Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Graafelds og Håkon Sigurdssons Saga. 115
fik en god Modtagelse, og hos ham opholdt han sig om Vinteren. Den Gang var ogsaa
hos Danekongen en Mand, som hedte Harald, en Son af Knud Gormsson, og Kong Ha
ralds Brodersen. Han var nyligen kommen hjem fra et langt Vikingetog, paa hvilket han
ved at hcerje havde samlet stor Formue, og blev derfor kaldet Guld-Harald. Han syntes
at have god Adkomst til Kongedommet i Danmark.
Kong Harald Graafeld og hans Brodre stcevne med deres Hcer nord til Throndhjem, "de
hvor de ikke fik nogen Modstand. Der toge de Skat, Skyld og alle Indtcegter, og lode
Bonderne betale store Boder; thi Kongerne havde i lang Tid kun havt liden Indtcegt af
Throndhjem, saalamge Håkon sad der med mange Folk, og havde Ufred med Kongerne. Om
Hosten foer Kong Harald sor i Landet med den storste Deel af de Krigsfolk, som der havde
hjemme; men Kong Erling blev tilbage med sine Folk. Han gjorde da store Indkrcevninger
hos Bonderne og trykkede dem haardt, hvorover Bonderne ilde knurrede og utaalmodigen
bare deres Skade. Nu samlede Bonderne om Vinteren en stor Krigsmagt, hvormed de
stcevnede mod Kong Erling, just som han var i et Gjcestebud, og holdt et Slag med ham,
hvori Kong Erling faldt med en stor Deel af sit Folge.
Medens Gunhilds Sonner regjerede i Norge blev der store Uaar der, og disse bleve
desto storre jo lcengere de regjerede; men Bonderne gave Kongerne Skyld derfor, tildeels
fordi de vare pengegjerrige og behandlede Bonderne med Haardhed. Saaledes kom det
omsider dertil, at Landsfolket ncesten overalt manglede Korn og Fisk. Paa Hålogaland
var der stor Sult og Nod, fordi der ncesten intet Korn vorede, ja endog Sneen laae og O.vce
get stod bundet over hele Landet Midsommers. Saa qvad Eyvind Skaldaspilder, da han
kom udenfor sit Huus i et stcerkt Sneefog:
Det sneer paa Odins Viv/)
Midt om Sommeren vi maae
Hind, som Finn, indbinde.
For med Brum") at fore.
Eyvind digtede en Drapa om alle Islwndere, hvorfor de lonnede ham saa, at hver
Bonde gav ham en Skatpenge, som stod i 3 Solvpenge efterVcegt og af hvidtßrud. Men
da Solvet kom paa Althinget bestuttede Folket at faae Smede til at rense det, og derafgjore
en Rad af Kappehcegter, og esterar Arbeidslonnen af Solvet var betalt, stod Hcegteborden i
50 Mark. Denne sendte de Eyvind; men Eyvind lod den stille fra hverandre og kjobte
Slagt derfor til sin Huusholdning. Den samme Våar kom Spidsen af en Sildestim
til Fiskevarene udenfor Landet, og Eyvind bemandede en Skibsfcerge med sine Huuskarle
og Landbonder, og roede did, hvor Silden var drevet ind og sang:
Lader nu Havsoten^)
Med Foden Nordhav trcede
Imod de lange Not^)
Af fiinhalede
Vide vilde jeg dog nok,
Om mine Venner have
i) Odins Hustru er Jorden. 2) Brum er de Knopper og spcrde Qvister, hvormed Landmanden endnu
sultfoder sit Qvceg under Vaarkrevven. Digteren klager over at de, ligesom Finnerne, maatte holde Qvceg
paa Stald om Sommeren. 3) Skibet den sotede Havhest. 4) Garn. 5) Et Slags Sofugle, som
kaldes Tcerner, der med andre Fugle svcrve om Silden, nåar den ncermer fig Landet.
Cap. 18. ste Island. S. 68.
15«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
