Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Olaf Tryggvessons Saga.
3die <sap
Neise.
Vaaren ester sender Gunhild Speidere til Oplandene og heelt til Viken, for at speide
efter, hvorledes det havde sig med Astrid, og da Sendemcendene kom tilbage, kunde de helst
fortolle hende, at Astrid monne vcrre hos hendes Fader Erik, samt hvorlunde det var rime
ligt, at hun der opfodte hendes og Kong Tryggves Son. Da sender Gunhild ufortovet
Sendem<end afsted, som hun udruster vel med Vaaben og Heste, og giver dem med sig 30
Mcend, hvis Anforer var en nuegtig Mand og Ven as Gunhild ved Navn Håkon. Dem
bod hun fare til Ofrostad til Erik og tåge med sig derfrå Kong Tryggves Son og bringe
ham hende. Derpaa fore Sendennendene deres Vei. Da de vare komne i Ncerheden af
Ofrostad, bleve Eriks Venner disse Reisende våer, og bragte ham ved Afdags Tid Nys om
Sendemcendenes Fcerd. Strår om Natten gjorde Erik Anstalter til Astrids Bortreise, gav
hende gode Ledsagere, og sender hende oster til Svithjod til Håkon den Gamle, som var
hans Ven og en mcegtig Mand. Lcenge for Dag fore de afsted, og kom Qvcelddags til et Her
red, som heder Skon. Der saae de en stor Gaard, hvorhen de begave sig og bade om
Natteleie; men for at holde sig stjulte havde de ifort sig stette Klceder. Der boede en Bon
de ved Navn Bjorn Ed de rqv eise, som var en rig men ugjcestfri Mand. Han jog
dem bort, og de fore derfrå om Qvcelden til en anden Torp, der laae kort derved og hedte
Vither. Thorstein hedte den Bonde, som der gav dem Herberge, og sorgede vel for
dem, saa de sove der om Natten og bleve vel behandlede. Tidligen om Morgenen kom Gun
hilds Mcend til Ofrostad og sporge efter Astrid og hendes Son. Da Erik siger, at hun ikke
var der, ransagede Håkon og hans Folge hele Gaarden, og forblive der langt ud paa Dagen
indtil de fik noget Nys om Astrids Fcerd. Nu rede de afsted samme Vei, og kom seent
om Qvcelden til Bjorn Edderqveise i Skon, hvor de toge Herberge. Da sporger Håkon
Bjorn, om han kunde sige ham noget om Astrid, han svarer, at der havde vceret nogle
Cap. 3. OKsn eller OKaun, d. e. Stange Prcestegjceld paa Hedemarken (see S. 33). Det
fortcelles, at Dronning Astrid med sine Ledsagere ftygtede fra Ofrostad for Gunhilds Udsendinger
„lcenge for Dag," og kom Qvcelddags (i Qoceldingen) til Herredet Skon. Fra Ofrostad fore tvende
Hovedvete, den ene over Gusdal og den anden igjennem Hoved-Dalen, hvilke Veie modes ved Gd.
Hovte (Nofvinn) noget ostenfor Faabergs Kirke; det maatte saaledes vcere let at undgaae Håkon og
hans Folgesvende. – Den store Gaard, hvor de fsrst forlangte Natteherberge, men bleve bortviste,
har formodentllg vceret Ottestad Mwstnclir), hvor nu Kirken staaer, ncerved den store Landevei.
Navnet paa Thorstelns Gaard, som laae i Ncerheden af den forste, findes meget forstjellig strevet,
men af disse Vananter har Torfceus (U,Bt. 11. 247.) sikkerligen optaget den rigtigste, nemlig „i
de. den i 16de og I?dc Aarhundrede som Herrescede for Familierne Hardingmand og
Skaktavl behendte Gaard Vie eller Vien, scedvanlig kaldet Nord-Vie, Nabogaard til Ottestad.
Sendemcendene, som forst hen paa Dagen forlove Ofrestad, ankom al den lilfcerdighed uagtet
hvormed man maa antage, at de have sat efter de Flygtende derfor ogsaa forst „seent om Qvcel
den" ttl Skon. Afstanden imellem Vie og Ofrostad er gode 9 Mile, der kan siges at passe saa
fuldkommen med Omstcrndighederne, at den ilke godt kunde vcere hverken lcengere eller kortere.
For at stjule de Flygtende for Håkons Eftersogen, lader Thorstein dem, „imedens endnu en Tre
dledeel af Natten var tilbage," fore igjennem Skov til et Vand, hvori der var en Holme bevoren
med Ror, ttl hvilken man kunde vade. I Olaf Tryggv. S. af Odd Munk heder det udtrykkelig, at
det var Van.et Mjosen („v92 er Worg n«itir«). Fra Vien til den Bugt af Mjosen, som
heder Agersvtken, hvor endnu den Dag i Dag findes et Par lave med Siv eller Ror bevoxede
Holmer, hvorhen man efter Sigende ogsaa nu kan vade —er noget over Miil, hvilket viser
Nodvendlgheden af, at Thorstein endnu for Natten var tilende lader sine Gjcester begive siq paa
Ve<en derhen, for at kunne vcere i Sikkerhed inden det blev Dag, og Gunhilds Udsendinger
degyndte at giennemsoge Egnen. Fra Skaun have ventelig de Flygtende fulqt den af Naturen
betegnede, vlstnok allerede i den celdste Tid jcevnlig benyttede. Vei igjennem Romedal i Syd til
Sand l Odalen og vtdere indtil den forenes med den almindelige Landevei, som forer over Vinqer
og Eldastoug ttl Sverige (see S. 32). Naar man overveier alt vel, vil man finde Fortcellinaens
mdre Sammenhceng saa naturlig og rimelig som muligt. Historiens Sandruhed er, nåar Tildra
gelsen rlgt,g forklares, ttke alene reddet; men da den maa antages foregaaet mere end ItX) Aar
forend stnftliqe Optegnelser begyndte at finde Sted hos os, afgiver den et fornyet Beviis paa,
med hvllten Trostab Tradlttonen har overleveret vor Historie fra Slcegt til anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
