- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
121

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf Tryggvessons Saga. 121
Bde «ap
Dm Håkon
Lade-larl.
Bde <sap
Om Guld
Harald.
og udmcerket formedelst sine Legems-Fwrdigheder, fremfor alle Nordmamd, som man har
hort tale om.
Håkon Jarl Sigurdsson var hos Danakongen, Harald Gormsson, Vinteren efter at
han var stygtet fra Norge for Gunhildssonnerne. Om Vinteren havde Jarlen saa stor
Omtanke og Bekymring, at han laae til Sengs, havde mange sovnlose Ncrtter, og spiste og
dråk kun saa meget, som han behovede for at bevare sine Krcefter. Da sendte han hemme
lige» Bud nord til Throndhjem til sine Venner, og forelagde dem det Raad, at de ffulde drcebe
Kong Erling, om de kunde komme til dermed, og tilfoiede, at han vilde komme tilbage til sit
Rige, nåar Sommeren kom. Samme Vinter drcebte Thwnderne Erling, som fer er for
talt. Mellem Håkon og Guldharald var et inderligt Venffab, og Harald meddeelte Håkon
alle sine Raadslutninger. Saaledes siger Harald ham ogsaa, at han vilde s<ette sig fast i
Landet, og ikke lcengere vcere paa Krigsskibene, og spurgde Håkon, om han meente, at Kong
Harald vilde dele Riget med ham, dersom han kraevede det? „Det tamker jeg," svarer Hå
kon, „at Danakongen ei forholder Dig Din Ret, dog faaer Du dette bedst at vide, nåar
Du taler med Kongen Selv; men det veed jeg for vist, at Du ei faaer Riget, nåar Du ikke
krcever det." Ganske kort efter denne Samtale talede Guld-Harald med Kongen om dette
i mange mcegtige Mcends Ncervcerelse, som vare begges Venner, og Guldharald kroevede
af Kong Harald, at han stulde skifte Riget med ham i lige Dele, hvortil hans Byrd og
Herkomst der i Danavceldet gav ham Ret. Over dette Krav blev Kong Harald meget vred,
og siger, at ingen Mand havde krovet af hans Kader Gorm, at hans skulde vaere Halv-
Konge over Danavcrlde, ei heller af hans Farfader, Kong Hordeknut, eller Sigurd Orm
i Vie, eller Regnar Lodbrok, og saa vred og rasende gjorde han sig over dette, at Ingen
maatte tale til ham.
Guld-Harald var nu vorre tilfreds end tilforn, fordi han ikke meer end for havde
faaet noget Rige, og desuden havde paadraget sig Kongens Vrede. Da gik han til sin
Ven Håkon, klagede for ham sin Våande, og bad ham om et godt Raad, om han vidste
noget, der kunde forhjolpe ham til at faae sin Deel af Riget, og tilfoiede, at han, i sine
Tanter, helst med Magt og Vaaben kunde opnaae dette. Håkon bad ham ikke tale der
om til nogen Mand, saa at det blev bekjendt. „Det gjolder," siger han, „Dit Liv,
og betonk hos Dig Selv, hvad Du er Mand for at gjore. Til at udfore stige store
Raadstag behoves en djorv og fast Mand, der hverken sparer Ondt eller Godt, for at det
kan have Fremgang, som begyndt er: men det er til ingen Nytte, at oplogge store Raad,
og siden nedlcegge dem med Vanore." Guld-Harald svarer: „saaledes vil jeg fuldfore
den begyndte Sag, at jeg ei skal spare mine Honder til at drabbe Harald Selv, om jeg
kan komme til dermed, da han vil negte mig det Rige, som mig med Rette tilkommer."
Efter denne Samtale Mdtes de ad. Nu gik ogsaa Kong Harald til Håkon Jarl, og for
toller ham i en Samtale, hvilket Krav Guld-Harald havde gjort paa hans Rige, tillige
med sit Svar, og tilfoier at han ingenlunde vilde formindske sit Rige. „Holder derimod
Guld-Harald paa med sit Krav, da gjor jeg mig ikke Noget af at lade ham drcebe; thi
jeg troer ham ilde, dersom han ei vil afstaae fra dette:" Jarlen svarer: „min Tanke er
den, at Harald haver drevet denne Fordring saa vidt, at han ei lader den falde, og jeg
venter ikke Andet, om der bliver Ufred i Landet, end at han vil have godt for at samle en
Krigsmagt, og det meest fordi hans Fader var saa eljVet. Desuden vil det vore den stor
ste Udaad, om I drceber Eders Fronde; thi som Sagerne nu staae, ville alle Mand kalde
ham uskyldig. Dog vil jeg heller ikke sige dermed, at det er mit Raad, at Du gjor
Dig til mindre Konge end Din Fader Gorm var, der paa mange Maader forogede sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free