdighed, han var en meget stor Krigsmand og ofte i Feide, hvorfor han
gblev kaldet Skog la r-To ste.!) I Selstab kom Harald Grcenste, og var medSko-
l) Af Valkyrien Skogul, altsaa „den krigersse Toste."
(ap. 11. Vr«snlancl sl3rsnl»n6, Vi-enmsiK). I Henseende til Beliggenheden
af denne gamle norske Provinds, som man hcnlagde ved den vestlige Side af Mjosen i Oplandene,
har man gjort sig skyldig i en af de storste Vildfarelser i vor gamle Geographie. Folgende ugrun
dede Ittring af Peder Clausson maa have foranlediget samme, nåar han i sin Norges Beffr. S.
39 siger „Vden for Guldbrandsdalen ved den vestre side, ved Mjos, ligger det Bygdelag, som i
gammel tid kalledis Grcenedland, der var S. Oluffs Fader Harald Gudrodsson opfostret, og kal
ledis derfor Harald Grcenske oc Tillemacken horde til det Fylcke Grcenlands-Fylcke i fordum
tid, som tilforn er omtalt." Tilforn (S. 14) har han nemlig sagt: de-Fylcke, det
er Bratzbierglcen, met Tellemarcken og Sigdal, oc de Egner deromkring." Af det foregaaende
(S. 34, 42) har man seet, at Zotu, Na6alau<! og I.«nH ere Navne af hoi LClde, der forekomme
lcenge for Harald Grcenskes Tid. Der bliver altsaa tilbage at gjette paa Viiid, OnartKeimgllali-,
MannneimB-Ksru<l, Nunnar<l»li- og Vni’6all- eller Strcekningen imellem Gudbrandsdalen og Thoten;
men, som allerede S. 33 bemcerket, disse Bygder Horte ifolge Diplomer fra 14de Aarhundrede til
Hedemarken (nslliri lutin u Uei6m«l Kinne). Dog dette uanseet, hvorledes skulde man vel kunne
antage det for muligt, at disse fra Thelemarken eller overhoved fra Bratsberg-Lehn saa vidt ad
skilte Egne nogensinde dermed kunde have vceret forenede til eet Fylke? Det Urimelige heri maa
vcere paafaldende for Enhver. Ifolge Diplomer fra det 14de og 15de Aarhundrede i For
bindelse med den saakaldte /,rode Bog," sinder man derimod, at den storste Deel af Nedre Thele
marken fordum kaldtes <xlNulan6 eller lx isn lau «i (der formodentlig bemcerker det gronne
Land: et passende Navn paa disse skjenne, frugtbare Egne). Dertil findes henregnet folgende
Sogne: eller NeieKseill, Onlnoimr (Solum), Me6»lneimr (Mcelum), Nollin
(Holden), NumaueB (Romences), I.uuckr eller I.uullN-nerall, Vsi (Bo) eller Vsar-neras, t3olsin
(Gaarder), Nes eller Nes-nei-all, suudi (Sauer) eller Bau<ia-nei»H og uden Tvivl Oleimckalr
(Slemdal); hvorimod NeitiaHalr (Hitterdal), ifolge et Dipl. fra 1418 hvori ncevnes „Btrau6K
i (Ryen eller Hitterdals) sakn i lin6KeimB (nu Lindems) «Kipreilllio N Dilamoillenne —"
ligesom Litla-nerad (Lilleherred), Vrs6iB-nera<i (Gransherred), (Sauland og
(Torrisdal) siges at ligge „a DelamoiKlnne." At det er dette Grcenland og intet andet, som
vor Historie mener, det er ogsaa klart nok af Contexten hos Snorre, nåar det fortsettes, at Harald
efter sin Faders Dod flygtedede (fra Grcenland) til Oplandene; thi saaledes kunde han ei have
udtrykt sig, om Grcenland havde ligget ved Mjosen, altsaa midt ide saakaldte Oplande. Af denne
Provinds er det de eddiske Digte Atla-Qvida og Atlamaal have Navn af de g ron landske (Finn
Magnusens Edda IV. 140, 156, 307). Om tlei-pina (Gjerpens) Sogn, der fordum, ligesom
Naindlur (Bamble), udgjorde et eget District under Navn af Usluucl eller Hukung, i den celdste
Tid har vceret henfort til <3iVnl»nll eller Vestfold, see vi os ei istcmd til at afgjore. Til Vi-O
na-fylki maa derimod have henhort saavel som det hele ovrige Bratsberg»Amt, Kystlandene
Lamblar og 89N<inauKa<ia1r (Sannikedal) ikke undtagne samt Naumusalr (see Do
lamsik S 65). Som S. 46 er antydet, feiler ogsaa P
. Clausson, nåar han lader Sigdal ud
gjore en Deel af dette Fylke. Ved Vegyndelsen af 14de Aarhundrede (senest) fik 6i-Nna-HIIlo af
Staden BKicla (Skien) Navn af (see S. 66). Indbyggerne kaldtes kWnlVNllinxal-,
og xi-NUsKr, som var fra Grcenland (jfr. Ann. for nord. Oldk. 1 B. S. 62 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
